Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

175 6) Pa in a eller Panha kaldes enUld, føm faaes as visse Lræer i Brasilien; den er hvidere og finere end den almindelige Bomuld, men mangler Styrken. 7) Smalbladet og la adeII Duc urt (Epilobium angustifolium et hirsutum). Heraf kan Frøulden, blandet med Bomuld, forarbejdes til Huer, Strømper etc., og i Is- land og paa flere Steder anvendes den ublandet til Væger i Lamper [v. Hornemannj. 8) Kjcrruld (Eriophorum), især fladbladet Kj æruld (E. poiystachion), som vvxer vild hos os og flere Steder i Moser og Enge, anvendes sifølge Gunners i Norge og Sverrig, blandet med Uld, til Vanter, Hattefilt, Papiir, Lampevæger og Spind. 9) Skovuld (t. Waldwolle). Heraf har man for nogle faa Aar siden i Kjobenhavn søgt at gjore en udbredt Anvendelse tit Udstopning af Madratser, Hynder etc.; men den har ikke svaret til Hensigten. Den kommer sra Tydskland, hvor den beredes as Naaletræerne. XVII. Gruppe. Bark. Kaneelbark (t. Zinnntrinde, engl. Cinnumom, 'fr. Cannclle). Under denne Benævnelse forstemes i Handelen den tørrede, kryddrcde Bark as adskillige Træer, som høre til Laurbærtræets Llægt; isærdclcshed Barken as 1) det ægte Kaneeltræ (Laurus Cinnamonmm); 2) Cassiatræet (L. Cassia); 3) Moderlaurbærtræet (L. Malabathram; 4) Hvid stance ltræet (Canella alba): 5) Nellikemyrthen (Myrtus Caryophyllata). 1) Mgte Kaneel, Ceylon-Kancel (t. Ceylonzimmt, Zimmtrindc, echterZimmt sÄanehls, engl. Ceilon cinnamom, sr. Cannelle fine ou de Ceylan, lat. Cortex cinna- momi officinalis seu veri). Det ægte Kaneeltræs Fædreland er Ceylon, men det findes Fa»«! nu i Cochinchina, China, paa Sumatra, Borneo, Java, Timor, Malabarkysten, Bourbon, Jsle de France, i Vestindien og Sydamerika. Træet es meer at betragte som en Bust i den Tilstand, hvori man holder det, endfkjsndt det skal kunne naac en Høide as 20 til 30 Fod. Man forfif tier, at Kaneclmarkcrne paa Ceylon indtage 17,000 Acres og be- skjestige 30,000 Mennesker. Træet voxer især i sandede Jorder i Nærheden af C olu mb o, Gale, Matura, Neg ombo etc. Man forplanter Træet enten ved Fro (hvilket, ester hvad man fortæller, skeer derved, at Fuglene, et Slags Skovduer, sortære Frugten [o: Bær med grønligt Kjød og Enebærsmags og give Frøet ufordøiet fra sig igjcn), eller derved, at man antænder de skrællede Træer, som da atter skyde nye Skud op sra Roden, der, hvis de have cn passende, ikke for scd Jordbund, om G a 7 Aar ville have naact en Høide af - Fod og kunne skrælles paany. Barkens Asskrælling steer to Gange om Aaret, første Gang sra Mai til August, sidste Gang sra November til Januar. Resultatet af hiin Afskrælling kaldes forste Høst, Resultatet af denne kaldes anden Høst. Det er kun de tregange Grene, som bor asst'rælles; dette skeer derved, at man søger de bedste, asfkraber med en særegen Kniv den øverste tynde Bark, stærer Barken, man vil aftage, op paalangs og afflaaer den, hvis det er muligt, heel. (Den Kaste, som paa Ceylon, i den cngelfk- ostindiske Regjcrings Tjeneste, befljæftigerslg hermed, kaldes Chalios.) Barken, der er næsten faa tynd som Papiir, tørres nu og rulles indtil 8 Stykker sammen i lange Ror, der tidt komme til os i cn Længde af flere Fod. Den bindes sammen i Bundter, der benævnes Fardeler, og vcic 20 — 30 Æ. Baandene ere as Rotangro. Tre saadanne Bundter sFardcler) komme sammen i en Balle til Europa. En Balle veier ca. 80 S, efter Mc- Culloch 921/» ti engelsk. Forat Kaneelbarken ikke skal tabe slg eller svinde sormeget paa