Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

179 tre temmelig flade, 2 til 3 Tom. brede, 2 til 5 Lin. tykke. Den øverste Hud er tynd, fuld af Huulhcder og rustfarvet. Den bruges kun meget lidt. Jfolgc C. Otto, Ha and- bog i Pharmakognosien, er den nu obsolet. 7) Nellikebark, sort Kaneel (t. Nelkenzimmt, Nelkencassie, schwarzer Zimmt, <ngl. Clove bark, Clove cinnamon, sr. Caimelle eller Bois de gi ro ile, Cannelle giroflce, lat. Cortex Cassia earyophyllata) as Nellikemyrthen (Myrtns caryophyllata XII. I,), et 5ræ, der voter især paa Ceylon sOttof, eller der hører hjemme i Ostindien, men dyrkes ogsaa paa Martinique og Guadeloupe (Er. Hanke, Lesebuch der allgem. Waarcn- kltttde.) Jsølge Schiebe har man to Slags Nellikebark. a) Den korte eller uægte "kommer af den nævnte Plante og bestaaer as 2 Tom. lange, tynde Stykker. Den er uden Lugt, men har en svag kryddret Smag, b) Den lange eller ægte hidrører fra Cravotræet (o: Nclliketræet, Pursea caryophyllata Mart.) [IX. I/], der voxer i Brasilien, ved Floden Maranon (Maranhao) etc. og bliver over 30 Fod hoi. Barken kommer i 2Vs Fod lange Stykker, i Ruller as 3/» til 1 Tom. Tykkelse. Barken er Ve til IV» Vinie tyk, kancelbruun, glat, sædvanlig med en graa Uderhud (deraf Navnet sort Kaneel), glat Brud, stærk, varm, Smagen er skarp, men behagelig kryddret. Den er haard at tygge, men let at støde til Pulver. Dens chemifle Bestanddele ere: æth. Olie 4 %, 19 °/o Harp ir, 8 o/o G arve st of, 10 % Gummi etc. Jndianerne skrælle den sornem- meligen ved Regntiden og rutte den sammen over en sagte Jld. De enkelte Ruller bindes sammen med Basten af en Slyngplante i Bundter (Feixes). Bundterne komme i Han- delen i Sække eller Kurve, hvori der er lagt Palmblade. Indsamlingen er farefuld og, da Træet voxer enkeltviis, tillige besværlig. Før leverede ogsaa Calyptrantes caryophylli- folia Willd i Ostindien Nellikebark eller sand Kaneel (s. 1). Fra Mexico komme endnu tre Slags Kaneel i Handelen, nemlig Moruna, der ligner Ccylon-Kaneel, Copataza, tykkere og mindre god, og vild Kaneel, der er ringest. I Hamburgs og Kjøbenhavns Priiscourantcr benævnes den sorte Kaneel Cassia vera, men denne Benævnelse passer tun paa den ægte. Lignende Bark give endnu flere Træer. Ved Indkjob as Kaneel, og navnligen af Ceylon-Kanecl, seer Kjøbmanden paa, at den er meget tynd, ikke tykkere end tyndt Velinpapiir. Den sammenrullede Stangs Gjcnnemsnit bør ikke overstige ^/4 Tom. Tager man den i Munden, da synes den at smelte, hvis den er ægte; dens Smag bør være stærk, men dog ingensinde ubehagelig, end mindre utaalelig. Den ægte Kaneel sindes tidt blandet med uægte Stykker. Disse ere da tykkere eller, hvis de ere tynde, da ere de af unge Grene og kortere, ligesom ogsaa Tmagen og Farven ere slettere. Ere der Stykker i Rullen eller Bundtet, hvoraf den æth. Olie allerede er uddraget, da ere disie lysere og Smagen og Lugten heelt svag. Ved Vurderingen af de øvrige anførte Sorter komme de Egenskaber især i Betragtning, som findes anførte ved hver Sort især. I Han- delen finder man stundom ogsaa malet Kaneel, den ftal især forsendes fra Hamburg. Malet Kaneel kan naturligviis snarere være forfalsket, end naar den er i Stænger. Man forfalsker den med stødt Kandis, Mandelstov, pulveriseret Bark etc. De andre Sorter Kaneel lade sig ikke pulverisere saa flint som den ægte, da de gjcrne indeholde meet Olie. Vil man conservere Kaneelbarkens gode Egenskaber, opbevarer man den paa et ikke for <f>phr- tørt Sted, vel tildækket, helst i lufttætte ®j emmer. Den stødte, malede Bark kan kun vans, opbevares nogen Tid og da endog kun i aldeles tætte Bliktaaser eller lignende Gjemmer. Det er bekjendt, at Kaneel finder en udstrakt Anvendelse i Huusholdningcn og i Medi- Drog, einen. Hvid eller sort Kaneel bruges sjelden i Huusholdningen, men derimod i Medi- cinen. Man forbruger ogsaa endeel Kaneel til Bagværk, Ehccolade, Liqucurer, Parfume-