Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

147 mcel, især fra <L>iak. Den ostindiske Sago (asCycascircinalisXXII. JL, Borassusflabelli- formis og Coryphaumbra culifera VI. I,) kommer især fra Malabar og Ceylon, dier (af Phoenix farinifera Roxb. VI. Cycas in ermis) fra Cochinchina og Tunkin. Malaierne bringe gjcrne den raae Sago til Oen Singapore (Singapur), hvor Englænderne og andre Europæer ved Hjælp as Chineserne, som udgjore det større F lcertal afJndvaanerne, underholde store Fabriker, i hvilke Sa- goen vaffcs, renses og præpareres, daglig flere Tusind Pund, og siden udføres til England, Ben- galen, China etc. Herfra udføres isærdelcshcd Pcrlesago, der adskiller sig fra almindelig Sago ved en omhyggeligere Behandling og den deras flydende større Fuldkommenhed. I China og Japan voxcr Palmen Cycas circinalis, der giver den fine hvide Sag oblo in in c. Afrikansk Sago kommer as de forskjcllige Slags Zannier, s. Er. Zania cycadifolia Jacq., Januginosa Willd, og caffra Thunb. Paa Kysten Guinea frembringes den af et Slags Viinpalme (Metroxylon viniferum Spr.) og Tappalmcn (Raphia pedun- culata Pal. de Beauv.) paa Madagaskar, hvorfra den er forplantet til Jsle de France og Bourbon og derfra til Cayenne. Nordamerikansk Sago tilvejebringes af Frøet af en heel Plante Delichos sinensis (XVII. I,.), og den amerikanske Sago vindes af en Convolvulus (Convolvulus batatas V. D), der tilsættes med Sætmelet as Marven af Palmetto Tree (Euterpe caribaea VI). I den nyere Tid kommer denne Sago fra Brasilien. Den har cit fortrinlig reen Smag. Man antager, at alle Palmetræer, med Undtagelse af Arekapalmen (Areca catechu), indeholde Sago i Marven; men den fore- findes i forfljellig Mængde og tidt i et saa ringe Qvantum, at det ikke kan betale sig at uddrage den. Sagoen kommer hyppigst i Handel som Gryn, sjeldnere som Meel. Brugen j Huushvldningen er bekjendt. Man har en større og en mindre Perlesago. Den gamle Inddeling i chinesisk og 'ostindisk Sago, som før brugtes i Kjøbenhavn, er nu falden kort. I de Lande, hvor Sagoen vindes, bruges Melet, der endnu ikke er bragt til Korn, til Bagværk og Kager, der i længere Tid kunne opbevares uden at fordærvcs. Sagomelet (cngl. Sago powder, fr. Sagou en poudre) er me er eller mindre grynet. Den eftcrgjorte Sago er vel ikke fuldkommen saa nærende som den ostindiske Sago, men den har dog alle Egenskaber tilfælleds med denne, hvortil hører, at den svulmer op ved Kogningen og bliver gjennemfigtig; den er tillige meget billigere end den ægte Sago. Sago sælges ester Vægt. — I England lærte man Sagoen at kjende 1729, i Frankrig Historic 1740, og i Tydskland 174-1. Perlesago kom sorsl til Europa 1818. Sagoen estergjordes 1817 ved Nürnberg og 1823 af Hanisch i Osterrig. 7) Tapioca, eller i Brasilien Mandioc- eller Maniokroden er allerede om- talt Side 138. Man tilveiebringer af denne Rod et Sætmccl ved Rivning og Bastning; bliver dette Sætmeel tørret i Luften, saa erholder man Moussache, men tørres det paa varme ^ernplader, erholder man Tapioca, Tapiokka, Cassava, Kassav. Begge Nodder, saavcl den sode som den bittre (giftige), kunne anvendes til Meel og Brød, men det er især den bittre, so in benyttes dertil. Ved Udvaskning og Presning igjennem Lærred eller Sivscrkke bortsjcrnes det giftige Stof. (Indianerne forgifte hermed deres Pile). Den pressede Kage, som indeholder Melet, tørres og ristes ved idelig Omrøren i en Pande over en sagte Jld, indtil der viser sig en behagelig Lugt, der ligner ben, som frisk Brød giver, og Massen er ganske tør. Bed denne Torring fordrives Resten af Giftstoffet. Her- efter brækkes Kagerne og tørres i Solen. Melet er da en fuldkommen sund Spise, som nydes meget. Jndianerne medføre blot Cassava som Levnetsmiddel paa deres Farter paa Amazonfloden, fordi denne ved sin haarde stenede Beskaffenhed holder sig meget længe frisk og angribes sjelden af Orme og Jnsecter. Brødet, som tilberedes deraf, kaldes paa