Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

143 -endelig udvikler der sig ved Tørringen i selve Maltet en sveden Olie, som meddeler Drikken en ejendommelig Lugt og Smag, og bidrager til Ollets Holdbarhed, hvoraf det fremgaacr, at man af Lustmalt ci kan tilberede Lagerøl (v. Frankenstein). Ved Malt- ningen og Torringen finder et Vægttab af 20 % Sted, saa at 100 ti Byg give 80 ti Malt, derimod har Kjernens Volumen somoftest tiltaget med 2 %. De mange Opfindelser og Forbedringer ved Tørringen kunne ci anføres her. Bøn nem alt, tilberedt af Bønner, bliver anvendt i Bryggerierne i England. Det befordrer Ollets Gjæring og formerer dets berusende Kraft, men bor ikke tilsættes i en altfor ftor Mængde. Undersøger man et paatværs gjennemffaaret Bygkorn, saa feer man: a) en tør Skal (Epispermium), b) umiddelbart derunder besinder sig en Række as Celler, som erc -opfyldte med en qvælstofholdig, æggehvideagtig Substants, som danner Overfladen til Æggehvidelegemet (Perispermium), og i hvilket en stor Deel af Kornets Fedtsubstants er indefluttet, c) indenfor disse erc tynde Celler, som indeholde Klæbestof og Stivelse, og d) inderst befinder sig Mggchvidelegemets hele Masse, som indeholder det sædvanlige hvide Mcel. De tre ydre Skaller give Klid. De erc, paa den tørre Hud nær, skikkede ti[ Menneskenes Ernæring, hær sor saadanne Individer, som savne Nydelsen af Kjod eller fede Spiser. Alt Korn, som tjener til Mcnneflenes Næring, burde renses omhyggc- ligen før Formalingen; thi det indeholder i Reglen fremmede Frødele, Stev o. s v. Oz de nie Kjerner cre især flikkede til at optage Støv, Jnsecter etc. (I Geschichte der merkwürdigen Erfindungen af Dr. E. F. Vogel findes en inter- essant Afhandling om ølbrygningens og Humledvrkningens Oprindelse og Fremgang; men den ligger i sin Heelhed udenfor dette Værks Grændse og taaler ingen Afkortning). Anvendelsen af de vigtigste Meelartor. Meet bestaaer af og lader sig adstille i flere Stoffer. Disse erc: Plante!iim, (Klæbestof, ßr. Kolla, lat. Gluten, t. Kleber), Sætmecl, Stivelse, Stivelsemeel (lat. Amylum, t. Stärkemehl), Æggehvidestof (lat. Albumen, t. Pflanzcneiweiß) og Sukkerstof (lat. Principium sacchaiinnm, t. Zucker). Den langt større Deel as Mcelsonerne consumeres som Fødemiddel baade af Mennesker og Dyr, til hvis Næring de tjene. Forat gjore dem skikkede hertil lader man dem næsten altid undcrgaae en eller anden technisk Tilberedelse, der i Huusholdningen i Reglen bestaaer i Kogning, Stegning eller Bagning. Fremgangsmaaden herved er bekjendt af det dagelige Liv og sinder desforuden sin Beskrivelse i Technologien. K artoffel in eel altvuidcs til Sago, Kartoffelsag o, Fabrik-Sago (fr. Sagou dc pommes-de-terro). 4-cttc kan see paa folgende Maadc: Der laves af Kartoffelstivelse, eller Æggebvide og Kartoffelmcel, en Dcig, som trykkes igjennem en Sigte, hvis Huller cre saa store, som man vil have Sagogrynene. Disse torres derpaa i en Ovn og renses ved Sigtning sorFubrikn det vedhængende Mecl. Man kan ogsaa riste Grynene (Sagoen) paa passende Jern- ticn. plader og saaer saaledes Sagoen af rod, rodbruun eller (ved Hjælp af brændt Sukker) bruuu Farve. Det er ikke sjeldent, at denne Fabrik-Sago overgaaer den virkelige i Vel- smag, som tidt lager Skade paa Overfarten (ved Søreisen). Ved Fabrikationen kommer det især an paa, at Sagoen tørres godt og paa den rette Maadc; thi i modsat Tilfælde gaaer den ud ved Kogningen og bliver til Pap. Sagoen bør lagres tørt, vogtes for zcagrr. Fugtighed, Mider og Orme. Kartoffel-Sago lærte man forst at fjende i England, senere i Frankrig. Nu fabrikeres den næsten i alle Lande. Kartoffelstivelse (t. Kartoffel-