Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

181 Jndsamlingen steer i Reglen sor en Kjobmands eller et bompagnies Regning. Den ledes af en Opsynsmand, som kaldes Majordomo. Træerne ere meget spredte og vanske- lige at sinde, saa at Indsamlingen næsten stedse er forbunden med Livsfare. Det fundne Træ omhugges saa langt nede ved Roden, som dette lader sig gjøre; men man har tidt Møie med at faac Træet om, fordi det hindres as de andre Træer og as Slyngplanter i at falde til Jorden. Er Træet styrtet om, afhugges først Grenene, derpaa bankes Peri- derma(Uderb ark) mør med Oxen eller en Knippel og pilles as, saaat den blottede Derma kommer frem. Med en Kniv ffjæres Ridser i Barken omkring Træet, som siden flaaes as i Strimler paalangs. Paa lignende Maade afflrælles Qvistene og Grenene; men her tages ikke den øverste Bark bort. Træerne ere i hoi Grad i Fare for at blive udryddede. Den tynde Bark tørres enkelt i Solen, ruller sig derved sammen og giver den rullede Chinabark (Canute). Den tykke Bark gives en let Tørring i Solen, siden sættes den op i Stabler med saa megen Dægt, al den kan holdes fast. Stablerne omlægges Tid ester anden. Herved erholdes den flade Chinabark (Tabla eller Planchachina). Endnu er det sværeste Arbcide for Cascarilleros tilbage, som bestaaer i at binde Barken sammen i Knipper og bære den til sit Bestemmelsessted. Vandringen med samme kan stundom medtage 14 — 20 Dage. Dertil er Fortjenesten saa ussel, at Weddell heiligen maatte beklage de stakkels Mennesker, der maatte friste en saadan Tilværelse. Majordomo mod- tager og sorterer Barken, binder den i større Knipper og i grovt Lærred (Canevas), sor siden at bringes til Udskibningspladsen, enten ved Mcnneflekraft eller paa Æsler. Her indsycs Barken i stist Læder (Huder), som kaldes Servner (Suroner) paa 140—160#. I denne Tilstand kommer Barken paa Verdensmarkeder. Den er da allerede gaaet igjenncm flere Hænder og koster 10 til 20 Gange saamegct, som Cacarilleros fik for den. Regjeringen i Bolivia har været betænkt paa at sætte en Grændsc for Chinatræernes Ud- ryddelse, og til den Ende givet et Compagnie i La Pa; Monopol paa Handelen med Chinabark, med Betingelsen kun at udfore 40,000 fl aarlig; men dette har ikke sort til det tilsigtede Oiemed. Weddell opstiller 2] Species as Cinchona, nemlig: C. cali- saya, C. ainygdalifolia, C. australis, C. boliviana, C. puvpui'asccns, C. chomeliana, C. asperifolia, C. caraboyensis (disse otte har Weddell selv opdaget), C. con- daminea, C. scrobiculata, C. nitida, C. micrantha, C. pubcsccns, C. cordifolia, C. o vat a, C. gland uli fera, C. humboldtiana, C. Mutisii, C. hirsuta, C. discolor og C. Pclalba. Fremdeles sindes opstillet hos Weddell folgende Classification, grundet paa Farven: 1) Graa Chinabark: a) Loxa-Chinabark (China-Loxa, Kron-China, Crown-Bark) med fem Underafdelinger, b) Lima- eller Hu an uco - Chinabark (China-Huanuco, Graa China, Silver- or Grey-Bark) med fem Asdelinger. 2) Rod Chinabark (China rubra, Red-Bark): (her anføres ni Underafdelinger). 3) Guiil Chinabark (China flava, Yellow-Bark), hvortil regnes elleve Underafdelinger. 4) Hvid Chinabark (China alba, white Bark) med ni Underafdelinger). De Arter as Chinabark, som have lægende Krast og egne sig til Brug i Medicinen, kaldes ægte eller sande Chinabark - Arter (China vera), i Modsætning til dem, som ikke have nogen Lægevirkning, eller i det mindste ikke kunne helbrede Koldfebre, og derfor kaldes uægte eller falske Chinabark-Arter (China falsa). De virksomstc chemiste Bestanddele i Chinabark ere: Chinin (engl Quinine, ft. Quinine, lat. chininum) og Chinchonin, Clhjl. Cinchonine, fr. Cinchonine, Iflt.Cinchonium); disse kaldes tilsammen Alkaloider og ere opdagede af en Portugiser ved Navn Go)nez. De forskrives Begge ’fra chemiske Fabriker og komme som farveløse Krystaller eller (hvidt) Pulver. De træde istedctfor