Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

169 1) Lima-Bomuld, som er bvidgraa, sprød, haard, tør; Haarcne ere ulige lange. Den betales som Carthagena-Bomuld. 2) Pi ar a- eller Payta - Bomuld cr temmelig egal i Udseende, stærk, ru og grov. Den er meget ringere end Varinas-Bomuld. 3) Paa -Priiscouranterne forekomme endnu stundom San Nicolas-, Cusma-, Pise o- og Moy os-B omuld, der betales omtrent som de Forrige. f. Europæisk Bomuld. 1) M o tril - Bomuld kommer fra Stæderne Motril og Almune^ar i Kongeriget Granada i Spanien over Malaga til os? I det Ddre ligner ben Mako-Bomuld, er mat- glindsende, smudsig-guul, men iovrigt af meget god Qvalitet, saa at den betales som bedste Brasil. 2) Castellamare - B omuld fra Staden af samme Navn i Kongeriget Neapel. Den cr glindsende, hvid, rceii, blod, men ikke stærk og as sorstjellig Længde. 3) Biancavilla-Bomuld er den bedste sicilianske Sort; den dyrkes ikke langt fra Messina. Man har iovrigt ogsaa Bomuld fra andre Egne paa Sicilien. Ifolge Schwarzkopf kommer Frøet hertil fra Malta, da det udarter paa Sicilien. Naar Bom- ulden kommer i Handelen med Frøet, kaldes den Lordo, renset hedder den Magalucio. 4) Malteser -Bomuld kommer fra Len Malta. Man har en hvid og en bruun Bomuld herfra, hvoraf den Sidste ikke gjernc træffes i Handelen, uden naar den er spunden. Den cr orangefarvet og uden Glands; Egenskaber, hvorved den stiller sig fra al anden Bomuld. Den hvide, heller ikke hyppig i Handelen, er urten, blandet med Skaller og Fro. Den staacr i Priis med Madras.' Det bør her bemærkes, at (Slima, Jordbunden og Cultur væsentlig betinge Bomuldens Qvalitet; paa den anden Side bi- (ßobbtb drager Frøet ogsaa sin Deel hertil. Kjøbmanden seer paa, at den er teen, lang, fiin, og blod, stærk, egal og vel conservcret. Farven cr med Hensyn til den Brug, der skal gjoreMyndkm. as den, ingenlunde ligegyldig; thi hvide Kniplinger kunne s. Ex. ikke forarbejdes af Nanking-Bomuld. Skjondt det ved at prove Bomulden væsentlig kommer an paa Synet og Følelsen, saa kan man ogsaa gjøre Anvendelse as Hørelsen, naar man vil bedømme Haarenes Styrke as den Lyd, som høres, naar de rives itu, idet de holdes op for Oret. — Holder man Bomulden under Mikroskopet, sees bet, at Haaret er fladt og tveægget. Fra denne Haarets Beskaffenhed hidrører det ogsaa, at man finder, at Bomuldslærred cr mindre behagelig at bære paa Kroppen end Hørlærred. Paa Kanten er Haaret takket. Jo bedre Bomuldens Qualitet ci. desto finere Traad kan forarbejdes deraf. Traadenes Fiin- hed betegnes ved Numre. I adskijlige Barclexicaer sinder man anført ved hver Bomuld i^ær, til hvilket Nummer den kan spindes. Dette regnes i England saaledes: l Traad (thread) — l1/« yards; 80 Traadc — j 20 yards — 1 Fed (skein, rap); 840 yds. = a hank of 7 skeins; 15,120 yds. = a spindle of 18 hanks Man gaaer altsaa ud fra tn Traad, der gaaer ccngang om en Garnvinde sHaspcj, hvis Omfang cr I'/r yds. Afveier man et Pund Garn og det viser sig, at der ere 30 hanks ft. Stranges i Pundet, da er det Nr. 30; ere der 80 hanks deri, cr bet Nr. 80, o. s. v. Man spinder sjelden under Nr. 8—10 og ligeledes sjelden over Nr. 200. Dog har man sect indtil Nr. 350. Louisiana-Bomuld lader sig spinde, ima til Nr. 60, 2da til Nr. 50, 3tia til Nr. 40. Georgia-, Carolina-, Upland- til Nr. 40, Maranham-, Bahia- og Pernambuco- indtil Rr. 250, Mobile-, Para-, Rio-, Bengalst Bomuld til Nr. 50, Demerary-, Cayenne-, Sea- Jsland-, Surinam- og Mortil-Bomuld til Nr. 200, Darinas-, Domingo-, Et. Martins- Bomuld til Nr. 90, Berbice-, Caracas-, Barbados-Bomuld til Nr. 100, Cuba-, Levantifl 8