Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

153 i Handelen. Det bedste Slags er Rakitzer, hvoraf Paternoster-Hor udsøges. Ud- skuddet afBegge kaldes Trcbaands (Dreibands). As disse tre gjores atter andre Sorter: a) Drujaner-Rakitzer, (der betegnes Ved DR), fra Druja og Sebeth. Den ene Ende af Bundtet er los, den anden, Hovedet, er bunden med 3 Hørbaand og om- vunden med tynde Snore. Hvert Bundt har gjerne 6 Lokker (Knocken) og veier ca. 207t. Denne er den fineste, blødeste, længste og bedste. I Priiscouranterne noteres den Tie- fenhäuser [TRj og Drujaner-Rakitzer, hvid laf spansk Sort) og graa. b) Badstnben geschnitten (B & BG) er det Tilbageblevne af de forrige Sorter. A „Badstubcn" kommer fra Badestuen hos Bønderne; „geschnitten" hidrører fra, at Vra- gerne give Speilet et Snit. „Speilet" kaldes det Baand under Hovedet, som er lagt noget bredere). Man noterer heraf ligeledes hvid og graa. Pyk (udsøgt) og middel Kjsb man devare. Bundterne have samme Form, som o) Risten-Trebaands sRisten Dreiband, RD], der er noget ringere og billigere .end den Forrige. Vrageren sheerer herved to Baand igjcnnem. < l) ^ithauer-Rakitzer [LR] er omtrent af samme Godhed som Drujaner-Ra- tltzcr, noget rødlig eller guulagtig, og Navnet forekommer ikke saa hyppigt 'i Pciiscou- rantcrne. Den bindes som Drujaner-Rakitzer, men med grovere Baand. Det Tilbage- blevne heraf er c) Bads tuben - Paternoster [PN.] Enderne herpaa ere ombundne med en Strikke, som er fæstet sammen med det følgende Baand. t) Marienburger - Hor [M] holdes for ligesaa god som Drujaner-Rakitzer. Den fortrinligste lade Vragerne passere uden Snit, den ringere saacr et Snit og kaldes Marienburger geschnitten [MG]. Resten heraf kaldes u) „Bauergeschnitten" og kommer i Handelen med samme Baand og et Snit i Speilet. v) Geflochtener (flættet) Drujaner er en temmelig kort, hæglet og flættet Sort, der stal (ifølge Dede) gaae til Sverrig og Danmark. . w) „Heiligen Flachs" (Hellig-Hør) fra Pleskow; den bedste Sort er as samme Godhed som Marienburger, 2den Sort som Marienburger geschnitten, og 3dic Sort som Risten. x) Liflandsk Trcbaands er bunden med 3 Hørbaand og simplere, med Und- tagelse af „Gerechtigkeits" eller Hoftrebaands. 2) Liebau sender 4-, 3-, 2- og 1 -Baands-Hør og desforuden Rakitzer og Paternoster-Hør i Handelen, men af ringere Qvalitct end Hørren sra Riga. 3) Narwa. Herren herfra ligner den Forrige. Reenhørren gaacr til England, i) Pernauer-Hor sRevalj er simplere og gaaer til Portugal og meget til England. Den inddeles i Marienburg, geschnitten. Nisten, Hafstrebaands [HD.] og Trcbaands. Et Bundt Pernaust Hor veier 10— 12 G, en Balle har 42 Bundter, 3 % Thara. 5) St. Petersborg sender en betydelig Deel Hor i Handelen, navnligcn til Italien, England og Havnene ved Nordsoen. Horren herfra er lang, stærk og har en bruunlig Farve. De bedre Sorter komme fra Nowgorod og Pflow; en Bobbe (Pakke) 12 as Koys (Kopf) o.' 1ste øit veier Zs 4 Pud, en do. as 9 Kops, 2den Sort, veier 2 Pud, og en do. af 6 Kops, 3die Sort, veier P/a Pud. Hver „Bobbe" snøres fire Gange, og Snoren er ved 10 Bobber 12 Kops 20 % svær og 2Ve Saschin lang, ved 0 Kops 17 71 svær og 21/» Saschin lang, ved 6 Kops 15 71 svær og 2 Saschin lang.