Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

150 5trail paa sandet Jordbund er stjort og ujevnt, Paa leret Grund bliver det plettet og falmer; kun Straa, som er boxet i kalkholdig Jord, har den fornødne Seighed og Beie- lighed til Fletning og besidder tillige en smuk Glands, der ved Sttaahattene yndes saa meget. I Schweiz avles endeel af dette Hvedestraa, som ogsaa gaacr til Udlandet for at anvendes tit Fletning. Den saakaldte Schweizer-Fletning sorfcrrdigcs af stærkere Straa, som kloves (flækkes), og hcrpaa grunder sig Forfljellen imc^em Florentiner- og Schweizer-Straahatte, idet hine ere flettede af bedt, disse af flækket Straa. Det er i Reglen kun den øverste Deel af Straaet, der anvendes til fine Hatte. I Leitineritz i Bøhmen, ved Hermannstadt i Siebenbürgen, i Sachsen (Dresden), Belgien, Tyrol, Schweiz og Frankrig drives Straafletnings - Fabrikationen i betydeligt Omfang. Florentiner- eller Marzolo- eller Marzolanostraa kommer navnligcn fra Arnodalen imellem Flo- rents og Pisa, hvor Sommerhveden (Marzuolo, saaes i Martsmaaned,) dyrkes for Straacts Skyld. Jordbunden hertil renses godt, gjodes ingensinde, Udsæden bør være tyk og jevn. Hosten bør især ftce i det rette Oieblik, at ikke Sttaact er for modent og bliver plettet. Man oprykker forsigtigt Straaet med Roden, binder det i smaae Neg, og lader det hen- ligge tre til fire Dage paa Marken for at toeres. Til en langsom Torren, der er for- noden, bidrager ogsaa det, at Straaet ikke høstes med Lee eller Segl, men oprykkes heelt. Siden sammenbindes Negene i større Bundter og stilles sammen paa Marken en fire Ugerstid, sorat Sol, Veir og Dug kunne udove sin Dirkning derpaa. Siden udbredes det paa en græsfri Plads, hvor man kan bringe det i Læ, naar der kommer Regn; thi Regn og Græs gjore Straaet plettet. Naar denne Luftblegning er tilendebragt, asbrækkes Straaet i det underste Led, og ben overstc Ende med Axct svovles og skilles omhyggeligt sra den ncbcrfie Deel, der kun kan bruges til grovere Fletninger. Hveden, hvis Straa er passende til Straahatte, kaldes nogle Steder Cascola. Cascola bianca kaldes det hvide, fine Straa, Cascola rossa det tykke, røbe Straa. Paa andre Steder kaldes det hvide, fine Straa Bave eller Fioretti, det simplere Bastardo, grossetto etc., den underste Deel benævnes Connocchio, eller man sorterer Straaet ester Numre fra O til 5. At frembringe Florentiner-Straa er bleven forsøgt i flere Lande, f. Ex. j Frankrig, Osterrig, England; men uden at det lykkedes. Derfor gaaer en stor Deel Florentiner-Straa til Udlandet, hvorved da ikke sjeldentOmkostningerne overstige Jndkjøbspriscn. Venetianer- Straa, af Vinterhvede, Vernizzo, af Sommerhvede, Marzuolo, som groer ved Marostiea, Bassano og i flere Egne i Provindsen Vicenza, tjener tils Hattefabrika- tionen. Vinterhveden saaes sidst i November og rykkes op i Juli. As Vinterhvede- straaet (Paglia Vernizza) haves Ny 1, det fineste, til Hatte af middel Fiinhed, 30 Straa gaae paa en Wiener Tomme; Nr. 2, til Hatte asordinairLvalitel, 28 Straa paa Tommen; Nr. 3, til simple Hatte, 23 Straa paa Tommen; Nr. 4 til Bønderhatte, 20 Straa paa Tommen, og Nr. 5, til allcrringcste Hatte, 14 Straa paa Tommen. Af Sommerhvede- straa (Paglia Marzuolo) haves syv Numre, hvoraf Nr. 1 er et Straa, der giver fortrin- lig smukke Hatte, som komme Florentiner-Hattene nær i Skjønbed, og hvoraf der gaae 50 Straa paa en Wiener Tomme. Af Nr. 2 gaae 43, af Nr. 3 40, af Nr. 4 34, af Nr. 5 32, af Nr. 6 26, og af Nr. 7 19 Straa paa cn Wiener Tomme. Venetiansk Straa flettes uflækket som Florentiner-Straa. Haktene sendes i Handelen i Kister paa 10 a 12 Dusen, og Handelen hermed over Livorno og Florents er saa betydelig, at den aarligen beløber sig til over 10 Millioner Lire. 2) Rugstraa kan godt anvendes til simplere Fletninger, s. Ex. til Baand, Guirlander, især naar det kløves. Det udføres ogsaa til dette Viewed fra Schweiz.