Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

292 Egetræ forekommer i Handelen i mangen forst;eilig Skikkelse. Plankerne fra de østersoiske Stæder ere sædvanlig 24 til 28 Fod i Længden, 10 til 12 Tom. i Vreden og 2 til 9 Tommer i Tykkelsen. Staverne ere i1/« til 5 Fod lange, 4 til 6 Tommer brede og indtil 2 Tom. tykke. Egetømmer sælges efter Cubikmaal, Staverne efter Skok a 60 Stykker. I Danzig sælges efter engelsk Maal. — Hvormange hundrede Aar Egetræet kan være, er ikke bekjcndt; maaflce tusinde Aar og ældre. Et Træ kan stundom naae en umaadclig Omfang og Størrelse, saa det kan give, dog kun enkeltviis, 50 til 60 Favne Brænde. Til et Linieskib paa 74 Kanoner kan regnes at medgaae ca. 2000 fuldvoxnr Egetræer. Bøgetræ (t. Buchenholz, cngl Beech, sr. Bois de hétre, lat. Fagus) er meget tungt, haardh fast og flammet. Hvidbog har en hvid, og Rødbog cn rødlig Farve, men ere iøvrigt af samme Art. Med Hvidbøg forvexlcs stundom Avn (Carpinus Betulus). Bøgetræets sp, *B. er — O, 59, og man regner ved Toldvæsenet 53 g? = i Ebsd. Det anvendes særdeles meget som Gavntræ og til Brændsel. Det leverer da Kul og Aske (Søgaffe) til Potaske. Det anbefales til Skibskjole og Bygninger under Vand. Af Bøgcbræi'.re komme aariig mange Ladninger fra den pommerske Kyst til Kjobcnhavn for at sælges. (Kjøbenhavn forbruger ca. 45,000 Favne Brænde om Aaret). Man holder for, især i Spaten Tennessee i Nordamerika, at Bøgetræet afleder Lynilden. I sluttet Skov voxer det ikke nordligere end i det sydlige Norge. Kastanietree (t. Kastanienholz, cngl. Chestnut-wood, sr. Bois de Chataignier, lat. Fagus castanea, s. Castanea vesca). Kastanietræet kan naae en overordentlig Størrelse; saalcdes niaalcr et bekjcndt Træ paa Wtna (Castagno di centc cavalli eller castagnaro) ca. 200 gob i Omfang, et andet ved Bristol 19 Feet i Diameter, og et tredie, der dorer paa Grændscn as Gloucester og var allerede stort 1150, m aa ler 50 Feet i Omfang. — Kjcrnctræet ligner Egetræet i Haardhed, Farve og'Varighed i den Grad, at man nu ikke nicer stal være istand til at afgjsrc, om Tømmeret i Westminsterhalle i London er as Ege- eller af Kastanietræ. Kastanietrte angribes ikke af Orm; det skal desuden særdeles godt egne sig til Staver til Viinfadc, da Vinen i Fade, som ere gjorte heraf, er mindre udsat for at dunste bort eller blive suur. Af Grenene forfærdiges fortrinlige Tonde- baand, hvormed der drives cn betydelig Handel fra Genua, Corsica og Angvuleme. Asketræ, Ast (t Eschen bolz, Esche, engl. Ashtree, ft. Frénc, lab Fiaxinus excelsior) er hvidt, seigt og bøjeligt. Det er derfor særdeles stikket i mange Retninger som Gavntræ, s. 6r. til Skafter, Stole, Bordbeen, Saddelbomme, Tendebaand; ogsaa Hjul- manden gjør fordeelagtig Brug deraf. Der gives mange Arter og Varieteter deraf, baade i den nye og gamle Verden. Bladene plukkes imod Blomstertiden og tørres for at an- vendes som Thee imod Gigt. Barken kan anvendes til Garvning Almetrer, LElmetrer, Iperntrer (t. Ulmen- eller Rüsterholz, engl. Elmwood, ft. B. d’Orme, Onneau, lat. Uhnus campcstris), hvoraf dcr gives mange Asarter, er temmelig Haardt og modtager godt Politur. Til flere Ting foretrækkes det for Egetræ, saaledes s. Ex. til Vandbygning, og det bruges ogsaa til Gevcrrstjæfter, til Kanonlavetter, Vogne vg Møbler. I England skal det bruges til Skibskjøle [fee Horneman nf. Valnodtrce (t. Nußbaumholz, cngl. Walnuts-wood, fr. Bois de Noix, lat. Juglans regia) holdes for det smukkeste indenlandfte Træ; det er arret og flammet og anvendes derfor til mangfoldige Möbelarbeiter, Dreierarbcider o. s. v. Man har et hvidt og et sort Valnødtræ (Juglans alba vg nigra). Dette Sidpe er i)ær udbredt i Nord- amerika. Dalnodtræ kommer i Breeder og Planker og benævnes ofte Franschenholz.