Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
8. Asiatisk og Afrikansk Tobak.
Disse spille i Europa en underordnet Rotte og blive siclden indførte', og da blot
i ringe Qvantiteter.
a) Ostindisk Tobak fra de forskjcllige Egne i Ostindien, enten med Wfe, brune
eller sortebrune Blade eller ogsaa med guldgule Blade, af behagelig Smag og violagtig
Lugt. Den forste Sort er overordentlig stærk og as meget ringe Godhed, den sidste der-
imod den fineste af alle bekjendte Tobakssorter; den bliver dyrket paa Halvøen Gu;era te
i Præsidentskabet Bengalen og bar sin Benævnelse efter samme. Af denne Tobak bruge
de muhamedanflc Jndvaanere det Meste; Hinduerne og Mulatterne blande Samme, efterat
have betaget den sin Skarphed ved Bastning, med Rosenblade, Opium, Moflus o. s. v. og
ryge saaledes denne Blanding under Navn S chillum af ganske ejendommelige Piber,
der kaldes Huka.
An m. „Man bør ikke forsømme at sec den store Cerut-Fabrik i Manila. Tobaksavlen
paa Luconia er et Regale; Tobakken expotteres forstørstedelen i Form af de, især-
dclcshed i Ostindien saameget efterspurgte, og over hele Jordkloden berømte Manila-
Eeruter. I den store Fabrik arbcide imellem 7 og 8,000 Fruentimmer as alle
Altre, fra den gamle, hvidhaarede, hæslige, udlevede Matrone til de smaae, nyde-
lige Tagalerinder, der, fljsndt kun 10 a 12 Aar gamle, dog allerede bære hele
Præget af at være sig deres smukke Udvortes, bevidste. Man gjør sig intet Be-
greb om den Stecher er. Directcuren har nemlig givet dem uindskrænket Frihed
til at passiare, ligesaameget de ville, naar de blot arbcide stadigt. Men hertil
kommer, at Fabrikationsmaaden bestaacr i, at de udsøgte, gode og bre.de Tobaks-
blade udbankes paa et Træbord med en flad, glat Steen, og at der præsiderer en
saadan Klapperste for hver Ende as hvert Bord, medens fire andre Damer sidde
ved hver Side, Alle fnisende og snakkende i Munden paa hverandre og Alle be-
fljæftigede med at danne det Indvendige as Cerutcns Indhold, at rulle den op,
at klistre den til, at klippe den as og at suge paa begge Ender, for at overbevise
sig om, at der er Luft i den. Man kan tænke sig, at det er et aldeles infernalsk
Zpectakel, man her kommer ind til Stoicn tiltager endnu, naar en Fremmed
kommer fer at besøge Fabrikken; thi da begynder gjerne den Listige ved ethvert
Bord at udkramme sine Vittigheder, som hun henvender til, eller giver til Bedste
orn den Besøgende, og disse „Bonmots" ledsages af alle de Andres skingrende
skoggerlatter. Klokken 7 om Aftenen, naar Arbejdstiden er forbi seer man en
formelig Folkevandring over Torvet og Broen, hvorved Fabrikken ligger Da
komme Mand, Brødre, Kjærester eller ankre Slægtninge og afhente Arbeideri'ndcrnc
og nu er Larmen ikke mindre; thi nu gjenlydcr Luften af Latter, Skrig va boi-
røstet Tale, indtil lidt efter lidt Sværmen har sordeclt sig og er forsvunden i de
omliggende Gader. Ogsaa i Cavite findes en kongelig Cerut-Fabrik, hvori der
arbeite 3 ä 4000 Fruentimmer. Cigarfabricationen paa Manila er, som ovenfor
meldt, et Regalt, og Jordejerne maae tit fastsatte Priser sælge Tobakken til Gou-
vernementct, i om fører en formelig Control ined Dyrkningen af dennne Plante.
Da Fabrikkerne langtfra kunne levere den Mængde Ceruter, der csterspørges fra
Udlandet, tør de saakaldte Consumo-Ceruter ikke udfores, men boldes tilbage ti i
selve Oens Jndvaanere. — Mænd og Ovinder ere lidenskabelige Tobaksrygcrc, de
have næsten aldrig Ceruten as Munden, og i Husene seer man ikke sjelden den
paa Luconia ejendommelige store Cerut, der er S > l o Tommer lang og P/s T.
eller mere i største Diameter. Den tjener til en Familie-Beværtning, idet den
gaaer rundt fra Mund til Mund, men strar bydes den Fremmede til Velkomst,
naar han træder ind under det gjæstfrie Tag." Billes Reise.
b) Chinesisk Tobak bar ligeledes smaae, mørkebrune Blade, af sødlig Smag.
Ehincscrne tilberede Samme paa en særegen Maade og stoppe den, ganste fiin skaaren, i
særegne Piber, som be, saavel Mcrndenc som Ovinderne, stedse bære hos sig tilligemed den
i