Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Rug strå a skal blive bedst, naar det rykkes op, umiddelbart ser Modenhed indfinder sig, samt naar det tørres og bleges i Sol og Veir. 3) Bygstraa er ikke meget skikket til Fletning, da det mangler Seighed. Kun i Steiermark og Tyrol forarbejdes heraf Hatte til Landalmuen. 4) Havre strå a bruges i det mindste i Steiermark til Fletning, idet man heraf fletter et Slags Hatte, som ligne Florentinerhatte. 5) Ri is strå a anvendes ikkun lidet til Fletning, omendfljøndt den øverste Deel af Sumprisen kunde være stikket dertil. De sra Italien kommende Koste og Borster siges al være forfærdigede af Riis, men hidrøre fra Holkus (s. denne.) 6) Holkus- eller Saggina - (Straa (af Holens sorghum et bicolor), som boxer i de venetianske Provindser, især i Polesine, tjener til deraf at forfærdige Børster eller Koste (som urigtigen kaldes Riisstraa-Koste), og hvormed der drives Handel. Der gives en stor Mængde Græsarter og andre Planter, som kunne give et Ttraa, der er passende til Fletning, s. Er?'flere Slags Svingel (Festuca), Rapgræs (Poa), H v e n e (Agrostis), og flere andre. 7) Tilberedt Straa. Den Tilberedelse, som Straaet undertiden modtager, inden del anvendes tilBaand, Hatte eller andre sine Ting, bestaaer i Kløvning (Flækning), Blegning og Farvning. Blegning foretages i Reglen, ifølge Blumenbach, ved de fleste fine Straa, sorat fjerne den gule Farve og gjøre Straaet hvidt. Foruden den om- talte Græsblegning anvender man ogsaa en kunstig Blegning. Straaet lægges til den Ende i rindende Vand en Maanedstid, eller der heldcs faa ofte og saa længe Band derpaa, som dette farves deraf; herpaa udsættes det for Solens Lys og Varme. Den største Hvidhed giver man Straaet ved Svovling. Til den Ende tages en stor Kasse uden Laag og Bund, som et Qvartecr under den øverste.Ende er gjcnneintrukken med et strain^ udspændt Næt, hvorpaa man breder Straaet ud, som stal svovles. Kassen stilles op et Qvartecr over Jorden, og der anbringes derunder en Blik- eller Jernkasse med Gløder, hvorpaa der sættes en Pande med Svovl. Naar Svovlet brænder, dæktes Kassen til saa tæt som muligt, og man lader den saaledcs staae urørt i tre til sire Timer; Svovl- dampen trænger da igjenncm det fugtige Straa og betager derved samme sin naturlige gule Farve. Jo meer Svovldunst man anvender, desto hvidere bliver Straaet. J større Fab riker har man et eget Svovlkammer. Straaet taaler ikke godt nogen chemist Bleg- ning. Er Svovlingen tilendebragt, udbredes Straaet paa en Græsplet en Nat over, hvorpaa Flækningen kan foretages. Flækningcn steer med et eget dertil indrettet Instru- ment, der bestaaer af flere fin aae Knive i Form as en Stjern«, hvis Spids kan gaae ind i Straaet. Jnstrumentet, 5t 1 øvcrcn, kløver Straaet i 3, 4, 7 til 20 Strimler, efter Knivenes Antal, og anbringes (skrues) fast til den Ende paa et Bord. Der udfvrdrcs ved Brugen heraf en vis Færdighed sra Arbejdernes Side. Til Schweizer - Str«a- baand eller Glandsfletning spaltes Rugstraaet gjernc syv Gange. Rugsiraaet, hvoraf der forsærdiges Blomster og Guirlander, flækkes kun i to Strimler, som da gjores flade ved Hjælp af en Dalse. Farvning fleer i Reglen kun ved blcget Straa. Rødt farves med Fcrnambuk, kogt i Biincddike eller Alun. Lægges det saaledcs farvede Straa i Alunvand, saa bliver det blaat. Blaat kan ogsaa sarves med Indigo. Grønt farves med destilleret Spanskgrønt (eddikesuurt Kobber). Guult tilvejebringes ved Gurgemeie- askog. Ved en Sammenblanding as en røb og en blaa Farve saaes violet. En sort Farve faaer Straaet ved at koges i en Kjedel med Fcrnambuk og noget Salt. Graat fremkommer paa samme Maade ved mindre Kogning. Straa til Fletning sælges ester