Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Materiale til Kalveskinds Garvning. Grantræerne blive strax ester Fældningen afbarkede, Barken hakket eller stampet og saalcdes solgt læsviis. Osterrig faacr megen Granbark sra Egnene ved Gloggnitz, Wilhelmsburg etc., hvor Bønderne have egne Stamper til dens Stampning. Fra Steiermark forhandles megen Granbark paa Draufloden. Da den er svagere, d. c. fattigere paa Garvesyre, end Egebarken, brnge mange Garvere den c i til Fuldgarvning. 3) Fvrrebark (t. Tanncnunde, Idt. Cortex Pini piceae) er et saa rød söm Gran- barken, og bruges i Steiermark, Lombardiet og andre Lande til Garvning. Fra Amerika kommer Barken af cn vis Fyr som Garvematcriale til Europa, istrrdeleshed til Jrland. Ogsaa Barken af Dvergfyrren med de mvrtheformedc Blade bliver anvendt og er bedre end den virginste Sumakbark. 4) Almebarken (t. Ulmenrinde, lat. Cortex Ulmi) er glat, seig, tynd, i frisk Tilstand guul, tørret rødbruun. Den indeholder kun 2,70 % Garvesyre oa bliver kun lidet anvendt. 5) Lærketræbark (t. Larchbaumrinde, lat. Cortex Pini Laricis), som bliver brugt til Ga roning i det nordlige Ungam, i den lombardiske Provinds Bergamo og andre Egne. I Tydflland bliver ben hertil foreflaact af B'autsch og Böhmer, i England af Jules White og Andre, og man fandt, at den om Sommeren afbarkede Barketræbark inde- holdt, ligesom Birkebarken, 1,66 °/o Garvesyre. Endnu bedre ere de Forsøg faldne ud, som i den senere Tid ere anstillede dermed i Hannover, hvor 143 Barketræbark vare af lige Dirkning med 120 ft Egebark. Det med Første garvede Læder udmærkede sig fremfor det med Egebark garvede ved cn lysere rodlig Farve; Vægten var kun lidt sorskjellig. Ertractivstoffet og Garvesyren i det saftige og nylig fastblcvnc Træ skal i nogle Tilfælde i Forhold til den ydre, tørre Bark have været tre Gange saa stor, derfor kunde Lærke- træernes Bestjæring, hvor disse ere rige paa flige Stoffer, foretages aarligcn med Fordeel af Garverne. 6) Birkebark (t. Birkenrinde, lat. Cortex Betulae), og nærmest den indre, mørkebrune Bark, som fornemmelig i Norge bruges til Læderets Garvning, i Siberien til Ruslæderets Garvning, i Valtellin og andre Steder. Man angiver dens Garvesyres Mængde tit 1, 66%. 7) Pil eb ark st. Weideminde, lat. Cortex Salicis) af de fleste Pilesorter, men fornemmelig as laurbærbladet Piil ((at. Salix pentandra), som er tynd, boiclia, udvendig bruun og as cn bitter, sammentrækkende Smag; af Skjor-Pilen (Stil, fra- gilis); som er den Forrige temmelig liig; af Vidic-Pilen (Sal. caprca); af Hvid-Pilen (Sal. alba), som man, paa Grund af dens Brugbarbed, ogsaa kalder Garverpiils ær Dtark - Pilen (Sal. arenaria L), hvis Bark man i Rusland bruger i Rusgarverierne o. s. v. Den almindelige Pilebarks Jndhold af Garvesyre angiver man til 2,88 %, Leicester-Pilebarkens, as stor Vært, til 6,87, den farvede Mellem-Bar? af samme til 3,33, den indre hvide Bark til 16, 45 %. For det Meste bliver det Læder, som er bestemt til de saakaldte Randers (og svenske) Handsker, garvet med Piltbark, især- deleshcd af de yngre Grene, dog stal man kun anvende Barken as Han-Pilen hertil. 8) Poppelbarken af den italienske Poppel, som indeholder 3,125%Garvesyre; den skal ogM kunne anvendes i Rusgarverierne og giver Læderet en behagelig Lugt. Barken as Bæve ræspen indeholder 3, 33 % Garvesyre. 9) Rsdbogebark stal indeholde 2, OS % Garvesyre; men den farver Læderet rødbruunt.