Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

191 Galæbler ere Sorter, som staae tilbage for de Forrige. De levantiske Galæbler er c rigere paa Galæblesyre og guulfarvende Farvestof end alle andre Sorter; de anvendes derfor med største Fordeel i Farverierne. I Priiscouranterne noteres de i sorte, hvide, Gallus in sortis etc. 2) Ehinesiske Galæbler (Gallae sinicae) (ibrørc ifølge Kämpfer fra et Træ, som han falber Baibokf etter Fusj (Rhus chinensis?). De etc af forskjellig Form og lig- ne Jngeferrod meget. Farven er graabruun med floielsagtig Overtræk. Jndvendig tre de hule. De største etc l1/« til 2 Tom. lange. De ere omgivne af en fljor Skal, der er 8/4 Lin. tyk. Bestanddelene ere 69 o/o Garvesyre, Harpix og Fedt 3% ff Aschen- brenner, Die neueren Arzneimittels. 3) Italienske Galæblcr (GallozzeellerGallozzole) inddeles efter Tiden, hvori de samles. Prevatelle c[(cv Marmorinc o: de tidligste og bedste, Agostine o: de middelmodne. Vernine o: de sildige og svagt, Verdoline o: meget smaae, grønlige og svære Galæblcr. De komme fra Apulien, Abruzzo, Romagne etc. De holdes for simplere end de levantiske, men bedre end de istriske. 4) Istriske Galæbler (Galle d’Istria) hidrøre fra Egeskovene paa Halvøen Istrien. De anvendes ikke saameget i Garverierne som til Sasfiansgarvning. Dalmatien leverer ogsaa ret gode Galæbler. Jv længere man kommer mod Syden i Europa, desto bedre blive Galæblerne. 5) Ungerske Galcebler komme fra Skovene i Slavonien og Bakonycr-Skoven. De ere glatte, lette og guulagtige af Farve, indvendig ere de hule, eller de have en hvid- guul Kjerne. Simplere end de Forrige. 6) Franske Galæbler af Q. cerris, den burgundiske Eg, saacs i Syd-Frankrig. De franske Galæbler hidrøre fra et andet Jnsect, nemlig Cynips quercus cerris, maafkce det samme, som foraarsager de istriske etc. Ved Galæblerncs Jndkjøb seer man a) paa deres Vægt, jo sværere desto bedre, b) paa deres Fasthed og Skjorhed, c) paa deres mørke Farve, d) paa deres piggede Overflade, e) paa deres Størrelse (saa store som store Has- . selnødder) og f) paa, at de ere uden Hul. Forsalstning er sjeldcn. Man farver lysere mørkere med Jernoplosning, men dette kan kjendcs, naar man lægger dem i kogende Vand, og dette da bliver graafarvet. Er Hullet klæbet til, vil man let kunne opdage dette. Galæbler bruges i Mængde i Garverierne, hvis de ikke ere for dyre, og i Farverierne til de saakaldtc Modefarver. Fremdeles (de mørke) til Blæk og sort Lak. De chinesifle ilrug. Galæbler stulle ikke kunne anvendes til Garvning, fordi de gjore Læderet skjsrt. Der drives en ikke ubetydelig Handel med Galæbler, især er det Aleppo, Smyrna, Triest, Panürl. Livorno, Amsterdam, Hamburg, London og Petersborg, der maae ansces som Hovedpladser for denne Handel. I Triest Priiscourant noteres sorte, hvortil regnes Aleppo elect, og do. natural; grønne, hvortil regnes Aleppo mørke og Smyrna lyse; hvide, hvortil regnes Aleppo og Smyrna. Fremdeles in sortis, Abruzzo, istriske, smaae Smyrnaer, marmorerede, Morca, Kron. (Disse Sidste ere halv saa dyre som Aleppo). — I Holland noteres pr. 50 ti, i Antwerpen pr. V« S, i London pr. Ctw. Aleppo-Galæbler komme i Haarballer fra 2S0 til 500 ti, Morca i Baller cif Bomulds toi paa 280—300 ti, Smyrna i Haarballer paa 280—300 ti, istriske og franste i Toil'aller paa 100—150 ti. 24) Knopper (t. Knoppern, engl. Acorns, sr. Gallus a l’épine, Avclanides, Gallon du Piémont) fremkomme aldeles paa samme Maade, som vi have sect ved Galæblerne, dog ere de ikke, som hine, Udværteme paa Bladene eller Grenene, men paa de unge