Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

177 nødent og besværligt, med den sædvanlig for latterlig holdte Angivelse af Mar- shall, at Bladene samt sBarken as Stammen og Grenene af Linné’s Laurus Cassia ere langt fra aromatiske vg kaneelagtigc, men snarere bittre og i Lugt og Smag liig Myrrha. Dette er imidlertid sandt og har just ført til en Opdagelse. Det er bckjendt, hvor let nu og til Linné’s Tider ester en Afbildning Planter af samme Lande blive forenede som Synonymer. I Hermann’s Herbarium af de ceylonske Planter, sandt Linné en med Dawalkurundu Nikadawala betegnet Art, under hvilket Navn den ogsaa er beskrevet i Museo Ceylanico. Han betragtede den som en Art Laurus, sandsynligviis blot paa Grund af dens Habitus, og be- tegnede den i sin sædvanlige korte og præcise Stil ved Laurus foliis lanceolatis trinerviis, nervis supra basin unitis, næsten som den ægte Kancel, betegnet ved: Laurus foliis ovato oblongis trinerviis, bas i uervos unientibus. Disse Afvigelser synes meget ringe, da de stedse forekomme ved Bladene af eet og samme Træ. — Da dette er Tilfældet, saa er det ikke at undres over, at Botanikerne med For- undring erfarede Marshall’s Iagttagelse. Denne tilføjede endnu, at han ikke kunde begribe, hvorledes Linné kunde tillægge Dawalkurundu Navnet Laurus Cassia, da dets Excmplarer hverken havde Blomster eller Frugter. Men da Mar- shall var en saa skarp Jagttager, saa forverlcde han den heller ikke med de Planter, tit hvilke han henregnede den. — Linné gav i sin Flora Ceylanica en kort Be- skrivelse af Begge. Beskrivelsen af L. Cinnamomum cr fornemmelig indskrænket til Blomsten, og som sædvanlig meget nøjagtig; hos den anden er Blomsten flet ikke omtalt; ban siger imidlertid, at han ikke veed, hvorledes man skal adskille den fra Camphorifera japonensium, som er den ganflc liig i Bladene, men fuldkommen forstjellig i Blomsterstanden. Linné’s Beskrivelse stemmer overeens med Marshall’s af Dawalkurundu, og uden Tvivl havde Begge een vg samme Plante for sig; sorsaavidt havde da Marshall Ret, naar han sagde, at Barken af L. Cassia Linnéi ikke besidder nogen as de den tillagde Egenskaber. Hertil er Alt klart, nu derimod begynder Forvirringen. Havde det været Linné tilladt at udtale sin egen Dom herover, saa vilde han have indrømmet, at der kunne opstaae Missorstaaelser ved en Plante, som han med al sin Adffillelsesdygtighcd ikke kunde adskille fra Camphor-Sræct, eller han havde ytttet sin Tvivl derom. Men han fandt i Bur- mann’s Thesaurus Ceylanicus en Aftegning af en Cinnamomum- eller Laurus- Art, hvilken Burmann betegnede som en Cinnamomum perpetuo Horens, og han overførte dcrpaa det indenlandske Navn Dawalkurundu, ikke fordi denne Art bliver be- nævnet saalcdes, men fordi den var forstjellig fra den ægte Kancel, og han holdt den for en ung eller vild Plante, som absolut var Hermann’s Plante, endskjondt Jnflorescenscn meget afviger fra den Beskrivelse, hvilken Burmann vel bemærkede, og gav den, i Rheede Hort. malabaricus t. 57, det læste Navn. Han fandt end- videre en Afbildning, som imidlertid roses formedelst dens aromatiske Bark; dette var den ægte Kancelplantc; han kaldte alligevel disse tre Arter tilsammen Laurus Cassia. Nu kunde rigtignok neppe to Botanikere komme overeens om, hvilken Art der skulde beholde Navnet L. Cassia, ligesaa lidt s om de kunde sinde En, der var den typiske Plante for Linné, og der blevc mange forskjellige Formodninger udtalte derom. De nærmere Bestemmelser over disse tre Arter blive derfor: Den første, altsaa Dawalkurundu, Linné’s egen Plante og Typus for Arten er Laurus in- volcurata Wahl, og som Nces i Wallichs Lærk kalder Tetradcmia ceylanica og Wallich Listaea ceylanica. Den anden og tredie Art blev af denne berømte Botaniker bestemt som Varieteter af den ægte Cinnamomum ceylanicum, hvilken Anskuelse Wright imidlertid ikke kan tiltræd, fordi ingen as Afbildningerne passer paa nogensomhelst Form as denne Art, og Begge aldeles asvige fra hinanden — Cinnamomum pei-petuo Horens synes ham at være liig cn bestemt Art as C. sulphuratum Nees, dog ikke identisk, og hvoraf Wright besidder Eremplarer fra Ceylon. — Man maa herved betænke, at Beskrivelserne forhen langt fra ikke saa meget blevc udstrakte til Blomsterdelene; tbi den gunlagtige Haarbedækning, hvorom Bunnann tier, er kun lidt bestandig. Den malabariste Karuaplante, t. 57' synes efter Wright at være en temmelig god Afbildning as C. i ners Nees, men deri- mod ikke en Form af C. ceylanicum, heller ikke stemmer han overeens med Nees,