Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

253 Gouverneur i Mekka. — Denne, som ikke kjcndtc Gaffen, blev engang meget sorluttrct, da han i en stor Moske c traf nogle Munke, der sad i et Hjørne og drak Caffe. Han jagede dem ud af Templet og sammenkaldte et Concilium af Theolvger, Lovkyndige og de ansetcste Mænd, men da dc ikke kunde komme overeens, tog han sin Tilflugt til per- siske Læger, som erklærede Caffens Nydelse stadelig for Sundheden, hvorpaa Conciliet fordømte Samme. — I den første Halvdeel af det 16. Aarhundrede udbredte Caffedrikken sig til Aleppo, Damaskus og flere andre Stader, og under Soliman den Store 1554 til Constantmopel; to private Personer aabnede her et Lokale med beqvemme Sophacr, hvor der blev opvartet med Caffe, og hvor man underholdt hinanden, spillede Skak etc. I det 17. Aarhundrede grundfæstede sig Caffcdrikkcns Brug i Levanten og Ægypten, omtrent 150 Aar ester dens Begyndelse i Arabien. Leonhard Rauwolf, cn tydsk Læge, er den første Europæer, som har gjort os opmærksom paa Caffen, og han har be- skrevet den i en Bog, der udkom i Aaret 1573. I Aaret 1591 blev Caffen -ragt til Venedig som Lægemiddel. 1652 aabnede cn Tjener hos en as de Kjøbmcend, som handlede Paa Levanten, og som forstod at tilberede Caffen, det første Caffehuus i London i St. Michaels Alley Cornhill, der hvor det virginstc Caffehuus endnu staaer. I Paris ind- førtes Caffen 1609 ved Soliman Aga, og 1672 oprettedes det sørste Caffehuus der af en Armenier. En Kilogram Caffe kjøbtcs for 280Frcs. Omtrent 1680 anlagdes af Hollænderen van Horn en Caffeplantning as Frøet fra Mokka i Nærheden as Datavia, hvilken lykkedes fortræffelig; 1683, ester ten første tyrkiske Belejring, erholdt Wien sit første Caffehuus, og 1690 sendtes et Træ fra Batavia til Europa, hvorfra de første Plantninger i Surinam og Vestindien ffuIle hidrøre. — I Tydstiand kom Caffen forst i Brug i Midten af det 17. Aarhundrede; Leipzig erholdt 1694 den første raae Caffe; thi indtil den Tid Var kun bleven indført brændt Caffe fra Holland, men den blev dog indtil 1720 kun drukket sparsomt; i dette Aar blev sammesteds oprettet et Caffehuus (det endnu saakaldte Caffetrce i lille Fleischergasse), og Drikken blev almindeligere. — Mange Omstændigheder have siden bidraget til, at Caffens Nydelse et bleven almindelig i alle Verdens civiliserede Lande. Handelsmagterne, som vare i Be- siddelse af Colonier i fremmede Verdensdele og indsaae Fordelen ved Casfetræets For- plantning, gjorde sig det til Regel paa enhver optænkelig Maadc at opmuntre og under- støtte dens Plantere dertil. Iseerdelceched var det Holland, som udmærkede sig ved at give dette Erempcl, ester dette kom England og dernæst Frankrig. Magistraten i Amster- dam sendte 1714 cn Rod til Frankrig, som Ludvig XIV. lod plante i Jardin du lioi, vg hvorfra samtlige Plantager i det franste Vestindien skulle nedstamme, idet Planten 1720 af Eapt. Declieux bragtes til Martinique. Plantage paa Plantage hævede sig i Ost- og Vestindien, saavclsom ogsaa i Brasilien. 1716 blev det arabiske Gaffe træ plantet paa Den Bourbon, og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede leverede den allerede 3 i), itl. ti. 1788 udførtes fra Øen Martinique allerede 68,161 Ctr. til cn Værdi af 2,355,000 Livr Francs; 1789 taltes paa den franske Andeel af Domingo 6,117 Caffeplantager, som aarlig leverede henimod 77 Mill. ti. Desværre udbrød Negcrnes Opstand paa Oen 1792, hvorved Caffeavlen, der her stod i sin høieste Blomstring, næsten ganske ødelagdes, vg Udførselen ophørte tildccls ganske i en lang Række af Aar. Dette Hul blev iøvrigt udfyldt ved Caffedyrkelsens Udvidelse paa Jamaica, hvor Englænderne i Aaret 1732 først anlagde Plantager. Paa Cuba har ben særdeles forøgede Sukkerdyrkning fortrængt mere end Halvdelen, og der bliver nu kun udsort ca. 18,000 Tons. — I Brasilien har Gaffe» dyrkningen fra henimod Slutningen as det forrige Aarhundrede hævet sig nicer og mcer;