Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JW)
udvorne Planter fremkomne yngste Blade levere en langt fortrinligere Tobak, end den,
som erholdes paa sædvanlig Maade. Bed Indsamlingen as de forskjellige Blade blive
hver 20 ii 30 Stykker af een og samme Sort lagte paa hinanden, hvorved de allerede
efter nogle Dages Forløb blive varme og begynde at svede; forat de kunne gjore dette
endnu nicer, dækker man dem til med et Klæde, hvorpaa de allerede ester nogle Dage
visne, blive blege og endelig gule. Herpaa blive de, hver Sort for sig, trukne paa tynde
Traade eller ogsaa paa tynde Pinde, som man forer oventil igjenncm Bladets 2tilf, og
ophængte til Tørring paa luftige Lofter, i Lader, under Skure eller paa Husenes yder-
side. — Tørringen fleer kun langsom og vedvarer sædvanlig til Februar og Marts næste
Aar, hvorpaa Bladene blive tagne ned as Traadene eller Pindene, og omviklcde hver 20
eller 30 med et Blad omkring Stilkene. Ethvert as dis>e Bundter kalder man en Dukke.
I denne Skikkelse bliver Tobakken presset i store Fade, hvorved den er underkastet en
Opvarming, som kun tor vare saa Dage. Den bliver da igjen taget ud, hvorpaa
Bladene bestænkes med Saltvand, og blive igjen lagte paa hinanden for atter at gjen-
ncmhedes, hvilken Fremgangsmaade man fortsætter saa længe, indtil Tobakken ikke mere
bliver varm. Er dette fleet, bringes den igjen i Luften, hvor ben tørres behørig, bliver
da presset i Fade og forberedct for Handelen.
I Columbien bereder man Tobakken paa to Maader, den ene kalder man den
tørre, den anden den sorte Bercdningsmaade. Den første bestaacrderi, at man asdeler
de samlede Blade i Hobe paa 4 og 5 Blade, og lader dem ligge, indtil de ester nogle
Dages Forløb blive visne og blege. Skal nu Gjæringen gaae for sig, mac» Bladene
fremfor Alt sorteres, og be, som crc beskadigede, maae lægges for sig selv; dog lader
man dem ikke, forat ingen Gjæring skal opstaae, ligge i store Hobe. Forat forebygge cn
hurtig Tørring, binder man dem saasnart som muligt i Bundter paa 70—80 ti, lægger
de beskadigede Blade i Midten af Samme og vikler de bedre Blade udenom. Flere saa-
danne Bundter lægger man da paa et Underlag af Stængler eller desl., bedækker Samme
med beskadiget Tobak saavelsvm med Huder og lader dein saaledcs gjære. Dette inaa
naturligviis skee paa et Sted, hvor hverken Regn eller solskin kan indvirke derpaa.
Gjæringen varer fra 24 Timer indtil 2, undertiden 3 Dage, og Tobakken har naaet sin
Fuldkommenhed, naar den har en sort Farve, lugter behagelig og Saften er klæbrig
Den bliver nu ompakket i Ballerne, og Tobakken bliver udhængt paa skyggefulde Steder
forat udtørres fuldstændig. Flyder ingen Saft nicer ud af Stænglerne, og synes de til-
strækkelig tørrede, saa bringes Tobakken i Magazinerne, bliver Pakket i Fade og Baller
og solgt som raa Tobak. — Den sorte Bercdningsmaade skeer saaledes: Man betynget
Bundterne med Steen eller Lægt, lader dem gjære i tre Dage i Solskin paa en Strøelse
af grønne Baxter, lægger dem da om, saa at de udre Blade komme til at ligge indenfor,
og gjentager dette saalænge, indtil Farven viser, at de tør bringes i Skyggen, hvorpaa
Ballerne eller Bundterne ompakkes endnu engang sorat udpresse den endnu i samme værende
Saft, hvorpaa de atter blive betyngede med Vægt og ca tørrede. Te saaledes tilbcrcdte
Blades Farve er sædvanlig meget mørk, og herfra hidrører den ovennævnte Betegnelse as
Tilberedningen.
Tobakkens Dyrkning paa Cuba, fornemmelig de finere Sorters, finder 2tcb i den
ostligc Deeh af Den, imellem Bjergene, scan danne denne Oes Midtpunkt, og paa den
sydlige Kyst. Te bedste Sorter levere de ved Oversvømmelse befugtede Jorder ved Bred-
derne af de paa denne Deel af Oen værende talrige Floder, som hvert Aar i Regntiden
pleje at flyde 3 a 4 Gange over deres Bredder Den lykkes imidlertid ikke mindre godt