Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

213 ligen i China og Japan og overhovedet indtil ben 45. Bredegrad. Er der Tale om cn JFithrtl. fordeclagtig Dyrkning as Thcen i China, saa indtager denne ftm et Belte imellem 23 og 31° og i Japan imellem 30 og 35°. Imod Osten naaer den til Sydhavet, imod Vesten til Thibet. Theebusken er altid grøn, ligesom en Mvrthc, og bliver -5—10 Fod bøi.— Formedelst dens immergronne, glatte Blade og smukke, hvide Blomster, dyrker man den ogsaa i Europa i Drivhuse fem Ziirplante; den blomstrer da undertiden, bærer hø ist fjeld en Frugt og voxcr langsomt; Bladene ere meget glatte og langagtige, fortil takkede, 2 tii 3 Toiumer lange og 1 Tomme brede; de staae gjensidig paa korte, tætte stilke og give Planten dens egentlige Værdi. Blomsterne komme enkeltviis ud af Bladvinklerne, ere kortstilkede, hvide og rosensormige med mange gule Støvtraade; Bægeret er fort, bolter sig indtil Frugten modnes, og bestaacr af 5 til 6 rundagtige, syidse Smaablade; Blomyer- bladenes Tal er ikke eens, men varierer imellem 3 og 9. — Frugten bestaacr af stumptre- kantede, trcknoppede Kapsler as en Hasselnøds Tykkelse, hvori 1, 2 eller 3 graae, rynkede, bittert smagende, meget olieagtige Kjewer ere indesluttede. — Som allerede ovenfor er fortalt, dyrkes den i China og Japan, Tonkin og Cochinchina, og i det forste Land f’.c det fem bestemte Provindser, til hvilke Dyrkningen indskrænker sig, nemlig: Fokien og Canton, Kiang-nan, Kiang-si og Cha-Kiang, as hvilke Fokien paa de 150 engelske Mile fra Provindsens Hovedstad Futschan-fu, beliggende berømte Boheahøie, leverer de bedste sorte, og Kiang-nan de bedste grønne Blade. — I den nyere Tid har den hollandske Regjcring med Held gjort Forsog paa at anlægge Theeplantager paa Den Javas Hsie, ligesom der ogsaa i Nærheden af Rio i Brasilien allerede mi dyrkes tem- melig god Thee, men kun i ringe kvantiteter; dog er der, især formedelst ben hoie Ar- bejdsløn, ingen 5orb.eet derved i Amerika. Man har ogsaa begyndt at dyrke Theebustc i Frankrig, og man har allerede bragt det saavidt, at selv de incest svede Tunger ikke kunne gjsre Forfkjel imellem indcnlandste og chinesiske Theesorter; ogsaa stal, med Hensyn til Hurtigheden i at berede de to Sorter, Pccev og Souchong, en eneste Perion være istand til daglig at rulle 30 Kilo, sorte Theeblade. I Japan, hvor Thcen allerede siden sio har været bekjendt, bliver den meest dyrket paa Bjergflraauinger, som ligge 5 til soo Fod over Havfladen, og Plantagerne ved Myaka og Udsi ere saaledes beliggende, at de nyde Morgensolen og blive noget beskyggede.— Thccns Plantning skeer derved, at Frøet udsages om Esteraaret, og allerede i Marts komme smaae Planter tilsyne. — 2trar i det første Aar tager man Kronen bort, hvorved der bliver en flcergrcnet Busk, som efter 4 til 5 Aar giver Thcc. — Maaten, hvorpaa Thcen samles, er folgende: Ester Bustenes Alder samles Bladene 2 til 3 Gange om Aaret, den første Høst er fra Februar tit Enden as Marts, naar Busken begynder at springe ud; jm« denne Tid aftages de unge, 2 til 3 Tommer lange Spirer, hvis Blade afplukkes og sorteres. — Denne forst samlede Tbee, som endnu ci pin, frisk, meget saftig og mindst bitter, vurderes hoist og sorbruges i Landet selv af Fyrsterne og rige Privatpersoner i pulveriseret Tilstand under Navn as Kciserthee eller Theeblomster. Den anden Hest er i Begyndelsen as April; Sammes ulige, meer eller mindre udvoxne Blade blive efter Alder og Godhed sorterede i forskjellige blasser, hvoraf de bedste, d. c. te yngste, komme i Handelen under Navn as Keiserthcc. De haardere Blade af de nederste Dele as Spiren blive bestemte til den saakaldte Mals- thce, og kun de overste Blade blive benyttede til Thcevand. Den tredie Indsamling steer i Juni og Juli og frembringer de ordinaire Sorter. — Bladenes Tilberedning skeer paa en dobbelt Maade, nemlig 1) paa en tør og 2) paa en vaad Maade. Paa den tone Maade skeer det saalcdes: Man varmer Bladene saalænge i en Pande over en sagte Jld,