Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
141 3 Preussen, hvor man har Moller indrettede ester det amerikanske System, og hvor man lægger særdeles Bind paa Meclfabrikationen, faaer man ved Formalingen føl- gende Udbytte af 100 ü: 69 % supersiint, 12 °/o ordinairt og 16 % Fodermcel eller Klid. Forat kunne cvncurrere med disse Lande i Hvedemeelfabrikationen, maa der hos os lægges 33in c paa et bedre Product af Hvede og et fuldkomnere Mollevæsen. — I Al- mindelighed kan man antage, at 100 Dele Hvcdemeel indeholde 10 Dele Band, 12 Dele Klæbestof 68 Dele Stivelse, 6 Dele Sukker og 4 Dele Gummi. 4) Rugmcel sorteres gjerne i grovt og fiint, eller det Fine sorteres i Nr. 1 og Nr. 2, superfine og fine. Hermed drives til visse Tider, naar Conjuncturerne kræve det, betydelig Handel sra Rusland, Preussen, Danmark, England og Nordamerika. — Rug- mcel bestaaer af 9,48 Planteliim, GI,07 Sætmcel, 3,28 Sukker, 3,28 Æggehvidestof, 11,09 Gummi og 6,38 Trævler (Tab 5,62). 5) Byg m c c l og H a vrem ee l etc. ere mindre vigtige for Handelen. De fore- komme gjerne i to ä tre Numre ester deres Fiinhed. Bygmeel bestaaer af Planteliim, (Klæbestof, ©luten, .Kolla), Sætmcel, Sukker, Gummi og lidtHarpix. Havren indeholder mindre Sætmcel end Byg og kun lidt Planteliim, men en fed Olie etc. Melet giver altid nicer Brod, jo me er Klæbestof og Æggehvide det indeholder. Af Lindsemcel skal være tilberedt det bekjendte Arcanum, som under Navnet Re- valenta arabica sættes i Handelen af Barry de Barry & Co. i London, og som ogfaa Nmkt- i Sommeren 1853 kom til Kjobenhavn, hvor det solgtes til en høi Priis, men blev ester mrE| nogen Tid forbuden som et Arcanum og sælges siden som Brystmcel eller Kraftmeel. Da det, ifølge Planen, skal kunne hjælpe for næsten alle Sygdomme og Svagheder, har man paa flere Apotheker efter gjort det, og sælger det der til en meget billigere Priis. Lager No bine i Paris har opfunden et Instrument (Mcelprovercn), hvormed man prøver Melets Godhed. Ved Hjælp af svag Eddikesyre opløses Melets Klæbe- og prsur "æggehvidestof uden at angribe Stivelsen; Opløsningen bliver tykkere, jo nicer Klæbe- vg Æggehvidestof Melet besidder. Graden viser Areometret. EfterPriiscouranterne noteres iKjobenhavn: Hvcdemeel fiint og middel Pr.L.tt, extra fiint pr. -tte. a 178 n, do. nlperfiint pr. do. Rugm eel fiint og russisk pr. 2de. 160Tf.. Nordamerika: Hvcdemeel pr. Barrel 196 ti Netto, »/» do. 98H. Maiz flonr er paabrændt med „Indian Meal“ og udføres i Oxhofter (hhds.) paa 800 Si. Danzig: Hvcdemeel pr. Tde. a 196 engl. eller pr. Last a 20 saadanne Tønder. tin9- Stettin: Hvcdemeel pr. Centner. England, London: Hvcdemeel engelsk pr. Sæk a 280 ti, frtmmcb pr. Barrel ä 196 m. Rugmeel pr. Ton. Rusland, St. Peters- borg: Rugmeel pr. Kuhl med Sæk 300 ii, uden Sæk 290 ii russisk (s. Haandbog i Handelsregning af Svenné Langkjer). Russisk Mcel forsendes i store Maattepakker. Maltningen bestaaer deri, at man bringer det til Dlbrvgning bestemte Korn, som- vftest Byg, ved en ringe Grad af Gjæring, til Spiren, hvorved Klæbestoffet adstilles fra de øvrige Bestanddele, og de meelagtige Dele forvandles til Sliimsukker og Gummi. Det er ikke enhver Kornsort, der er lige brugbar til Maltning; noget Korn spirer hurtigt noget langsomt, andet flet ikke; men det er en Hovedsordring til godt Malt, at Spirerne paa alle Korn crc lige langt udgrocde. Man maa derfor vælge saadant Korn til Malt- ning, som er avlet paa en og samme Mark, er bleven egal modent, ci overmodent paa Marken og ei saa gammelt, at Spirekraften er gaact tabt. Det til Maltning brugelige Korn forlanger efter dets individuelle Forskjellighed en asvigende Behandling; det Paa let Jord i en tor og varm Sommer avlede Korn er meget at foretrække for det.