Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
De bedste Mærker crc ifølge Priiscouranter: Ardamatzky L Koveleffs. De ringere
Sorter komme fra Wæsnikowsk. De kaldes Blaarhor. Et Bundt heraf har 5 a 6
„Lokker" ä 4 il. En Balle veier 20 Pud.
6) Tawastehuus og Helsingfors. Over sidste Plads kommer meget grøn, fin-
landsk Hør i Handelen. Den er fiin, men dog stærk, og as grønlig Farve.
7) Archangel forsender endeel Hor til England og Holland. Bedste Sort kaldes
Otboinog, dernæst Crown 1, 2, 3 og Sabrak. Archangelsk Hor har en graalig Farve,
er temmelig lang, men blod, og tidt noget ureen.
8) Königöberger-Hor (Elbing, Pillau.) Af Rakitzcr haves Königsberger
(saa god som Rigaer af samme Navn), Kcydan, Drujaner (noget guulagtig) og
Podolisk. Königsberger-Paternoster stal stundom være finere end Rigaer. Den
kommer i Maatter. „Kettenflachs" er hægtet og sorteres ester Farven i hvid, graa,
blaa og sølvgraa. Königsberger - Oberlands - Hor er lang, rcen og skjøn af
Farve. Bauernband er Hør i samme Tilstand, som Bønderne bringe den til Markedet.
Den er i Negl :i ureen, forfalsket og pakket i Ruller paa 8 2/7. Liebstädter-Hør
kommer som Oberlandfl i Bundter med loft Ender og i Midten ombunden med Bast.
Bed Flachsdoß forstemes uredt Hor, sædvanlig bunden i 9 Dokker (vide Schieb es Uni-
versal-Lexicon der Handelswissenschast).
9) Memelsk Hor kommer i Sække af 150 ti preussisk, eller i Ruller paa 8 £t7.
10) Danzig sorterer i sex Sorter: 1) Riga-Rakitzer, 2) Podolisk, 3) Obcr-
landsk, 4) Paternoster, 5) Tobaands og 6) Trcbaands.
11) Belgisk Hor. I C. F. Grove’s „Hørrens Production, Fabrikation og Om-
sætning" hedder tct: „I Belgien drives Hordyrkningen og Beredning'rn til den højeste
Grad af Fuldkommenhed. Hørren udgjør stedse et Led i Notationen, og er et af Landets
vigtigste Naturproducter, der tjener som Materiale fer en meget udbredt indenlandsk Jn-
dustrie, og bevirker en ualmindelig Velstand i alle Samfundsklasser. Næst ester Havre
er det den incest udbredte Sæbeart. Baade for Dyrkeren og Fabrikanten, Kapitalisten
og den simple Arbeider er denne Plante idelig Gjcnstand for Interesse, Virksomhed og
Speculation, og Staten gjor Alt for at fremme Hordyrkningen og beskytte Linnedfabrika-
tionen. Store Qvantiteter Hor afsættes til Frankrigs og Englands Spinderier. I ler-
monde, Sk Nicolas, Courtray, Dyres, Bruges, Ostende og Matines antages Hordyrkningen
især at blomstre, deels hidrørende fra, at Jordbunden i disse Districter især egner sig for
Hordyrkning, decls fra den store Kjcndflab, som haves til denne Dyrkning. Langs Floden
Lys findes den ene BeredningSanstalt ved den anden, og Hørstraact føres oste fra de
fjerneste Dele af Landet forat rodnes i denne Flod, som fortrinligst egner sig hertil; især
er den Hor, der rodneS i Districtct, der omgiver Courtray, berømt for sin Fortrinlighed,
og den bedste belgiske Hor kalkes derfor ogsaa Courtrayhor. Uagtet Behandlingsmaaden
naturligviis bar den største Indflydelse paa Hørrens Godhed, maa man dog ogsaa til-
strive de naturlige Forhold en stor Deel deri, og det viser sig ogsaa øjeblikkeligt, naar
man forlader Floden Lys, og gaaer ind i Landet, hvor der rødnes i stillestaaendc Vand
af Mangel paa rindende, som s. Er. i Lokkeren." I de Dele af Belgien, som støde til
Preussen, dyrkes ingen Hør. Før Belgiens Adskillelse fra Holland var hollandsk, det var
tildeels belgisk Hør, meget hyppigere paa Markedet i Havnene ved Ostersøen, end for
Oieblikkct. Belgisk Hør inddeles i flere, efter dens Godhed i indtil 8 Klasser.
12) Hollandsk Hor dvrkcs fornemmeligen i Provindserne Nord- og Sydholland,
Zeeland etc., og borer til de fineste Sorter, som forekomme i Handelen. Den forsendes