Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

190 Færøerne (s. Hornemann), hvor den, af Mangel paa Egebark, tjener til Læderets Garv- ning; ogsaa anvendes den til Svinefoder. Roden er knoldet, (nubret, krum, fingertyk, med mange stive Trævler, udvendig rødbruun, oventil skruppct, indvendig blegrød eller guulred, undertiden plettet og riig paa Garvesyre; thi ester Sprengel indeholder den 34%. 18) Roden af Guul -Iri s (Ins pseudacorus), som voxcr ved Damme, Aaer og Sumpe. Kun lidet brugt. 19) Roden as den iTvdfkland, især paaHolmcne ved Elben, boxende Tvcvrcden Pi leurt (Polygonum bistorta, Bistorta colubrina) er næsten siir kantet, sammenbojet, fingertyk, rynket, trævlet, udvendig morkebruun, indvendig rødlig eller kjodsarvet. Kun lidt brugt. 20) Roden as Farve - Oxctunge (Anchusa tinctoria), som undertiden bruges til Garvning. 21) Pangue, Roden af en i Sydamerika voxende Plante, som bruges til Garv- ning, men kommer i Reglen ikke til Europa. 3) lilade, Grene, Stængler etc. 22) Sumak (Smak) [f. pag. 46) er et meget godt Garvemateriale, da den er meget riig paa Galætzlesvre. Den sicilianske Smak indeholder 16,25 % Garvesyre, den spanske 16,47 %. Smak bruges fornemmeligen til Maroquinlæderets Garvning, til Cor- duan. Saffian, Tschismcnlæder og andre fine Lædersorter, især til saadanne, som skulle farves røde, gule, grønne o. s. V., da den giver Læderet en guul Farve. Til denne Rubrik kunne endnu henføres adskillige andre Plantedele, saasvm Bladene af G arvermyr tb en (Myrtus communis) fra Dalmatien og især fra Provence; Lyng (Erica vulgaris) og flere Andre. 4) Itlvæxter paa Træer. 23) Galæbler (t. Galläpfel, Gallus, engl. Nut gall, fr. Noix dc galle, lat. Gallae) fremkomme derved, at Gallwespen (Ovmps) stikker Hul paa Planternes saftige Dele, især paa Egen (Quercus infeetoria). og lægger sine Wg i den frembragte Aabning. Med disse Mg antager man, der folger en Saft, som bevirker, at Plantens Vædfler strømme hen til eet Sted, danne der lidt efter lidt en kugleformet Ophoining, som bliver tor i Lusten og kaldes Galæble. Naar Larverne i Galæblcrne ere krøbne frem as Æggene, nære de sig af Galæblerne, og naar de ere gamle nok, gjore de igjennem samme et Hul og flyve bort. Derfra hidrøre Hullerne i Galæblerne. Den nævnte Eg voxcr fornemmeligen i Bjergegnene i Lille-Asien, men ogsaa i Europa, s. Er. den b ur gu n diske eller Cerregen (Q. cerris), Stilk-Egen (Q. peduneulata), der er almindelig i Skovene hos os, Q. aegilops, Q. austriaca, Q. robur etc. De levantiske Galæbler lade sig ind- dele i to Classer a) de sorte Galæbler ere tunge, safte, uden Hul, piggede, af sorte- grøn Farve: b) de hvide Galæbler ere lette, svampede, gjennemborede, glatte, af bleg- graa eller rodguul .Farve og somostest ft øm end dc Forrige. Galæblcrne indeholde tre farvende Legemer; Garvestoffyre sgode have 26,35 %), Galæblesyre og et guult Farvestof (Extractivstof) (gode have 37,5 %). Guilbert vil bave fundet 65 % Garvestoffyre, og 2° o Gallussyre deri. I Handelen forekommer: 1) Levantiske Galæbler a) fra Aleppo, som boldes for at være de fortrin- ligste af alle. Dc voxe i Egnene østenfor Aleppo. Heraf forekomme hvide og sorte, b) Syriske, smvrnaiske, nätolskc, tripolitanske, Morca-, svrianer (Syrien)