Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

251 ban: Martinique, Guadeloupe, Portorico sSt. Iago^s, Havanna, Laguayra, Rio Janeiro sBahiaj, Domingo, Cayenne og Costa-Rica, b) Cafes j aunåtres on verts-jau- nätres, guui eller gronguul Caffe, hvortil han regner: Mokka, Bourbon, Ceylon, Java, Cheribon, Manilla, Surinam, Macassar spaa Celebcsj og Padang sSumatras. Der bliver efter den stedfundne Angivelse af Sorterne endnu tilbage al forklare Betegnel- serne „Triage" og „marineret" Caffe. Triage eller Caffebrud kalder man de sønderbrudte, sorte og smaae Stykker af flere i Handelen kommende Caffesorter. Man adftiller stor og smaa Triage; ved den Første ere Bønnerne sondcrbrudte i 2 eller 3 Stykker, medens ved den Sidste Stykkerne ofte ere saa smaae som Frokorn, og hyppig udsatte svr at blive forbrændte ved Brændingen. Bliver (Laffen under Transporten til Europa beskadiget af Søvand, saa taber den ikke alene i Godhed, men dens Aroma svinder tillige, og den bliver da kaldet „marineret" Caffe. Bed Udkogning med Vand lader den sig igjen nogenlunde forbedre. Detail-Handlerne benytte den sædvanlig til Brænding, og bringe under Brændingen 1 eller 2 smaae Log i Tromlen for at afværge Sammes slette Smag. Kjendemærkcrne paa Godhed ere i Almindelighed angivne ved de enkelte Sorter. Reen, ikte muggen Lugt er ejendommelig for enhver Sort; ved gt tygge de rgae Bønner har Kjenderen Smagen, som det eneste Middel til at prøve Caffens GodhedMndm. Farven kan, som tidligere bemærket, ikke tjene som sikkert Kjendctegn. Jovrigt maac gode og smukke Varer have svære, fulde, ikke flade eller itubrukne Bønner, og være uden frem- mede Blandinger. Da Caffens Smag meget let kan blive fordærvet ved stemmede Jnd- virkninger, saa maa man isærdeleshed sørge for at bringe den paa et Lager, hvor den bliver fjernet fra Stoffer, der have en. stærk Lugt eller stærke Uddunstninger, og især- bf0 fleshed bevarer man den ikke i Rum ved Siden af Tobak, Peber, Allehaande, Sild, P 3ngefer o. s. v. Ogsaa ved Forsendelsen har man at agte derpaa, at Fragtmand eller Skippere ikke lægge Sækkene eller Ballerne ved Siden af Tran eller Oliefade, eller ved Siden as ovenanførte Stoffer, da allerede derved paa Reisen let kan blive lagt Spiren til Varernes Fordærvelse. Opbevaringsstedet maa være tørt og stedse syldt med reen Luft; dog tør Sol og Luft ikke indvirke paa den, da Caffens Farve derved taber sig, og Mangel i Vægten indtræder. Man hænger derfor for Lagerets Vinduer mørkt Toi, og holder Fadene, hvori den ligger, stedse tildækkede. Kun i tørt og friskt Veir aabner num Vin- duerne, forat frist Lust kan komme ind. Da ogsaa i større Detail-Handel megen Caffe bliver brændt og bliver holdt i Forraad i store Slæder, saa er der ved dennes Opbeva- ring og>aa her stor Forsigtighed nødvendig, ligesom den ogsaa meget omhyggelig maa holdes fjern fra stærktlugtcnde Stoffer. Ved Forud-Afveining af denne Caffe i Kræmmerhuse eller Papiirsposrr, for ved Salg hurtigere at kunne betjene Kjøbernc, maa man vogte sig for at asveie nicer, end der antages at blive solgt i Boutiken i 1 eller højst 2 Dage, og dertil benytte Poser as fast, og ikke, som det hyppigt skeer, af Trækpapiir; dette er af den Aarsag uhensigtsmæssigt og skadeligt, fordi den i varmt Veir af brændt Caffe udviklede vlieagtige Fugtighed trækker ind i dette Papiir, og Caffcn derved tager Skade. Den hyppigste Anvendelse finder Caffcn i alle civiliserede Lande paa Jorden, idet man efter en forudgaaende Brænding tilbereder en Drik deraf, som bliver nydt lige gjerne af alle Classer i Samfundet, og isærdeleshed af de fattigere Classer; da disse tilberede $rng den kun i meget ringe Portioner, danner den saavel en af de nødvendigste Livsfornoden- hedcr, som deelviis ogsaa en Delicatcsse for dem, der sjelden have Raad til at forskaffe sig andre. Maadcn at brænde den paa er forskjcllig, saavelsom dens Tilberedelse til Drik. I Osten, Orienten, drikkes den s. Ex. paa en ganske anden Maade end i Vesten, Occidenten. Behandlings-