Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

148 Haitifl Xauxuu, i Cayenne Oassave, og bestaacr i tynde stjøre Kager, der ligne Forti lias af Mais. Koges Melet i Vand, giver det en nærende Gelee. De Cassavakager', som komme til Europa, bestaae af Sætmeel, blandet med nogle træede Trævler. Lægger man dem i varmt Vand, opløses de til en mælkeagtig Vælling, sier man denne igjennem Lærred og afdamper den kogende ved idelig Omrøren, saa erholder man en kornet Masse, som naar den ganske tørres i en Tørrestuc, er den egentlige Tapiok, der kommer i Fade, Kurve og Sække til Europa, især til England. Tapiokkens Godhed beroer for en stor Deel paa ben Forsigtighed og Færdighed, som Ristningen foretages med. I Central- amerika tilberedes as Roden en berusende Drik, som kaldes Mischla. Tapiokken har de samme Egenflaber som Salep, men giver med Vand en tyndere Sliim. Tapiokken sælges tidt for Arrowroot, men den skjelner sig derfra ved meget mindre Kugler, hvilket kan sees ved Mikroflopet. Heller ei ere Tapiokkens Kugler saa store som Kartoffelmelets. De sode Rødder, der ikke dyrkes saa meget som de bittre, adskille sig fra disse ved Smagen og jFar- træede Trævler i Midten. Tapiokken bliver stundom kaldet, omendftjøndt med Uret, utxUs. vestindisk Sago eller Tapiok-Sago, eller rettere Tapiok-Gryn. Disse Gryn ere as sorskjellig Størrelse, af usormlig Skikkelse. Tapiokken bruges endnu ikke, saavidt bckjendt, i Europa i stor Mængde, saaledes som det er Tilfældet med Sago. 8) Mannalav (Pannelia esculenta) [Lccanora affinis], som voxer paa de cas- pifke og arabifle Stepper, og føres siundom ved Stormvinde til fjerne Egne. Menig- manden antog, at den faldt ned fra Himmelen; deraf Mannaregn. Den skal kunne give Mcel og Brod. Men denne Mannasort har kun Navnet tilfælleds med et andet Slags 9) Manna, der indbefatter flere sukkerholdige, i Luften hentørrede Plantesafter. De hidrøre isærdeleshed fta Mannaasken (Ornus europaea eller Fraxinus Ornus) og flere Asketræer, der voxe vilde i Sydeuropa og dyrkes i Sicilien og Calabrien. I Handelen har man folgende Sorter: a) Manna cancllata s. longa,Rør», Lang-Manna, som kommer,naarDraa- berne løbe ned ad Stammen og tørres hurtigt ved smukt Beir. Det er den bedste Sort og samles ved at skrælles fra Stammen. De heraf ved Transporten bruknc Stykker kaldes Manna in fragmentis, Manna i Stykker. De enkelte Draaber, som tørres, inden de løbe ned ad Stammen, kaldes Manna in lacrymis, Manna i Draaber (T a ar er), og ansees sor de allerbedste. b) Manna in sortis s. Capace s. Gerace, Manna sra Geraci (i Cü- labricn), samles paa et Cactusblad efter gjorte Jndsnit i Stammen. Den er fj etben saa rten som den Forrige, men dog meget god. Den noteres i Hamburg fom M. calabrina. I Triests Priiscourant noteres ny og fjorgammel Gerace. c) Manna crassa s. vulgaris, tyk eller ordinair Manna, er meer ureen, af rødligt eller sortebruunt Udseende og skal ikke kunne anvendes til medicinsk Brug. d) Manna Sinaitica s. Israelitarum s. Hebraicorum s. tamaris- cina kommer af Tarfatræet (Tamarix mannifera, en Afart af Tamarix gallica, som danner store Skove paa Sinaihalvoen). Den udsveder af Træet i koldt Beir ogs i stor Mængde. En Green af to til tre Tommers Længde kan have 15 til 20 Manna- draabcr og et almindeligt Træ 80,000 Draaber. Araberne, og især Munkene i Sinai- klosteret, samle den før Daggry, presse den igjennem grovt Ulden for at rense den, og op- bevare den i Læder- eller Blikflaskcr, sor at bruge den som Honning eller Tilsætning til