Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

185 Aloe-, Para »liis -Træ (tydst Aloö-, Paradies- eller Adlcrholz, cngl. Agalloch-wood, ft. Agallochc eller, naar det er smaatgjort, Agallochite, lat. Lignum Aloes s. Agallochi veri) kaldes et kostbart, fra Bagindien kommende Træ, som hidrører fra forstjelligc Træer, og besidder megen Vellugt. Det, som kommer af Aloexylum Agallochum, i hvis uddøde og bule Stamme det fremkommer ved Forraadnelse, vurderes lige med Guld. Da det staaer >aa hsit i Priis, kommer det sjeldcn til Europa. Af Aquilaria ovata, der boxer i Malakka, Cochinchina, Siam, paa Sumatra etc., faaes et andet Slags Alostræ, som ogiaa kaldes Tambak eller Kalambak. Det kommer i Stykker, 6 a 7 Tom. lange, er bruunt, glat, glindsende, Haardt, harpixholdigt og giver paa Gløder en meget behagelig, vanilleagtig Lugt. Pulveriseret kommer det i Tyrkiet i (Tannsu) stjerneformige Paster — og „Serail" Paster. — Man har endnu flere Slags Træ, som kunde henregnes hertil. Af Træmarv, som kunde henføres til denne Gruppe, ere ingen as nogen syn- derlig Vigtighed; vi ville derfor noics med at nævne Hyldemarv, hvoraf de bekjendte trolde (t. Stehmännchen) taves. Garvematerialierne. XLX. Gruppe. Garveri. De dyriske Huder og Skind lade sig kun anvende til faa Ting, saalænge de ere i deres naturligt Tilstand, da de, naar de ere fugtige, let gaae i Forraadnelse, og naar de tørres, blive haarde og brække let. Forat gjore dem varigere, smidigere og seigere, og derved nyttigere til mange Anvendelser underkaster mandem en Behandling (Proces), fom man kalder Garvning, hvorved de blive til Læder. Den dyriske Hud har den Egen- flab, at den ved sædvanlig Temperatur ikke opløses i Vand; men koger man den længere Tid i Band, saa bliver den blod, slimet, klar og opløser sig lidt efter lidt til et Fluidum, der ved Askjolingen stivner som Gallert. Denne Gallert indeholder ikke længere nogen Hud, men Linn. Limen eller den opløste Hud vilde nu snart gaae i Forraadnelse, men Forraadnelse kan forhindres ved Tilsætning af Garvesyren. Garveriets Princip bestaaer derfor i, ved Behandlingen af de raae Huder med garvesyreholdige Matcrialier at frem- bringe en Forbindelse af Gallerten og Garvesyren. Man adskiller sorncmmeligen fire sorfkjcllige Behandlingsmaader af Huderne etc., nemlig: 1) Garvningen, hvorved Huderne blive behandlede med Garvesyre og vegelabilifke Stoffer forat blive til Læder; 2) Alun- garvningen eller Behandlingen med en Leerjordforbindclse (Alun og Salt); 3) Hvid- garvningen eller Behandlingen med Fedtstoffer, hvorved tilvejebringes Semslædcr; 4) Pergamcntsabrikationen eller Behandlingen med Kridt (Kalk). Her have vi kun at omtale saadanne Plantestoffer, som blive anvendte ved Garvningen. Man har for- nemmelig valgt de Plantestoffer, som indeholde den meste Garvesyre, og derfor ere de virksomste i Garveriet, og i denne Henseende har man Tabeller af H. Davy, Biggin og Cadet de G assi c ourt, der angive Garvesyrens Mængde, som dc forfkjcllige Garvc- stoffcr indeholde. Garvematerialierne, som man ogsaa i formindflet Tilstand kalder Bark eller Garverbark, ere ester deres ftørre eller mindre Jndhold as Garvesyre eller saa-