Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

145 Af Nudler har man ligeledes flere Slags: Lange Nudler komme usanunenbøiede i Handelen, Krandsnudler cre sammenbøiede i enKrands, Fayonnudlerere stjerne-, kors-, baandformige etc. Det er ikke blot i Jtalien, men næsten i alle andre Lande, at man fortiden fabrikerer Nudler og Maccaroni. Jscer besidde Genua, Neapel og Nürnberg be- kjendte Fabriker. Fra St. Blasien i Schweiz forsendes Kartoffelnudler. Ogsaa i Kjøbenhavn haves et Par Fabriker, som frembringe de almindeligste Sorter. Af flint Hvedcmecl anvendtes før endeel til Puder, endnu bruges en stor Deel deraf, ligesom Kartoffelmeel, til Stivelse (Amylum). As Stivelsefabriker sindes Adskillige i Danmark. Forsendelsen skeer i Reglen i smaae Foustager, som indeholde gjerne 50 *tl. Oblater (t. Oblaten, engl. Wafers, fr. Oublies) forfærdiges i Reglen as det fineste Hvedemeel eller Stivelse og Vand, som laves til en passende Deig, trykkes imellem to Metalplader og stikkes as med et rundt Stikjern, hvis Peripheri svarer til Oblatens Størrelse. Man giver Oblaterne allehaandc Farver. I Handelen haves flere Slags. a) Taffeloblater, der sjclden ere farvede. De bruges af Conditorer og Kukkenbagere som Underlag for Bagværk, i Medicinen som indhyllende Middel, og sælges i Pakker paa 100 stykker, b) Documen toblater bruges af Regjeringen og Ovrigheden paa visse Documenter, i om udfærdiges. c) Kirkeoblater, Hostier, ere hvide, tidt forsynede med Forziicinger, bruges ved Communionen og sælges pr. 100 eller 1000 Stykker, d) Brevoblater ere mindre end de Forrige. Man har heraf efter Størrelsen flere Numre, s. Ex. store, middel (mellem) og smaae Oblater, som meget hyppigt ere farvede. De sælges efter Vægt eller pr. Æske. Brugen er, som bekjendt, til at forsegle Breve med. Oblater forfærdiges ogsaa i vore Dage af andet Materiale, s. Er. Linn, Huusblas etc. Man har heraf overalt Fabriker i større Stader. Nürnberg, Fürth, Frankfurt a. M., Leipzig ere ellers Hovedpladser. De pakkes i Wsker eller Fade af ubestemt Vægt. Russernes bekjendtc Drik Kwass, til hvis Berømthed og Mide ingen anden Nation skal kunne opvise Magen, tilberedes (Huusholdningen paa følgende Maade: Man sammenrorcr 112Vs & Bygmcel og 9Vs ti Nugmeel med 112 ü kogende Vand, lader det staac et Par Timer tildækket og sætter det om Natten ind i en Bagerovn. Næste Dag tilsættes 700 ® hedt Vand, og Massen sættes hen i et Kar, der er forsynet med Tvær- stokke og Straa, for her at klares. Siden astappes det klare Fluidum paa Foustager til Opbevaring og Brug. Det tilsættes undertiden med Sirup, Humle, Krusemynte etc. for at give det Velsmag. Den i den nyere Tid as Edmund Martin bekjcndtgjortc Fremgangsmaade at vinde Stivelse paa gaaer ud paa at conservcre - Klæbestoffet, uden at dette gaaer tabt under Fabrikationen. Klæbestoffet har i den nyere Tid sundet vigtige Anvendelser. Man tager 100 Dele (Hvcdc-)Meel og 40 a 50 Dele Vand og ælter dette enten med Hænderne eller med en Æltemaskine til en Deig, som, for ret at udblødes, n>aa hensættes om Som- meren 20 til 25 Minuter, om Vinteren en Times Tid. Dcrpaa bringes Dcigen i en Staaltraadssigte, der hviler paa et Kar, og man lader nu Vand strømme ned over Dejgen, imedens den ideligen rulles med et Rulletræ forat give den bestandig en ny Ovcr- flade; denne Operation fortsættes, saaiænge det bortflydende Vand endnu er mælkeagtigt. Vandet, som brugtes, sættes hen, forat Stivelsen kan synke tilbunds; er dette skeet, heldes Vandet ovcnaf, og Stivelsen paa. Bunden rores sammen med lidt Band. Denne Deig sættes hen paa et varmt Sted forat fjerne Resten as de klæbrige Dele. Rensningen og Tørringen skeer som ester den ældre Methode. Ester Martins Methode faaer man af 100 Dele Hvedemeel omtrent 25°/oKlæbestof (Gluten) med 38% $anb. Dette Klæbe- 7