Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

209 < 1. Preussiske Tobakker fra Uckermark, Pommern, Kurmark, Neumark, Neder- lausitz og Schlesien. — Den fra Uckermark har Fortrinnet fremfor alle de Ovrige. Man udstiller overhovedet to Hovedslags, nemlig et tydsk og et asiatisk Blad. Productionen af det Forste er meget betydelig, hvorimod Productionen af det Sidste, hvilket er as guul Farve og særdeles skikket til Dækkeblad i Ruiler, kun er ringe. Sortimentet er: guul, siin Bruun, Bruun, ordinair bruun og Sandblad. Schwedt er Hovedmarkedet for denne Tobak. — De øvrige nævnte Sorter cre, med Undtagelse af den style si ske, den fra Uckermark meet eller mindre lige i Qvalitet; den sletteste er den schlesiske, hvoraf igjen den fra O hl au er ben bedre Sort Ohlau og Neumarkt danne Middelpunkter for To- baksdyrkningen i Schlesien, ligesom der ogsaa i de nævnte preussiske Provindser findes et tilstrækkeligt Antal Tobaksfabriker, i hvilke det indenlandske Product forarbejdes. d. N ng erst Tobak. De i Ungarn og Siebenbürgen dyrkede Tobakker cre af asiatisk Oprindelse, og komme forstørstedelen de tyrkiske temmelig nær. Tobaksdyrkningen beftjæstiger omtrent 100,000 Menn efter; Productionen beløber sig aarlig ti! 400,000 Etr. hvoraf det Meste gaaer til Osterrig til det k. k. Tvbaksregie, kun meget lidet gaaer til Udlandet. Bladene blive anvendte til Snuus- og Røgtobak. De fortrinligste, i Han- delen forekommende Sorter blive hyppigt benævnte efter Comitatets Hovedplads, hvori de dyrkes. — Den ungerske Tobak har et stort, let, mange skarpe og saltagtigc Dele indeholdende Blad, hvilket kedre passer til Snuustobak end til Røgtobak. Med Hensyn til Qvaliteten gives der folgende Sorter: e. Szegediner, decls morkebruun, deels „schwarzlastig", er derfor nicer stikket til Snuustobak og bliver dyrket i Comitaternc Böcs, Bekes, Csanad o. s. v. f. Fünfkirchner duer endnu mindre til Røgtobak-, da den er for tung, men spiller som Karottegods en betydelig Rolle. — Den kommer fra Eomiraterne Baranya, Sümegh, Tolna og Veröeze. r. Debrecziner bar store, lette Blade af bruun Farve og kommer fra (5omi- taterne Bihär, Szabolcs, Szathmar o. s. v. < 1. D c b rver, en bladriig, guul og let Tobak med store Blade, hvorfor den sor- nemmelig anvendes til fine Snuustobakker. — Hovedmarkederne for den ungerske Tobaks- handel ere Prcßburg og Pesth; paa deres Priiscouranter sindes følgende Sorter anførte: Debröcr, ima og 2da, Debrecziner Haveblade, ima 'og 2da, Kjobmandsvare; Szegediner ligeledes, Fünfkirchner ligeledes, desuden ogsaa endnu Karottegods; Pal»nker Karotte- gods, og endnu ungerst Meel og Aaremeel. Foruden de nævnte forekomme endnu flere i andre Eomitatcr dyrkede Sorter, f. Ex. Waizner, Tolnaer, Hidasser o. s. v., hvilke inter sorarbeideo til Snuustobakker. Den fra Palänke er deraf den bedste Sort, men dyrkes / tun i ringe Qvantum. — De til det k. f. Tobaksregie afleverede Tobakker blive leverede i det sig i Pesth besindende f. k. Tobaksindleveringssted, og førend dette har erholdt det fornødne Ovantum, ca. 120 a 125,000 Centner,' tør ingen Tobak sælges til Landets Fabriker eller til Udlandet. — Den af Banater Tobaksplanteurer saakaldte Keisertobak er af amerikansk Fro, og har sit Navn deraf, at Keiser Joseph den Anden lod anstille For- søg med Samme, hvilke kun tildecls havde heldige Følger. < -) Galizisk Tobak, fornemmelig i de ved den tyrkiffe Grandse beliggende Kredse; ben bedste dyrkes ved Bredderne as Pruth og Dnieper. Bladene ere IV, Fod lange og Ve polsk Alen brede. Tobakken er særdeles stikket til Snuustobak, hvortil næsten Alt anvendes. f) Tyrkisk Tobak med omtrent haandstore, smaae, fine, hjertcsormige, guldgule.