Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

207 j igesaa nødv endige Tobakspung. Denne Tobak bliver kun lidet udfort, og Exporten be- løber sig i det Hele fra Kanton og 91 met) til nogle Tusinde Dollars. c) Ceylon-Tobak har Domingobladenes Størrelse, er sort eller l ortebruun og egner sig til Skraa. d) Manilla-Tobak fra den spanske O Manilla(Philippinernc) er hidindtil kun udført i smaae Partier til Spanien, den meste bliver forarbejdet tit Cigarer. Den meste ostindiske Tobak, der kommer til Europa, gaaer igjennem det engelfl-ostindifte Cvmpagnies Hænder, og er i siirkantedc Pakker fra 500—800 ü. e) Persisk Tobak er bekjendt under Navnet Darabschird og kommer kun som Sjcldenhed til Europa. Den bedste leverer Benaru og Scrgan i Kars i Nærheden af Schiras; men der komme ligeledes smukke Sorter fra Ispahan, Kaschan og Teheran, der bliver tillagt dem Navnet Tumbeki, de ryges sædvanlig i Persien, ligesom de og- saa derfra gaac til Ægypten. f) Tyrkisk Tobak fra det asiatiske Lyrki med ffjønne, gule Blade, omtrent saa store som en Haand, af behagelig Lugt. Man har flere Sorter, den Fornemste er Latakia; den røges hele Vinteren igjennem ved Træei af Balonia-Egen. g) Ægyptisk Tobak, en meget ringe og let Sort, der kun rvgcs af Ægyptens fattige Jndvaanerc. Tens Farve er, ogsaa esterat den er torret, grøn. Fot at saae denne Tobak stærkere, nedgrave Jndvaanernc den nogle Maaneder i Jorden, hvorved den erholder en Bruun Farve. C. Europæisk Tobak. a) Hollandsk og nederlandsk Tobak. De fljonneste Sorter leveres fra Om- egnen af Amersfort, Maastricht, Geldern, Nykerk og Ovcryssel, hvoraf de fra Omegnen as Nmerssvrt ere fine, gode og meget vellugtende Blade, der især egne sig til Snuustobak, og kun de lette Blade blive flaarne; derimod forarbejdes Nykerker og Maastrichter incest til Røgtobakker, men ere ikke til at sammenligne med Amerssortcr. — Hollænderne an- vende betydelig Omsorg paa Sorteringen af de raae Tobakker, og inddele samme i: 1) Zuigers, den slcttestc Sort, der bestaaer af de fra Tid til anden asbruknc Side- værter; 2) Sandgods, som bestaaer as de nærmest ved Jorden staacndc, først modne Blade, og anvendes til ordinaire Røgtobakker; 3) Iordgods, de over andgods staacndc 3—4 Blade; 4) Bedstgods, som bestaaer af de tiloversblevne, paa Toppen as Planten staacndc, incest fuldkomne og tilsidst modne Blade, fra hvilke man tager de tynde, sønderrevne og plettede Blade bort, der igjen sælges som en ny Lort under Navn as Udskuds-Bedstgods. Bedstgods sorteres i svært, Karotten og let eller Skjæ- regods. Desuden bliver ogsaa endnu Bladstilkenes tykkeste Deel, de saakaldte hol- landske Hoveder, saavel som Bladenes 5tilte bragte i Handelen, men ere af megej underordnet Godhed, og staae langt tilbage for de, der indføres fra Amerika. b) Fransk Tobak. I Frankrig er Tobaksfabrieationen et Monopol fer Regje- ringen, og det er kun tilladt i 8 Departementer at dyrke Tobak, hvoraf Elsaß endnu leverer'den meste. — Fsr Oprettelsen as Regalet udførtes aarligen ca. P/s Million Kilo. Tobaksblade. Tobakken fra Omegnen as Dünkirchen og Bergen kaldes fland risk og sorteres i gammel, ny, Savonncten, stor flandrisk og Mame. De lette Blade as ringe Godhed egne sig til Røgtobak, te tynde, fede og sorte, af en sød Lugt, blandes i Dünkirchens Fabriker med virginfke Blade, tapperes og forsendes som fortrinlig Snuus- tobak til næsten alle Egne. Den elsaßiskc Tobak har vel stjonne, gule eller lysebrune Blade og er let, men ved Rygningen bar den, som de tvdskc Tobakker overhovedet, en