Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

346 stof gaaer snart i Gjæring (raadners, derfor er det uskikket til Opbevaring eller Forsen- delse i denne Tilstand. Man, Brodrene Veron, har derfor foreslaaet at granulere og tørre Klæbestoffet. Til dette Oiemed sammenæltes det friste Klæbestof med dobbelt saa- megct Meet i Vægt. Deigcn udrulles i lange Strimler, som korneS (granuleres) og tørres ved en Varme af 30 tit 40 °. Kornenes Sammenklcrben forhindres ved Oinroren og ved at strøe Meel derimellem. Ester Tørringen sorteres Kornene ved Hjælp af Sigter. Dette kornede Klæbestof kan nu holde sig og bringes i Handelen; det indeholder langt meet nærende Stof end cn ligesaa stor Mængde Meel eller Biscuiter. klæbestoffet op- løses vanskeligt i Vand, men let i Mineralsyrer og Ætskalilud. Det besidder i en høi Grad Evne til at indlede den spirituøse og sure Gjæring. Det danner en Hovedbestand- deel af Brødet, hvis nærende Egenflabcr især bcroe herpaa. — Gjæret Klæbestof bruges ■Brug, til Skomagerpap, en Opløsning deraf kan bruges til Fernis, blandet med Kalk anvendes det som Äit. b. Ikke eu rjo p æ i skc. 6) Sago (t. Sago, cngl. Sago, sr. Sagou) er en Sætmeelart, der kommer as Sago-Palmen (Metroxylon Sågu König XXI), hvis Fædreland er den østlige Halvdeel af de ostindiske Oer. Her danner denne Palme store Skove i Sumpene ved at skyde lange Siderødder, hvoraf atter og atter nye Stammer voxe op. Stammen er, saalængc den er ung, besat med Pigge, som dog senere salde af, den bliver indtil 3 Fod høi og 2—3Fod tyk. Biindre er dog Nipa- og tykkere er i Reglen Gomuti-Biinpalmcn. Der gives 4 Afarter af Sago-Palmen: den dyrkede og den glatte, som begge give den bedste Sago; den vilde er meget haard, og det er derfor ikke let at uddrage Sagoen deraf; den langpiggede giver kun lidt Sago, da den kun har en tynd Stamme. — Træets Bark (Skal, Ved) er omtrent 2 Tommer tyk, og dets Indre ker suld af Marv. Denne Marv indeholder Melet i en saadan Mængde, at det endogsaa viser sig paa Bladene ved den Tid, Træet vil blomstre for første Gang, hvilket gjernc indtræffer, naar Træet er femten Aar gammelt. Dette er Tegn for Eieren til at sælde Træet. Han saver det i 6—7 Fod lange Stykker, som flækkes i to Dele, der bruges som Truge, idet der for Enden af samme anbringes et Net af Kokostrævler, hvorigjennem man med Vand nykker Marven, efterat den ved Hjælp af et Stykke haardt Træ er revet saa siin som Savspaaner. Det Grove, som bliver tilbage i Truget, kan bruges som Svinefoder, hvis man ikke foretrækker at lægge det hen, forat der kunne fremvoxe Paddehatte (Boletus sagnarius), Culat S a gu, deraf, der ere meget velsmagende og betragtes af de Jndfødte som en Lerkkerbidflcn. Der danner sig heri en Larve, som ogsaa nydes af de Jndfodte. — Melet flyder ned i et Kar, hvor det kan sætte sig, siden vaskes og tørres det. Skal Sagomelet holde sig længere, bor Tørringen soregaae paa en Maadc, hvor- paa det sammenbages ligesom i Kager. Et Træ leverer i Gjenncmsnit 300 XI Meel. Sagomelet udgjor Indbyggernes Hovednæring. Trykkes Sagomelet, imedens det endnu er fugtigt, igjcnnem et Sold (en Sigte) ned i nedenunder, over 31b, anbragte Potter, bliver det derved kornet til Sagogryn og faacr ved Ristningen en bruun Farve. Dette er den brune Sago, som Hollænderne bringe tit Europa. Den hvide Sago erholdes ved en hyppigere Vasken samt en omhyggelig Tørring og Behandling. Amboina leverer den fmut. Den bringes os af Englænderne og Hollænderne. Paa Java har man kun Gomuti-Sago (af Gomutus saccharifer Spr. XIII), der i de fattigere Districtcr afgiver et væsentligt Næringsmiddel og derfor forekommer paa den vestlige Deel as Oen; men den falholdes paa hele Ocn Sumatra udfører meget (ifølge Nischwih det meste) Sago-