Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
stärke, Kartoffel-Amidam, engl. Potato-starch, fr. Fécule de pommes-de-terre) beredes
Paa sorstjelligc Maadcr (s. Knapps chem. Technologie), ved Melets tldvaffning og Be-
handling med Vand og derpaa ved Tørring. Kartofler kunne heraf give indtil 18 %.
(Frosne Kartofler give ligesaa megen Stivelse som ikke-srosne). Affaldet anvendes til
Ovægfoder. Stivelsen, saavel ben, som beredes as Kartofler, som den, der tilvirkes af
Hvede (Hvedemeel), indeholder altid endeel (18 %) Vand, som ved en stærkere Varmegrad
kan fordrives, hvorved man erholder Biscuitmeel eller Kraftmeel. Kunstige
Gummier see Side 94. — Pereira gjor (i Pharmaceutical Journ. and TransactionsBd. 3,
S. 20) opmærksom yaa flere Slags Brug as og Egenskaber ved Kartoffelstivelse, da
denne anvendes saa hyppig til at forsalste Levnetsmidlerne og pharmaceutiste Artikler med.
Saaledes cre følgende Artikler ikke andet end blot Kartoffelstivelse eller en Blanding af
samme med andre Substantser: Engelst Arrowroot, Bright's Nutricius Farina, The
Prince of Wales’ Food, Indian Cornstarch, Anderson's soluble starch, Bright’s
universal sanative Breakfast Beverage etc. Oste sælges Stivelse af Kartofler for Tons les
mois, da begge have størsteLiighed med hinanden. Dørtrin bliver vgsaa sædvanlig til-
beredt af Kartofler. Det as Kartofler tilvejebragte Sukker (s. pag. 104) benyttes til
at blande i Rorsukker. Mikroskopet er det vigtigste Middel til at opdage al Forfalskning
med Kartoffelstivelse. Kartoffelstivelse har et meer glindsende, alabastagtigt, perlende og
funklende Udseende end andre Stivelser (Mcelarter). Den har ikke det dumpe, matte
Udseende som vestindisk Arrowroot. Under Mikroskopet adskille sig Partiklerne i Kartoffel-
stivelse fra andre Stivelser synligen ved deres Størrelse, Skikkelse og Structur Deres
Størrelse overgaaer alle andre, Tons les inois undtagen, hvis Korn ere endnu større. De
smaae Korn cre kredsformige etter kuglerunde, de større cre elliptiske, langagtige eller stump-
trekantede. Structure» er af forfljellig Tæthed. Et absolut chemist Provemiddcl, til at
Nsrndrm.kjende Kartoffelstivelse fra andre Stivelser, er ikke bekjcndt. Fra Hvedestivelse adskiller den
sig især ved, at den lettere lader sig opløse i Vand end denne. Naar man river Kartof-
felstivelse med Saltsyre, viser der sig en Lugt, som ligner Myresyrens, hvorved den ffjeiner
sig fra Riismcel. Stivelse forsendes sra de sorstjelligc Fabriker, hvoraf der gjerne cre
flere i hver Provinds, i smaae Foustager paa 5fi u. En stor Deel Kartoffelmeel saavcl-
som Hvedemeel anvendes til Klister. Klister, som koges af Hvedemeel, er stærkere end
Klister af Stivelse, fordi det første endnu har Klæbestoffet i sig. Med Meclklister og
Klid tilsammen kan man tilklistre Destillerapparater. illister bruges as Tapetserere, Bog-
bindere o. s. v.
Hvedemeel bruges til Maccaroni, Vermicelli og Fedelini (dubler) (engl.,
ft. og ital. Maccaroni [Tagliolini], Vermicelli, Fedelini). Melet, fem i Italien bruges
hertil, tages gjerne af den haardstalledc Hvede (grano duro) fra det sorte Hav. Ogsaa
Riismeel anvendes dertil. Man ælter heraf med Vand og lidt Salt en Deig, og deraf
Jabrika-banned disse Artikler, hvoraf de tykke kaldes Maccaroni, de tyndere Nudler. Har
iiatT- man ved Æltningen, der skeer enten med Hænderne eller ved Hjælp as et Stykke Træ,
givet Deigcn den fornødne Consistents, trykkes den igjcnnem en (Messing) Cylinder, i
hvis ene Ende der cre Huller, saa store som Maccaroncrne skulle være tykke, og man
lader deres Længde blive ester Behag. Siden tørres og emballeres de til Forsendelse. Man
har hvide og gule Maccaroner, og heraf flere Sorter: Maccaroni a canna ere lange og
tynde, Tagliarini tre flade og fiirkantede, Maccaroni a concha cre snegleformigc, Vermi-
Flngz. celli ere ormsormige, Lasagnctte ere baandformige o. s. v. Til de finere Sorter tager
man ogsaa Æg og Krydderier. Den gule Farve gives dem ved Safran og Æggeblomme.