Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
195 Blomsterne ere glindsende purpurrøde. Den er bekjendt under Navn af Træ kan aster eller chine sisk Tobak. 6) Den storbladede eller Orinoco-Tobak (N. macrophylln). De lysegrønne, tynde Blade af Samme cre 2 a ,3 Fod lange, 1 Fod brede, æggerunde, tilspidsede og omfatte Stænglen. — Den blomstrer lyserød; dens Fædreland er Amerika; dog bliver den ogsaa dyrket hos vs, men kun i meget ringe Qvantitet. 7) Den kortbladedc Tobak (N. brevifbrmis), hvis Fædreland ligeledes er Amerika, hvor den bliver 1V° Fod hoi, har meget fine Blade, som incest blive anvendte tit* Cigarer. 8) Den asiatiske T o b a k (N. asiatica) har meget se de Blade. — De andre Slags, saasom N. angustifolia, N. lancifolia, N. repanta, N. nyctaginifloras o. s. v. nævne vi ikke her, da de crc af mindre Betydenhed i vort Oiemed. Overhovedet forandre Tobakker sig hyppigt, saavel ester Frøsorten, som efter Jordbunden og (Hiurnet, og den nicer eller mindre omhyggelige Behandlingsmaade. — De nicest fremtrædende Egenskaber ved alle hidindtil bekjendte Sorter ere: at deres Blade have en stærk, ubehagelig, modbydelig Lugt; en bedøvende, bidende Smag, og indeholde i sig et ejendommeligt Stof, hvis Egenskaber ere gistig virkende, og som af Chemikerne bliver kaldet Nicotin. — Tobakkens Dyrkning udkræver overordentlig Omhu, ligesom samme ogsaa er afhængig af C lim acts Godhed, Jordbundens og Froets Beskaffenhed. — Sidst i Marts Maaned maa Frøet saaes, men ikke for tykt; i Begyndelsen as Mai ere de unge Planter skredne saa langt frem, at de i fugtigt og fedt Jordsmon kunne udplantes 2 a 3 Fod fra hinanden og temmelig dybt, hvilket bedst skeer c ni Morgenen og om Aftenen, og de maae ved tilstræk- kelig Bedækning beskyttes imod Solskin og stærk Regn. Efter nogle Dages Forløb tager man igjcn denne Bedækning as, besætter de visne Planters Plads med nye, og hvor det er muligt, omgives den hele Plantning med et stærkt Hegn ser at holde Jnsecter og andre Dyr borte fra den. Blive alligevel Planterne beskadigede, saa maae de Angrebne, saavelsom overhovedet ethvert første Skud paa Planten, som er en halv Fod twit, be- skjæres. Efterat Planterne have naaet en Høide af 3 Fod, blive de paany beflaarne oz alle Sideskud bortsjcrnede, fordi de standse Bladenes Modenhed og give Tobakken en ubehagelig Bitterhed. Planternes Bests erring, saavelsom Sideskuddenes Bortfjernelsc maa flee omhyggelig og med en skarp Kniv. Sædvanlig i Slutningen af Juli blive Bladene modne, hvilket kjendcs derpaa, at de ere blaagronne, ligesom ogsaa derved, at der vise sig nogle gule Prikker og Pletter paa dem. Disse Tegn vise sig imidlertid ikke ligcdanne bos alle Blade, men først hos de nederste, hvilke sirar, og vel bedst i Middagsstunden, maae tages bort; de kaldes Sand- eller Jord g ods, crc tynde, lette og uden synderlig Gehalt. De efter Borttagelscn af de store endnu paa Planten værende Blade, som man i gunstigt Veir maa lade sidde for at modnes i 14 Dage, men undertiden ogsaa i 3 Uger, give en svagere Tobak; de bedste og smukkeste, fornemmelig bo, som sidde i Midten, kaldes Bedstgods. Umodne eller opsamledc Blade blive senere groyne eller sorte og give siet Tobak. Esterat Stænglerne fuldstændig have mistet deres Blade, blive de revne op as Jorden, og denne tilberedt med Komøg og Gjedning til næste Aar. Bladenes Jndsam- ling maa, da Dug og Regn ere meget stadelige for de indsamlede Blade, stec i varmt Venligt; ester Negles Forskrifter er det bedst, naar man trækker den endnu i tfe ganske modne Plante op as Jorden, lader den eftermodnes paa et tort Sted, og da først aftager Bladene, naar de bavc trukket al Saft til sig fra Stænglen, og begynde at visne; man vil ogsaa i de nordlige Provindser af de Forenede Stater bavc udfundet, at de af balvt- 9*