Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

149 ujWt Brød og til Dessert. Den lugter meget behageligt eg dog er Træet, dets Blomster og Grene uden Lugt. Udsvedningen bevirkes ved et lidet Insect, Coccus manniparus, unit jtikker samme. Naar dette Jnsect et Aar ikke kommer i behørig Mængde, bugner Grenene as Sukkeyaft og lugte og smage som Manna. Fattige Beduiner nyde da Grenene in natura eller udkoge dem (s. Buchners Ncpcrtvr. 1849 III. 2. og 3. B.) As phaunaceutifke Præparater haves Manna-Sirup, Syrupus Mannae, og S olu ti o mannato- oleosa. Manna bruges i Medicinen som sagte afførende Middel og som velsmagende ^iliætning til flere Lægemidler, især for Born. Manna sinder ogsaa Anvendelse i Far- verier og til Silke- og Klædeapprctur (s. Manna-Sukker S. 104). I Orienten haves endnu et andet Slags Manna, som kaldes Ghezungabin eller Koodiet Helvahséc, der l'^uges for chronisk Hæshed, Marasmus og Svindsot. (Om Mannaregn see blandt an- det Jahresbericht über die Fortschritte der Pharmacie 1846—1847 etc.) Manna sindes i flere Lande, f. Ex. i Ungarn, Dalmatien, Kroatien, Spanien, Sicilien, Kirkestaterne, Tos- cana o. s. v. Manna kommer i Kister paa 150 til 250 S'. XV. Gruppe. Siran, her, Hamp, Baft. straaet (tydff Strob, engelfl Straw, Heed, fransk Paille, latinsk Strömen) as Ccrkalierne, især af de sædvanlige Sædcarter, afgive et meget vigtigt Materiale til Foder, fornemmelig i Hakkelse, til Strøelse for Qvæg, til Brændsel, til Opbevaring as Frugter og andre 4)ng som Beskyttelse mod Frost, til Indpakning og Emballering ved Forsendelse af mangfoldige Gienstande, til Udstopning as Straaserkke, Hynder og Puder, til Tagdækning og mang en anden vigtig tcchnifl Brug. Anvendelsen udkræver undertiden, atStraact modtager isor- veien en eller anden Tilberedelse. Til Tagdækning (Tækning) ffulde man kun anvende saadant Straa, som ikte var flaaei fladt eller itu, men hvoraf Bipperne (Arene) omhyggelig vare skaarne, uden at det teerffedes. Et Tag, som tækkes med saadant Straa, vil kunne holde sig meget længere, end naar der dertil bruges udtærfket Straa. Det angribes ikke saa let as Muus, fordi der ingen Kjerner findes deri. I England bruger man, især i den vestlige Deel, hvor man kalder Tagstraact Beed, det fineste, længste og udsogtcste Hvede- straa; hertillands bruges Rugstraa. Jndustrigjenstandcnc, som forfærdiges af Straa, ere meget talrige, vi nævne s. Ex. Maatter, Brødbakker, Haandkurve, Bikuber, Vandspande (f. Ex. ved Oedcnburffp Straakrandse, Tepper, Bordplader, Kakkelovns-Skjærmc, ÆfFcr, Kasser, Vifter, Blomster, Fletninger, Skamler, Lampevæger, Udstopninger; det anvendes til Pa- piirfabrikationcn og manges andre Gjenstandc. Den største Værdi faaerStraact ved Anvendelsen til Straa-Mosaik og Straahatte. Kunstdreier Evcrs i Berlin har gjort Tobakspiber af Straa. Bil man anvende Straa til Meublernes eller lignende Gjenstandes (Op- eller Ud-) Stopning, for derved at erstatte Krølhaar, Uld eller Blaar, saa kan man, ifølge en Methode af Lehmann, som findes anført hos Blumenbach, forst præparere det dertil, idet man helder kogende Kalk- eller Potafkelud paa Straaet og lader det ligge deri et Par Døgn, tager det dcrpaa op og koger'det een til to Timer, til Knuderne (Ledene) paa Straaet gaae itu imellem Fingrene, og gjer det dcrpaa bøjeligt (blødt) imellem Hænderne, inden det tørres; da skal det derved blive elastisk og svarende til Hensigten. a) Raat Straa. 1) Hvedestraa as Sommerhvede, som voxer i stenet og mazer, kalket Jordbund.