Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
187 mod Luftens Jndvirkning. Al Bark bliver brudt itu, før den bruges, nemlig enten hakket, stampet eller udtrævlet. De væsentligste Barkarter til Garvning ere: 1) Egebark (t. Eichenrinde, engl. Oakbark, sr. Écorce de Chéue, lat. Cortex Qucrcus) erholdes af flere Slags Ege, navnlig as den almindelige Steeneg, og mange andre. Den afgiver et meget fortrinligt Garvningsmiddel og udgjor en betydelig Handelsartikel. Barken af unge Træer, den saakaldte Egespeilbark, holdes forbedre end den af gamle Træer, ogsaa er den, som om Foraaret bliver afflrællet, uliig rigere paa Garvesyre, end den om Vinteren astagnc, hvilket Biggin har beviist. -- Den inderste, hvide Bark inde- holder hos gamle Ege 15, hos unge Ege 16% Garvesyre; den mellemste, farvede Bark kun 3,95O/o,'heel Egebark, astaget om Foraaret, 6,04, samme aftaget om Esteraaret kun 4,37% og Barken af Egebuske 6,66 "/o Garvesyre. Den Bark er bedst, som er hvid ud- vendig, rodlig indvendig, men paa Træsiden ru, tør, skjor og kjodsarvet, og som ester Malningen eller Stampningen beholder sin ejendommelige Lugt. Den virksomste Deel er den hvide Bast, som sidder paa Stammen, den ydre Bark bidrager lidet til Garvningen og bliver undertiden bortstaaret. Man har i Handelen raa Bark, hakket og malet Bark/ og gjør Forstjel paa de unge og de udvoxne Træers Bark; endvidere den ydre, kraftløse eller saadan Bark, som paa Grund af Egens altfor høic Alder er bleven haard, saftlos, og derfor duer mindre til Garvning; endelig den egentlige gode og indre Bark, hvorfra den ydre, sorte og grove Overflade behørig er sondret. Man kjøber den i Sække eller ester Vægt. I Danmark benyttes kun tildeels Egebarks som i Reglen er Stambark, sjcldncre Grene- eller ung Bark. Den Lollandske er den bedste; men ogsaa Sjælland leverer endeel ung Bark, tjenlig til Saalelerder. Stambarken er ikke saa fortrinlig til Saalelader; men herpaa bødes ved Tilførsel sta andre Steder. Svensk Bark kommer meget til Kjøbenhavn; den kan sammenlignes med dansk Bark. Fra Norge kommer god Bark, som kan anvendes til Saalelæder. Der garves ogsaa undertiden med Gambier (s. pag. 193.) Bark noteres i Kjøbenhavn pr. Sk.tt (320.«). 2 England (Dutch & Flemisch) per Ton. England erholdt tidligere betydelige Ovantiteter (henimod 10,000 Tons) Egebark fra Fastlandet, nemlig sta Frankrig, Flandern og Nordtydsiland. Frankrig faacr det meste sra Egnene ved Cuitbc, Skovene ved Sambre og Maas. Ungarn kunde af dets store Mængde Egeskove bringe betydelige Ovantiteter Egebark i Handelen; men man inaatte da gaae forsigtig til Bents dermed; thi man forlanger (idctmindste i Eng- land) reen og fra alle visne Barksubstantser renset Bark; tilmed maa man tøvre den om- hyggelig og holde den tør under Transporten. Ogsaa er en fast Pakning at anbefale, for derved at spare Transportomkostninger. Speilbarken leverer det vægtigste, kjcrnesuldeste, incest clastiste Læder af stor Varighed, Bøielighed og Skjønhed, og det saavel Kalvc- som Saalelæder, men isærdcleshcd det Første. Men Garvningen med Egebark fordrer meget længere Tid end enhver anden Garvning, følgelig ogsaa en større Capital. Barken maa før Garvningen hakkes i smaae Stykker og males fiin. Den fine, malede Bark er altid at foretrække for den grovtmalcde, omendfkjondt nogle Garvere bruge begge Sorter afvexlende. I Frankrig har man nu egne Maskiner til Barkens Hakning og Skjæring; fremdeles blive i Menig indførte Skjarcmafkiner og Metaleylinder-Moller. Egebarken er ogsaa meget anvendelig ved Mistbænke. Desforuden giver Egebarken en smuk Bruun, og med Jernvitriol en smuk og varig sort Farve. — Ogsaa Egetræ og Ege-Saugspaancr ere anvendelige i Garveriet. 2) Granbark (t. Fichtenrinde, lat. Cortex Fini Abietis) er et i flere Lande, isærdcleshcd i Osterrig og i det lombardisk-venetianske Kongerige, meget stærkt brugt