Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

182 Chinabark i Anvendelsen mod Feber etc. De ere begge bundne til Chinasyre og Chinagarvesyre. Fremdeles Chinidin etc. Man har ogsaa svovlsuur Chin- chonin, svovlsuur og phosphorsuur Chinin etc. De sælges pr. Unze. God Glllilikd. Chinabark maa i Reglen være frist, ikke for bleg, men Rorene eller Stykkerne, hvoraf Kjkllliem.den bestaaer, bør være af middel Størrelse eller Tykkelse. Fornemmeligcn bør der paasces, at den inderste Bark, i hvilken Alkaloiderne ere indeholdte, er tyk i Forhold til den ydre Bark. Lugten bor være ejendommelig lceragtig og Smagen kraftig og bitter. Chinabark Brug, indeholder et as de allervigtigste Lægemidler. Jmcdens Virkningen as mange andre Midler er usikker, svag og tvivlsom, saa at mange tidligere anvendte nu enten kun sjclden eller flet ikke blive brugte, idet vi faac bedre og tilforladeligere i deres Sted, saa kan man i de allerfleste Tilfælde forud bestemme Chinabarkens Virkning med mathematist Sikkerhed. Hertil kommer, at alle de Midler, som man kan bruge istedetfor China, langt fra ikke have dens Sikkerhed, saa at af de mange Surrogater, som man har forcflaaet og forsøgt istedetfor den, fordi Chinacn er meget dyr og endogsaa var stegen til 5 Daler pr. 'm og derover under den Napoleonfte Contincntal-Afspærring, endnu ikke et eneste har kunnet skaffe sig en lignende Bærdi. Anvendelsen as Chinabarken i Medicinen er meget forskjellig; man bruger ben fornemmelig: 1) Ved Koldseber og alle andre med den be- siægtcde Nervesygdomme som det sikkreste, bedste og derfor eneste Middel, der stedse bliver brugt, hvor ingen vægtige Modgrunde ere sorhaandne, som f. Ex. ikke ved svage Børn, der ikke kunne taale den. 2) Ved Typhus, Forraadnelsessebcr, Kopper etc. 3) Ved de saa- kaldte hektiske Febre, Vattersot, Epilepsie og andre Nervesygdomme. 4) Som Modgift ved adftillige Forgiftninger, især Arsenik etc. [v. Reichenbachs. Historie. „Hvad Chinabarkens Brug som feberstillende Middel angaaer, gives der forskjellige Sagn. Nogle anføre, at de Jndfodte erfarede dens lægende Kraft derved, at en indiansk Koldfeberpatient blev befriet fra sin Feber ved at lædske sin Törst med Vand af en Pøl, i hvilken flere Chinatræer vare faldne; Andre fortætte, at den kom i Brug, fordi man saae Loverne, naar de syntes at bavc Feber, at afbide Barken af de forskjellige Ehina- træer. Den første bekjendte Helbredelse af Koldfeber derved skete i Aaret 1636, da den pcruanfle Vicekonges Gemalinde, Grevinde Cinch on, brugte den; hendes Mand bragte derfor en stor Mængde deraf hjem med sig til Spanien, og fra denne Tid (1638 eller 1640) skriver sig dens Anvendelse i Spanien. Der toge især Jesuiterne sig af den og sendte den til Rom, hvor Kardinalen Juan de Luo g o (1643) meget stræbte at udbrede den. Men alt dengang synes falske Chinabarkarter at være komne i Handelen. Flere Læger fkreve imod Chinabarkens Anvendelse, og disse Skrifter i Forbindelse med flere mislykkede Kurer dermed bragte den snart igjen i Miscredit. Men 1671 skaffede en engelst Qvak- salvcr, Talbot, den atter et stort Ry, ved dermed som et Arkanum at læge en stor Mængde Koldfeberpatienter. Han aabenbarede siden Ludvig den 11de i Frankrig sor en stor Sum Penge sit hemmeligholdte Middels Beskaffenhed. Paa ben Tid kostede 1 Pund Chinabark en 100 Louisd'orer, og den blev dengang almindeligen forfalsket med Barken af Croton eluteria (Kaskarillen), as Alnus glutinosa o. f(. Sandfynligviis indførtes alt dengang forskjellige Chinabarkarter, og man var endnu stedse uvidende om, as hvilket Træ ben egentligcn erholdtes. I Aaret 1738 gav den berømte franste Mathematiker de la Cond o mine, der befandt sig i Lima, de første botaniske Efterretninger om Chinatræerne ; men hans Bestræbelser ved Frø eller Aflæggere at forplante dcttc vigtige Træ til Europa mislykkedes. Ikke mindre vigtige ere Jussieus Fortjenester, der under sit Ophold i Syd- amerika fra 1739 til 1771 gjorde Ebinabark-Skrællcrne opmærksomme paa de forskjellige