Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

189 10) Hvidbøgebark, samt dens Blade. 11) Nøddctreebark as V a lnodd c- og det sorte Nøddetræ bruges temmelig godt til Garvning. De lombardiske Provindser Bergamo, Lodi og Crema gjore Brug deraf, dog picier man at blande den med Valonier og andre Barkarter. 12) Ellebark, som isærdeleshed i flere Egne af Ungarn, som Baranyacr og Warasdincr Comitatet, i Militairgrændscrne, bliver brugt til Sadelmagerlæder etc. Men den farver Kæderet rødt eller rødbrunnt og gjor det meget Haardt. Ogsaa Bladene cre brugelige til Garvning. 13) Kasta ni eb ark as det ædle eller søde Kastanietræ, med en Gehalt as 4,3 < °/o Garvesyre; i Kastanictræets indre, hvide Bark findes tilligemed 18,54 c/o ExtWtivstof 13,12 °/ø Garvesyre. Det med denne Bark garvede Læder er fastere, stærkere og derfor bøjeligere end det, som er garvet med Egebark, og Kastaniebarken synes overhovedet at levere et fortræffeligt Garve- og Fgrve-Materiale. 14) Barken as det vilde Kastanietræ, som er let, stig, indvendig rødbruun, hist og her besat med tynde Pletter, indvendig hvidguul eller bruunlig. Den maa ind- samles om Foraaret, helst af unge Grene, og lader sig saaledcs med Fordcel anvende i Garverierne og Farverierne. Dens Jndhold af Garvesyre angiver man til 1,87 %. Foruden de anførte Barkarter cre endnu følgende brugbare til Garvning: Ahorn- bark; Hasseltraetsbarkhar2,190/0; Sorttornbark har3,33%, Eskctræets Bark og Blade: Barken af Blommetræet, Kirsebærtræet, Aprikostrcret, Granat- æbletræet og mange andre. Den brugte Bark bliver anvendt som Brændmatcriale, idet man blander det med noget Leer, former det som Tegl og derefter dypper det i Tjære. Saadanne Barktagstenc bruger man i Wien. (Dette er anført tildeels ester Blumenbach). 2) Kødde r. Antallet as Rødder, som hidtil brugtes i Garverierne, cr ikke stort. Bi nævne deraf kun folgende: 15) Roden af Nøkkcrvtan (Nymphaea alba), en bekjcndt Verxt, svin voxer i stor Mængde ved Damme, Soer og Sumpe, og isærdeleshed i nogle sydlige Dele af Tyd skland, samt i Provindsen Mantua, og træffes hyppig i Ungarn og Slavonic«. Roden, der i den nyere Tid er bragt i Handelen som Erstatning for Galæbler og Knopper, er flere Jod lang, 2, 3 til 4 Tommer tyk, valseformet, udvendig smudsigbruun, indvendig svampet, kjødagtig, guul, haard at stjære, antager Glands paa Snittet, og bestaacr as temmelig tykke paa tværs liggende Trævler; i Handelen forekommer den al- mindelig i flivcsormig flaarnc Stykker, som udvendig cre smudsig brune, indvendig lyse, guulbrunc lette, svampede, og dog vanskelige at bryde; undertiden forekommer den ogsaa malet. Allerede Gleditsch har foreslaaet Sammes Anvendelse til Garvning; i Lombardiet gjorde Apotheker Romuald Reggiani i Distriktet Ostiglia et lignende Forflag — da denne Plante er et meget hyppigt Ukrudt i Riismarkerne i Provindsen Mantua. — Han fremlagde Læder, som var garvet dermed, og erholdt 1820 Solvmedaillcn af Guberniet i Mailand. Den anvendes ogsaa i Farveriet (s. pag. 15). 16) Roden as den gule Aakande (Nymphaea lutea), som ligeledes voxer ved Sumpe, men er ringere end dcn Forrige. Den er ikke guul indvendig, men hvid, og blev tidligere brugt i Apotheket. 17) Opret Tormentil (Tormentilla erecta), som i stor Mængde voxcr paa