Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

170 Virginia- og Cyprifk Bomuld til Nr. 10. Med Hensyn til Qvalitetcn har man i Reglen indtil 3 Sorteringer, nemlig: Prima, Secunda og Tertia; men der forekomme ogsaa endnu langt finere Jnddelinger. Haarenes Længde i de forskjellige Sorter Bomuld ere ifølge en fransk Spindemester O g er's Angivelse i franste Linier som følger: Jumcl og Pernambuco 15—17, Bahia, Cayenne, Martinique, Guadeloupe 12—15, St. Domingo 10—15, Motril 11—14, lang Georgia, Barbados og Caracas 11—13, Maranham 10—13, Berbice 9—13, Lima, Dcinerary og Oronoco 10—12, Bourbon, Essequebo, Carthagena, Curasao, Jamaica, St. Christoph, St. Lucia, Para og Castcllamare 9—12, apulisk, Portorico og Minas 9—11, New-Orleans, Carolina og kort Georgia 8—10, Smyrna og maccdonisk 7 — 9 sr. Linier. Brasil-, vestindisk og ægyptisk Bomuld lang- stap let [t. lang vom Stapel, cngl. long stapled, ft. de longue soie], den øvrige Bom- uld kaldes kort-staplct ft. kurz vom Stapel, cngl. shoi-t stapled, fr. de com-tc soiej. (jbpbEU, Bomulden bør vogtes for Fugtighed og opbevares i et luunt Pakhuus. At angive de forfljellige og mangfoldige Anvendelser, som man nutildags har lært at gjøre as Boinuld, ytntb vilde ikke være muligt. Den væsentligste Anvendelse as Bomuld er, at man spinder den til Garn, hvoraf atter tilveiebringes Tsicr, strikkede Barer, Snore, Fletninger, Kniplinger og mange flere Gjenstande; fremdeles til Vat, Skydning o.s.v. Bomuld kjendte man allerede i Hedenold; Phønicerne havde hele Plantager deraf paa Tylos. Den kom først senere til Ægypten. Jfølge Herodot havde Jndbyggernc i Jndien en Plante, som bar Uld istedet- Pistorir.for Frugt, og hvoraf man gjorde Klæder. „De øvrige Folkeslag synes dengang ikke at have dyrket Planten, ei heller benyttet Bomulden, uden i al Faid undtagelsesviis, som sjeldne, kostbare Stoffer. Saalcdcs antages det hos Jøderne omtalte, kostbare Stof, Byssus, at have været Bomuld. Kort efter Christi Fødsel synes Bomuldsdyrkningen og Bomuldens Brug at have udbredt sig. Strabo [følfe Aarhundrcdc efter Cbristusj taler om Bomulden, som dyrket og bearbejdet i Lusiana ved den persiske Havbugt, og Plinius sførste Aarh.j nævner Planten som dyrket i Overægypten foruden i Indien, og siger, at ægyptiske Præster klæde sig i det deraf tagne Stof. Det er ester al Rimelighed ved Araberne, at Bomuldsavlen er bragt til Europa. Paa Muhameds Tid var Brugen af Bomuldstøi almindelig hos dem, og det forste Land i Europa, i hvilket der tales om Bomuldsplanten som Gjenstand for Dyrkning, er Spanien. Den arabiske Skribent Eb-Alvam omtaler den som almindeligen dyrket i sidst- nævnte Land. Først senere er Bomuldsdyrkningen kommen til Sicilien, det sydlige Italien og Grækenland; men Bomuldsvarer fra Jndien bragtcs i Middelalderen over Constanti- nopel til Europa. Naar Bomuldsavlen er indfort i China, er uvist; der ere adskillige Grunde, der lebe til at antage, at den ikke gaaer længere tilbage end til det niende Aarhundrede, og at tidligere Silken var det almindelige Klædningssios, medens ben nu er det for de Rigere, Bomulden for de Fattigere. Skjondt bor, som allerede bemærket, allerede tidligt eristerede en Handel med Bvm- uldstøier fra Jndien til Europa, deels over Constantinopel, deels over Ægypten, hvilken Handel esterhaanden udvidcdes, saa var dog Brugen af Bomuldstøier meget indskrænket i hele Middelalderen, ja endnu længe ester; og skjondt der i det trettende Aarhundrcdc vare Bomuldsfabriker i Granada, i det fjortende Aarhundrede i Venedig, i det sertende i Flandern, og endelig i det syttende Aarh. i England si det mindste af Tøier, hvori Islætten var Bomulds saa var dog denne Fabrikation ubetydelig i Europa indtil over Midten af forrige Aarhundrcdc. Man brugte kun faa Bomuldsvarer, og de fleste as disse