Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

178 naar denne henregner Laurus Cassia i bot. Magaz. 1636 til en ceylonsk Art, da bet kun er den malabariske. for hvilken Cassia alene skal blive staaendc, naar man overhovedet vil beholde dette Navn for een af de tre Arter, som levere disse Droguer. — Afbildningen af L. Cinnamomum i bot. Magaz. 2028 henregner Wright ogsaa hertil. Den Plante, som Nees først ansaae for Laurus Cassia, og som han nu kalder Cinnam. aromatieum, (sra China) er en meget lignende, men forfljeilig Art, og som under Navnet Cassia leverer den meste Bark, som kommer i de europæiske Markeder. Hvad gjor man derimod med Lanrus .Cassia L., som efter Ovenstaaende blot er indskrænket til Ceylon og Indien, og ikke kan hen- regnes til nogen Art? — Den maa uden Tvivl udslettes, sorat forebygge videre Fejltagelser. Hvilken Plante eller Planteart leverer nu Cassiaen til Handelen? — Den ene er ben malabariske Kama, den anden C. aromatieum Nees. — Listen over de Planter, der levere denne Bark, er ikke ftuttet hermed, men maa næsten udstrækkes til alle Arter as denne Slægt. De af Wright undersøgte og paa den malabarifle Kyst brugelige Planter udviste 4 Arter, den ægte indbefattet, af hvilken de gamle Grenes Bark, sandsynlig af alle 4 Arter, bliver udsort som Cassia. — Tre eller fire, den ægte indbefattet, crc at finde paa Ceylon, saa at vi alene fra Ostindien og Ceylon have omtrent 6 Arter, som blive brugte til Cassia. Hertil kan man endnu henregne tv Arter as Cinnamomum, som vore i de østlige Stater af Asien og i det østlige Archipelag, alle udmærkede ved en stor Liighed, og som Wright tro er, med alle fælleds Egenskaber, saa at man ikke kan angive nogen individuel Art som Kilden til Cassia lignea, der er i 'Handelen, og at man følgelig ikke kan anvende det specifiske Navn Cassia paa nogen af dem, da alle kanecllignende Planter, som have Bark as en saa god Qvalitet, at det kan gjcrlde for Kaneel paa Markedet, blive anseete for Kaneel". 4) Hvid Kaneel (t. weißer Zimmt, falsche Winterrinde, engl. Candle alba, fx. Cannelle blanche, lat. Canella alba) af Træet Canella alba, hvidt Kanecltræ, som vorer vildt i Vestindien, især paa Jamaica. I Handelen kommer denne Bark i halvsammenrulledc og flade Stykker af 3 til 5 Tommers Længde, men ogsaa af 2 til 3 Fods Længde. Ve til 2 Tommer brede og Vr til 3 Linier tykke. Den rødlige Epidermis findes paa de større Stykker, paa de mindre er den gjernc afskrabet. Den hvide Kaneel er svær og sprød, har et temmelig rcent Brud og er indvendig glat, hvid og guul marmoreret. Lugten er aromatisk og Smagen tillige noget bitter og brændende. Dens vigtigste Bestanddele cre: ætherisk Olie, Mannit, Aske etc. De smaae Stykker komme af de mindre Træer og af Grenene, og ere glatte, de større Stykker ere rynkede. Man holder for, at Barken as middel Størrelse er den bedste. Den forvcxles tidt med 5) Winters bark (t. Wintersrinde, magellanische Rinde, lat. Cortex Winteranus verus) af Wintera aromatica, hvilket Træ forekommer i Sydamerika ved Magellan- Strædet. Barken kommer i halv sammenrullede Stykker, 1 til 3 Tommer brede, 1 til 5 Linier tykke og 1 Fod lange, eller i Ror as 1 til 2 Tom. Gjcnnemsnit. Udvendig er Barken glat, har stundom Tværringe, belagte med fiin 2tov. Den øverste Bark er svampet, grønligguul, undertiden 1 Linie tyk, med runde, rødbrune Pletter. Den gaacr temmelig let as. Bruddet er ujevnt og kornet. Den har en behagelig Lugt, der ijær er aromatifl, naar den rives og brækkes. Dens Smag ligner Kanecl, Peber og Nelliker. Dens væsentligste chcmiflc Bestanddele ere: ætherisk Olie, Harpix, et jernblaatfældendc G arve si o s. De tyndere Stykker foretrækkes. Den forvcxles undertiden med 6) Bitter Kanecl, Cortex Culilawan s. Canella amara etc., som kommer af Cinnamomum Culilawan, der vorer paa de ostindiste Øer, især paa Amboina. Stykkerne