Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
uundgaaelig Fusellugt, hvorfor den ogsaa kun cr lidt yndet, og af de fede, bedre Blade
forarbejdes Snuustobak i de straßburgflc Fabriker. Den første Sort med gule Blade
kaldes Havctobak, den sidste derimod Landtobak. Af Havctobakken gaaer megen til
Marseille, hvor den forarbejdes til Cigarer. Tobakkens bultur tager inter og nicer til i
El,aß. I Departementet Neder-Rhinen bleve i de sidste Aar omtrent 2500 Hectares,
5000 Morgen Land, beplantede med Tobak, og de have leveret over 4 Mill. Kilo. Tobak
til de keiserlige Fabriker. Tobakken fra Languedoc er en sædvanlig Sort, avlet af vir-
ginsk Fro og giver, blandet med virginfle Blade, en god Snuustobak. Ogsaa leverer
Mcnin, d'Equillon, 5t. Servan o. s. v. Tobak.
c) Tydsk Tobak. Mange af Tydsklands Egne beskjæftigc sig med Tobatcul-
turen, men producere kun Tobak i middel og slettere Qvaliteter. De bekjendteste og gang-
bareste Sorter ere:
a. Pfalzer Tvbak, fra Nhin-Psalz, fvrnemmcligen fra Egnen ved Worms og Speier;
dens Blade ere lette, lysebrune og gule og sorteres i „Karottengut, Pfeifen gut og
Sandblatt". Til den Første anvender man de sorte, fede Blade, til Pibcgods de lette,
gule og em muligt store Blade, men vurderer dog Sandblad nicer end Pibegods, naar
den indeholder mindre Stev og viser sig at have en roen Lugt. Men Bladene egne sig
ogsaa til Cigarer og give særdeles fljonne Dækkebladc. Naar Cigarerne have ligget
nogle Aar, er deres Lugt og Smag meget behagelig. 3 den nyere Tid gaae cndogsaa
hele Skibsladninger deraf til Ainerika. Hovedmarkederne for denne Tobak ere Heidelberg,
Mannheim, Frankfurt a, M. o. s. v. og den største Afsætning fleer til Hannover, Sachsen
og Rhinlandene. De i Hessen, Baden og i Nærheden af Hanau dyrkede Tobakker staae
tilbage for Pfalzer. -De produceres i temmelig store Ovantiteter, men forekomme sordet-
mcste kun i indenlandsk Handel og forarbcides i indenlandske Fabriker, hvoraf der især
gives mange i Baden; dog er den Tobak, der dyrkes i Nærheden as Hanau, altid den
bedste, den ligner den nürnbergskc, men er federe og tykkere end denne. Man forsender
mange deraf i sine, flangesormig lagte Sløjfer (Flamentiner) uden Stængler, i korte
Sløjfer med Stængler, i Snegle, flad, sneglcfvrmig lagte Ruller, i sine Ruller,
i ordinaire eller Stilkeruller af Stængler eller „Geiz", bedækkede med et godt Blad.
Den pfalziske Tobaksavl har allerede vundet en europæisk Betydning, og Tobakken er
bleven den vigtigste Handelsplante i Vesttydskland; dens Dyrkning er i faa Aar rykket
ftein mod Grændsen af Schweiz, indtil i Nærheden af Mainz og indtil Schwaben. Den
sortrænger Vinen ved dennes usitkre Indtægt, og bliver vel især formedelst Spaden
dyrket af mange smaae Grundejere eller Forpagtere.
b. Nürnberger-Tobak fra Egnen imellem Erlangen og Nurnberg, hvor den
dyrkes i temmelige Ovantiteter. Den har enten et guult eller (minut Blad, der let lader
lW’ uaar ben ikke, hvad sædvanlig skeer meb den brune, farves guult ved kunstige
Vlidler, iprr ved Svovling, og derved bliver skadelig for Sundheden. — Under Navn af
Virgin>k dyrkede man for nogle Aar siden en bedre Sort med spidse Blade. Bladene
hænges paa Traade og forsendes i Baller. I Ruller gaae følgende Sorter til Udlandet:
„K üb elgut", „Kistengut", „Tyroler Kübeltaback", „sort Kübelgut", „Hanauer eller Flamen-
tiner Rollen", „Hanauer Stammen", „Häfeles Nullen", „Presitabaek" og „Halbkanaster".
*'•_ rod eroder- og Vasungcr-Tobak, fra Egnen ved Brodcroder i Kurhessen
og Waspingen og Breitungen i Hertugdømmet Meiningen; de ere Nürnberger-Tobak tem-
melig lige, og blive forarbejdede i Sachsen S og MellemtydsklandS Fabriker. Fabriker ere
desuden i Broderode og Wassungen.