Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

183 Chinasorter. Jndtil Aaret 1776 kjendte man dog ingen anden Chinabark end den saa- kaidte Cbinaloxa; men Mutis, deri 1760 som spanflLivlæge reiste til Sta. Fe, bestemte flere Species, der levere os de kraftigste Chinabarkarter. Siden have flere Reisende gjort os bekjendte med endeel flere Arter. — Navnet af China eller Ominaquira udlede Nogle af det peruvianske Ord Omina ai, der betyder en Kappe, fordi Barken af Chinatræet om- giver Træet ligesom en Kappe, og det dobbelte Quinaquina skulde da være Navnet for alle Barkarter; men Andre udlede med større Rimelighed dens Navn af ovennævnte Grevinde Cinchon, hvis Helbredelse dermed bevirkede dens Anvendelse og Ry. Peruviansk Bark hedder den, fordi de Træer, as hvilke den fortrinsviis saaes, voxc i Peru. Pulvis comitissac, Grevinde - Pulver, kaldtes den ved dens sørste Jndsørehe i Europa, ligeledes ester Grevinde Cinchon; siden blev den benævnet Pulvis Jesuitarum s. patrum, Ie- sniterpulver, fordi Jesuiternc især anvendte den og forsvarede dens Brug; Navnet as Pulvis cardinal is di Lugo fik den ester Cardinal Luogo, og af Remedium anglicanum eller Talbotianum ester Englænderen Talbot, der derved blev berømt." C. Otto's Haandbog i Pharmakognosien. I Hamburgs Priiscourant (Conunerz-Comptoircts) sindes noteret: Chinabark a) regia eller Calisaya, Kongechina, guul China, Monopolchina (fordi den kun kan saaes over New-Nork). Denne Sort er den rigeste paa Chinin og staaer hoist i Priis (tre Ijanbtl. Gange høiere end den Følgende). Den kommer i Rør af 2 Lin. til 2 Tom. Gjennem- fnit, sædvanligen af.3 til 8 Tom. Længde og er fra 1/s til 6 Lin. Tykkelse. De flade Stykker ere længere. Den har gjernc endnu ikke mistet den yderstc Hud. b) Loxa. Den horer til den graae eller brune China bark og benævnes ogsaa Cortex China peruvianas verus. I Handelen kommer den i halv eller hcelt eller dobbelt sammenrullede Stykker fra 2 Lin. til 1 Tom. Gjennemsnit og as en Længde indtil en Fod. Barken seiv er Vio til 1 Lin. tyk. c) Huanoca eller China fra Lima er bruun, kommer i flere Gange rullede Ror, som ere fra 2 Lin. til 1 Tom. tykke. Noget ringere er en lig- nende, nemlig d) China Iluamalis. c) Flava. Den Gule fra Carthagena holdes hoiere i Priis. f) Rubra. Chinabark noteres pr. ft. Fuldstændigere Behandlinger forefindes i Værker om Droguer, Apothckervarer, hvortil man maa henvise. Kaskarillebark. (t. Kaskarillenrinde, engl. Cascarilla-bark, sr. Cascarille, lat. Cortex Cascarillae) stammer fra Croton Eleutheria, en Buskvært, som vorcr vild paa Jamaica og forekommer i de varmere Egne i Amerika. Den kommer i Handelen i stærk sammenrullede, 2 ä 3 Tom. lange Rør, hvis Gjennemsnit er V» til 3 eller 6 Lin. Barken selv er 1 til 3 Lin. tvk og okkerguul eller askegraa as Farve. Den har en behagelig, aromatisk Lugt, der ved Rivningen eller Forbrændingen viser sig moffusagtig. Smagen er bitter og behagelig kryddret. Dens fornemste Bestanddele ere: en æth. Olie, Harpix og et bittert Ertractiv- ^g'nrk. stof. Man anvender den i England stundom til Ol, i Medicinen imod Blcgsot, Blod- $r»9- gang, Mangel paa Fordøjelse etc., dog vel ncppc meget. Den bruges til Tobakssauce, Røgelse etc. As pharmaccutifke Præparater heraf har man et Extract oz en Tinctur. Fra Paraguay og Peru kommer den mccst, hyppig i Fade paa SO—100 tt. Den sigtede Vare, som er fri for Brudstykker og Støv, er 15 til 20 °/o dyrere end den almindelige. Eascarillebark stammer fra Bahamaøerne, kom ved Slutning as det 17. Aarhundredc til Europa og omtrent 1690 til Tydskland.