Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

152 Vægt. Det noteres ikke i Priiscourantcrne i større Handelsflader, da det kun søges as de enkelte Fabrikanter. Angaacnde Fabrikationsmaaden henvises til de sorskjellige Lære- bøger i Technologien. S traaflctning har oste været dreven i Danmark, men uden vedvarende Held. II « r (t. Flachs, engl. Flax, fr. Lin) kaldes de fine, bastartige, for alle fremmede Dele rensede Finder. Trævlet af Hørplanten (Linum usitatissimum), der træffes i Mængde i de tempererede Zoner, fornemmeligen paa den nordlige Halvkugle som Eetaarsplantc, og naacr i Norge indtil 65°, i Sverrig og Rusland indtil 64« nordlig Brede. Paa Alperne forekommer den i en Høide af 5,500 Fod over Havfladen. I visse Egne dyrkes den meget stærkt, saaledes i Rusland, Holland etc. Hørplanten trives især paa godt behandlet og temmelig fugtig Jord. Den saaes i Mai (eller Juni), blomstrer i Juli og er moden i September. Naar Stænglen begynder at blive guul paa den ncdcrste Deel, og Bladene falde as, er bereder. Planten tjenlig til Oprykning (Ruskning) og giver da den bedste Hor, men Frøet, som endnu ikke er fuldkommen modent, er kun tjenligt til Slagfrø, ikke til Saaning. Den oprykkede Plante bindes i Knipper og bringes hjem, forat man kan aftnevle Frøkapflerne, hvilket kan flee ved haandsuldviis at trækkes igjennem et Slags Kam, som gjores fast ved en Side i Loen. Er Kapslernes Asknebling skeel, bindes Planten sammen paany og bringes i Rødning, (t. Röste, Rothen, Rotten) d. e. man nedsænker Knipperne i Vand (bedst i rindende Vand) og lader dem ligge her ca. en Fjortendagstid, herved sondre Hørtrævlerne sig fra de øvrige Dele i Planten. Er Rødningen tilendebragt, tages Knip- perne op, løfts, og Planten udbredes i Solen før at tørres. Er Tørringen steet paa behørig Maade, er Planten dermed forberedt til Brydning (t. Brechen), som enten kan foretages strar eller ved belejlig Tid. Denne bestaaer bcri, at man paa et eget dertil ind- rettet Jnstrument, en Hørbryder, med Haandkraft knækker Stænglen. I visse Egne forberedes Brydning derved, at man i Forveicn banker Stænglen paa en Blok med en Knip- pel. Man har ogsaa andre Fremgangsmaader ved Brydningen. Dernæst foretages Skjætningen (t. Schwingen), forat gjoreHørtrævlerne endnu blødere og fjerne de ved- hængende Dele af Stænglen. Efter Skjætningen bringes Hørren i Neglen i Handelen; men inden den kan anvendes til Spinding, maa den først hægtes paa Hægter, s) Kjøbenhavn udgjøre Hørhæglerne, Hørsvingerne, en egen Corporation; denne Corporation forhandler hæglctHor, imedens de saakaldte Hørkræmmere, der udgjøre et Laug, forhandle baade hceglet og uhæglet Hor). De kortere og uredte Trævler, der blive siddende i Hæg- len ved Hæglingcn, kalder man Blaar (t Hede, Werg). Man har ogsaa Skjætte- blaar. Fra vort Standpunkt kan man passende inddele Herren som Handelsvare i udenlandsk og indenlandsk, hvoraf den Første indføres fra andre Lande, den Sidste frembringes i Landet. Den udenlandske deler sig i to Hovedgrupper, den østcrsøiske vg den ikkc-sstersøiske. Den meste Hør, som Danmark indfører, kommer over Oster- føen, og navnligcn fra Riga; anden Hør, som s. Ex. hollandsk, er langt sjeldnere. Be- nævnelserne, hvorunder Hørren forekommer i Handelen, hidrøre dcels fra Provindserne (Stederne), hvor den frembringes, dcels sra Landene eller Handelspladserne, hvorfra ben udføres. 1) Riga indtager første Rang, hvad Hørhandclen angaacr med Hensyn til.Ovan- titet og tildeels ogsaa med Hensyn til Qvalitet. Den Hor, som over Riga bringes i Handelen, kommer fra Lithaucn, Lisland (Marienburg), sra Hvide Rusland (Sebcth, Druja) og andre Egne. Den lislandske Hør kommer hæglct, den polske og lithauffe uhæglet