Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
»maden ved Brændingen eller Ristningen i de saakaldte Tromler af Blik maa flee ester
Caffens Godhed og Styrke; mindre stærk Caffe kan taale en længere Brænding, og den
derved frembragte bittre Smag er cit Fordert for ben. Brændingens Beskaffenhed tiltjen*
Ogives sædvanlig ved Farven, s. Ex. de vestindiske Sorter erholde en kastaniebruun Farve,
medens bedre arabiske kun tør gives en lysebruun Farve. Førend Gaffen skal brændes, er
det sordeelagtigt at vaske den nogle Gange i lunket Vand, sorat afsondre Uteenlighedcr
og andre slette Bestanddele, hvorpaa den godt aftørret bliver i en altid reenholdt Tromle
bragt over Jlden. Naar Caffcn begynder at blive bruun, træder den i Bønnerne værende
Olie frem paa Overfladen; der udvikler sig en lys, senere mørkere, aromatisk Damp, som
stedse bliver stærkere, indtil endelig cu KnitKen lader sig hore i Tromlen, hvormed tillige
Dampen bliver svagere og Lugten kraftigere. Dette er Tidspunktet, da Caffcn bor tages
fra Jlden. Den rystes da stærkt nogle Gange i Tromlen, derpaa udhcldes den paa et
Stykke Papiir eller i en Sigte, udbredes saa tyndt som muligt, sorat bortfjerne de endnu
deri værende Ureenligheder og den ved Brændingen afgaaende fine Hud. Tilberedelsen
steer enten ved Overbrydehen af Caffcn paa en lille Haandmolle, malet til et grovt
Pulver, eller entnu fordeelagtigere, paa følgende Maade: Man gyder over 1V2—2 Lod
malet Caffe omtrent V2 Pægel koldt Vand, og lader det staae i 10 — 12 Timer, helder
det ester denne Tid af, gjor Samme godt varmt, men lader det ikke koge, og blander det
med Mælk og Sukker efter Godtbesindcnde. Denne Drik har den Fordeel, at den er
overordentlig aromatisk og aldeles ikke ophidsende, saa at den i den nyere Tid endogsaa
er bleven anbefalet af Lægerne; den saa led es benyttede Caffe kan igjen opkoges. — Vil
man meddele beskadiget eller marineret Caffe en nogenlunde god Smag, saa valker man
den ligeledes først, tørrer den i Trækluft og kommer et Par smaae, ftrællede Log deri;
dis,e trække alle slette Dele til sig og efterlade ingen ilde Smag, naar de blive tagne
bort, saasnart Caffen begynder at brunes. — Bed Brændingen gaae omtrent 7 Lod tabt
af hvert Pund, hvorimod Voluminet forøger sig i Forhold som 10 til 17. Den største
Anstalt til Caffens Brænding er i Cairo, hvor Sammes Tilberedelse er Rcgjeringens
Monopol.
Naar Caffen først tilberedtes til Drik, lader sig ikke angive med Vished. Den
blev indført i Aden i det 15. Aarhundrede as Schcik Dschcmal-cddin-Ebu-Abvu-Alsager
Historik.sra Abyssinicn. Men i Abyssinien taber Caffedrikkens Brug sig ind i en Tid, der gaaer
langt ud over alle Sagaer og historiske Efterretninger. Det er bekjendt, at Caffedrikkens
Opkomst tilhører den nyere Tid. De gamle græske og romerske Forfattere tie ganske om
denne Drik. Et arabisk Manuskript i Rovale-Bibliothcket i Paris, skrevet imod Slutningen
af det 16. Aarhundrede og udgivet as Orientalisten Galland, sorer ikke den alminde-
lige Brug as Caffedrikken længere tilbage indtil Midten af det 15. Aarhundrede. (Dog
fjenbte Perserne den 875). Sagnet fortælles as den arabiske Forfatter paa følgende
Maade: I Aden, paa Sydkysten af Arabien, levede en Mufti ved Navn Gemaledin;
paa en Rehe til A dj am, paa Vestkysten as det røde Hav, traf han nogle Landsmænd,
der benyttede Caffen som Drik; ved hans Hjemkomst faldt det ham ind, at Samme maa-
skce kunde være fordeelagtig for hans Sundhed, (yt Forsøg overbeviste ham om, at den
var et godt Middel til al gjore Hovent lettere og forhindre Søvnen, og han anbefalede
den derfor til Munkene, der skulde læse Sjælemesser, men snart sandt Disse og Andre,
at den ogsaa var en god Drik om Dagen. Caffedrikken blev nu almindelig i Aden, ben
udbredte sig derfra til det øvrige Arabien og naacde Mekka imod Slutningen af det 15.
Aarhundrede. I Begyndelsen as det 16. Aarhundrede [1511] valgte den ægyptiske Sultan en ny