Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

142 som er avlet paa en svær Jord; Spirens Udvikling følger lettere; derimod er tykskallet Korn vanskeligere at malte. Ogsaa Hvede og Havre blive anvendte til Malt, kun lader Klæbestoffet ved det første sig ikke ganske udstille. Ved Maltningen forekomme tre paa hinanden folgende Operationer: Stovsætning, Spiring og Tørring. Støvsætningen skeer i egne Kar mco ftisk Band og har til Hensigt at blodgjørc Skallen og Kjernen, d. v. s. at give Kornet saameget og ikke meer Vand, end der behoves til Spiringens Be- fordring; endvidere at skille alle golde Korn fra de gode og at bortfjerne alle i Bandet opløslize tlreenlighcder. Stovsætningen er fuldbyrdet, naar Kornene cre tilstrækkelig op- svulmede og lade sig let gjennemstikke med en Naal, og Melet i Kornene fremkommer ved stærke Tryk imellem Fingrene. Om Sommeren udfordrcs hertil sædvanlig 40—48 Timer, om Vinteren derimod 5 a 6 Dage. Spiringen følger, saasnart Bygget bliver henlagt paa Maltloftet i en 5—8 Tommers hoi Dynge. Jo længere Maltningsprocessen varer, desto nicer Stivelse forvandles til Gummi, og desto meer Klæbestof gaaer over i Diastase. Da Spirens Udvikling dog skeer paa det i Maltet værende Sukkers og Stivelsens Bekost- ning, saa maa den ogsaa asbrydes til rette Tid. Naar nemlig Thermometret i det op- dyngede Byg viser 18 — 20° Reaumur, eller Spiren er as samme Længde som Kjernen, bor samme omstikkes med Omhyggelighed. En langsom Maltning opnaaes bedst ved en vedvarende Temperatur af 18 0 R. Lader man detpaa loftet flittigt kastede Malt ligge til Tø rring, saa erholder man Luft- malt; skeer Tørringen derimod ved cn kunstig Varme, saa erhvlder man Kollemalt, til hvilket Diemed man har opfunden mange Slags Tørreindrctninger, der bestaae s. Er. ashullet Blik, eller af Traad- eller Jerngitter etc. Maltningen er i England oz flere Lande cn egen Næringsvej, og Maltet bliver der solgt paa offentlige Markeder til Bryggerne. Og- saa paa Fastlandet, i Osterrig og Ungarn, som og i Baiern bliver meget Byg tilberedt som Malt til Salg. Luftmalt af Byg bruges meest til Hvidtøl. Det er vel blcven ganske haardt i den frie 2nft, men er dog altid mindre tør og mindre egnet til Opbevaring end Kolle- malt! derfor er det stjorere, opløseligere, blegere af Farve, og giver et spirituøst, lange hold- bart Ol, som ikke let mislykkes og ti er meget stærkt. Af Hvedemalt biiver i England tilberedt det fineste Mecl. Et ved 25—30 ° R. tørret Malt er endnu stedse hvidguult som Lustmalt, og har kun lidt ringe Forandring; ved 40" bliver det blegzuult, ved 45° ravguult, ved 50° bruunt, og ved en endnu hoiere Temperatur bliver det fort og forbrændt. Godt Kollemalt maa være ganske gjennemtorret, frit for alle vandagtige Dele og Spirer, indvendig tørt, hvidt, og lade sig rive som Kridt; det maa ester Tørringen flyde paa Vandet, brække let imellem Tænderne, smage mildt og sodt, samt lugte kryddret. Man har ogsaa et farvet Malt, ved hvis Toning Varmen bliver forøget i den Grad, at den ydre Skal bliver ganske ført, men Kjernen kun risiet til en caffebruun Farve; det tjener blot til at give Ollct forskjel- ligc Farver. — Kollemalt holder sig længere end Luftmalt, og bliver sædvanlig brugt til bruunt Ol, dog bliver det let bruunt ved for stærk Tørren, hvorved det meddeler Urten cn sveden, bitter Smag. Overhovedet har næsten ingen Omstændighed cn storce Jndfly- dehe paa Ollets Smag, Lugt og Holdbarhed end Maltets Farve; thi ved denne ydre Forandring bar tillige cn chemist Forandring funden Sted; ved Tørrings-Operationen bliver nemlig 'endeel Band uddreven, der ikke lader sig bortdampe ved en sædvanlig Temperatur; endvidere er derved endeel Stivelse blcven forvandlet til let opløseligt Gummi (Lciokomme), og har der ved Diastasens Jndvirkning paa Stivelsen udviklet sig Sukker;