Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
293 ^fjorn, Lon (t. Ahorn, engl. Maple, fr. Bois d’Érable, lat. Acer), fore- komme mange Arter. Valbirklsnnen (t. Bergahorn, lat. Acer pseudo-platanus), lom dorer i Skove; Tandbladet Løn (t. Spitzahorn, Lenne, lat. A. platanoides), der ^eledes voxer i Bjergstove og findes indtil Trondhjem Stift imod Nord. Af disse to Arter Ahorn kommer det Ahorntræ, som træffes i Reglen i Handelen. De ere meget udbredte paa Alperne, i Böhmen og Paa Karpatherne. De give et seigt, haardt og glat Træ, i øm holder sig længe i det Tørre, men er derimod uskikket til at holde sig i den frie Lust. Fransk Ahorn fer meget arret, amerikansk er derimod glat/ Dette bruges meget til Klaveerkasser, indlagte Arbeider etc. I Siebenbürgen dreies Flasker (Tsutura) af de tykke Stammer. Af Ahorn forfærdiges Daltser til Kobbertrykkerpresser, Strænge- instrumenter. Fagotter m. m. Naur, buskagtig Lon (t. Wasseralmen, lat. Acer campestre) er i Træet noget hvidere end det Forrige, og tjener navnligcn til Finering hos Snedkere og til Pibe- hoveder. Non (t Vogelbccrbaumholz, Fauleschen, Spierlingbaumholz, Idt Sorbus) er rsd- I13 hvid r Træet, meget haard og anvendes til adstillige Dreierarbeidcr, Skruer, Mølle- kamme, 1 Jtalien til Møbler. Paa Logeserne danner Alm. Røn (S. aucupariaj hele Skove, og der destilleres Kirschwasser af Frugten. Elletræ (Rotherlenholz,- Erle, lat. Ainus glutinosa s. Betula alnus) vorer som bcfjenM Paa lave Steder og bruges til Vandbygning, Trætøfler, Træsko, Hyttefade. Man har ogiaa graa LEl (Alnus incana), der voxer paa Bjergene. Birketræ (t. Birkenholz, lat. Betula alba) hidrører fra almindelig Birk, son, stammer fta Norden og tilhører Norden. Man har særdeles mange Arter deraf. Birke- ttæeto Nodstykke, der er meget flammet, leverer det i Handelen saakaldtesValbirktræ. Birketræ sinder udstrakt Anvendelse som Gavntræ, hvorimod det sjeldent bliver stort nok til at kunne anvendes til Tommer. Det benyttes i stor Mængde som Brændsel og ind- tager da Pladsen næst efter Bøgetræet. Kullene af brændt Birketræ anvendes til Smelte- ovne, Krudt, til bedærvet Vands Filtrering, til Tegnckul; Birkeaffe giver fortrinlig Pot- aske. Virkebark lægges i Norge som Underlag under Taget, den vikles til Beskyttelse om -Pæle og Støtter, som sættes ned i Jorden. I Dyrtider males den til Meel, der sættes m andet Meel til Brod. Barken bruges til Garvning; af Birken saacs Birketjære; grenene og Qvistcne anvendes til Koste, Kurve 0. s. de tykkere til Tønde- og Kar- aand Soden af brændt Birketræ kan anvendes til Bogtrvkkersværte. De unge Skud Gj en stande^ ®irfctr(cct tjcnc til Farvning. Af Birkebark presses Daaser og andre Pæretræ (t. Birnbaumholz) as almindeligt Pæretræ (Pyrus communis) og andre «forter, f. Ex. Pyius py raster, er særdeles stikket til Fournering nred og uden Bcidse bl Skeer, Modeller, Træsnit af Xylograferne, Blæseinstrumenter 0. s. v. og kommer i Handelen i Blokke og Planker. Wbletrcr (t. Apselbaumholz, lat. Pyrus Malus) ligner meget det Forrige oa finder rn lignende Anvendelse. 9 1 , Kirsebærtræ (t. Kirschbaumholz, lat. Prunus Cerasus) stammer fra det Træ, som Seierherren Lucullus i den Mitlmdatiffe Krig bragte med tilbage til Rom og er nu at sinde i næsten alle Europas Lande. Træet er haardt og fast og anvendes til mange Tina af Snedkere og Dreiere. Man har en Afart heraf, som paa Tydsk kaldes Wcichsel- baumholz, hvoraf igjen kommer fra Tyrkiet og andre varme Lande et vellugtende Slags