Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

184 As mindre Vigtighed ere endnu: Autourbark (Écorce d’Autour), en svampet Bark, som kommer fra Orienten over Marseille til Paris, hvor den bruges ved Carmin- beredning. Jamblongbark bruges i Ostindien til at fælde Jndigoen med. XVHL Gruppe. Lrce. Qvassiatræ og Bark (tydsk Quassiaholz und Rinde, engelsk Quassia, franst Quassie, lat. Lignum L Cortex Quassiæ) af Quassiæ amara og Simaruba excelsa, hvoraf den Første voxer vild i Suri- nam og dyrkes i Brasilien og Vestindien og leverer den ægte Qvassia; den Sidste fore- Ggrn-iK. kommer derimod paa Jamaica og de caraibiske Oer. Qvassiatræct kommer i cylindriske, grenede Stykker, Vs til 4 Tom. tykke, 1 til 4 Fod lange, som ofte cre bedækkede med Ba:k. Den cr flint trævlet, let, guulagtig hvid, let at kløve, uden Lugt, men meget stærk og Litier. Barken gaaer let af, er V» til V« Lin. tyk, lldvendig graahvid, lemmelig glat. Barken, som sidder underneden, er meget fljor, guulhvid, glindsende og har en fiin- træblet Splint. Den er uden Lugt og smager som Træet. Qvassiatræets fremherflendc Bestanddele cre: en narkotisk, bitter Alkaloid, Qvassin, Gummi etc. Coi'tex et Lignum Qua striae jamaicensis as Sine eller Quassia excelsa bruges som den Forrige. (Simaruba-Bark hidrører fra Simarubaainara eller S. officinalis). Den kommer i 4 til 6 Fod lange, tykke Stykker, noget graastribede og mørkere. Den er somostest uden Uderbark. Dens Bark er tykkere end den ægte Qvassias og graastribet. Smagen er som den Forriges; den er uden Lugt. For sin Bitterheds Skyld sinder den Lrng. Anvendelse i Medicinen — for Fordøielsessvaghed etc. Afkoget bruges som Fluegift. As Træet dreies de bekjendte Qvassiabægre, som man fylder med Vand, laber dette staae nogle Timer og drikker det da som mavestyrkende Middel. Et Pund kan give Met samme Bitterhed som 50 Pund Humle; men som Surrogat for Humlen bor det ingen- lunde anvendes, fordi det ved daglig Brug virker skadeligt paa Sundheden. Meubler, som forfærdiges af Qvassiatræ, angribes ci af Jnsccter. I Vestindien forfalskes det undertiden ved Blandingen med et Slags Sumaktræ (Rhus Mctopium); men Afkoget heraf farver Jemopløsning sort. Plantens Virksomhed skal forst være opdaget af cn Neger ved Navn Qvassi eller Eoassi. Rosentræ, Rliodisert ræ (I. Rosen- eller Rhodiserholz, cngL Rosewood, ft. Bois de Rhodes ou deChypro, tat. Lignum Rhodium) stammer fra Convolvulus scoparius, en Busk paa de canariske Oer, i Vestindien og Levanten. Dens Navn hidrører fra Rhodus. I Handelen forekommer baade Stain- og Rodtræct i runde Stykker as 1 til 4 Tom. Gjennemsnit og flere Fod lange. Rodstykkerne cre knollede og bedækkede med en skjor Bark. Rosentræet er guulhvidt, Kjerntrcret mørke- guult, fast og fiinttrævlet. Naar det rives eller saves, giver det en Rosenlugt. Det inde- holder æth. Olie og Harpix. Denne Olie kaldes Rosenolie (Oleum Ligni Rhodii); 10 ti Jvæ give 2 Lod Olie. Olien bruges i Parfumer og Pomader, og det sinaatgjorte Træ anvendes til Røgelse. I Medicinen er det obsolet. Amerikansk Rosentræ, as Amyris balsamifera paa Antillerne, kommer i større Stykker og bar en langt svagere Lugt.