Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

291 'bedst og betaler sig bedst, hvis Dyrkning er hyppigst, hvorimod Lærketræet hos os ben- sygner og bliver bestandigt sjeldncrc. As Fyrretræet er det ikke blot almindelig Fyr, men og^aa Weymouths Fyr (Pinus strobus) sra Nordamerika, som plantes. Elletræer cre hyppigst vg størst paa Als, dernæst i Aalborg Stift og i Hertugdømmerne. Ellen ind- tager tilvisse ligesaastort Areal som Egen. Elletræet er det Samme for vore Moser, , som Bøgetræer fer vore Bakker. Birken bar især hjemme i det nordøstlige Sjælland og i det Nordlige af Norre-Jvlland. I Tibsvilde District findes der rene Bcvorninger, ellers forekommer den i Neglen som Strøtræ i Boge-og Egeskovene. Den smaabladcde Lind forekommer i smaae Partier i Lauenburg og paa Moen. Naur (Acei- caihpestre) forekommer som Strø træ paa Falster, Lolland, Møen og i Hertugdømmerne og i et samlet Parti paa Eegholm i Sjælland. Avnbøg, Ælm, Ask og Ahorn sindes i tinge Partier enkelte Steder i rene Bcvominger, men ellers som Strotræer. De Sidste hyppigst i Hertugdømmerne. Af Buskvæxter cre især Hasselen vigtig. Den fore- kommer hyppig ved Gjærder, i Egeskove etc., og er især vigtig for dens Anvendelse ti! Tondehaand. Paa Oerne ere ca. 8%, i Jylland ca. 2% af Arealet indtagne til Skov. Ester at have forudsendt disse Bemærkninger gaae vi over til Egetræ (t. Eichenholz, engl. Oak-wood, fr. Chéne, lat. Qvercus), hvoraf der gives mangfoldige Afarter. Det er imidlertid en fremtrædende Egenskab ved Egetræ, at det er særdeles haardt, fast, tungt, varigt og af bruunlig Farve. Dets spccisiste Vægt er 0, 64, og det danske Toldvæsen regner 1 Cubikfod for at vcie 82 tt. Det bedste Egetræ holdes det engelske for at være, navnligen det, der voxer i Sussex; dernæst folger, især til Skibsbrug, det amerikanffe. Danmark faacr sit Forbrug as Egetræ væsentlig fra Danzig, dernæst fra Stettin, Königsberg etc, fyrsaavidt det ikke er istand til at hjælpe sig med indenlandsk Product, hvortil Skovene i Lauenburg bidrage meget. Det ansccs for gode Egenskaber ved Egetræ, at det er fuldstændigt udvoret og tort. Kjøbmanden seer desforuden paa, at Egetræet er srit for: Kalv (Rundskjorer), der bestaaer beri, nt Barken har løsnet sig fra Veddet, og at ct nyt Lag Ded har lagt sig derom uden at slutte sig tæt til det Gamle; herved er Træet svækket Marvskjorcr o: naar Fibrerne tre hentærede og adskilte, og Aabningernc derved fremkomne i Kjerneveddet, hvilket er Tegn til, at Træet har været i Aftagende. Rodulm eller Stamrodt, naar Træets naturlige Farve er gaaet over i det Mørkerøde; der forekomme da ogsaa tidt gule Trod- ffepletter og Striber. Alt dette tyder hen paa, at Opløsningen har begyndt. Rund- vært sremkommer, naar Fibrerne i Stammen blive spiralformige ved vindffjeevc Træer; slal laadant Træ anvendes til Noget, hvor der skal hugges for meget bort as Samme, fvakkcs dets Styrke, da Fibrerne hugges over. Undertiden løber ct Slags Skimmel fra Knasterne, som da kaldes hvidpibede, igjennem hele Stykket. Frostrcvner opstaae derved, at en stærk Frost salder ind, inden Træets Saft er tilstrækkelig størknet. Ringe og Iland c bestaae deri, al enkelte Aarvæxter ikke ere komne til fuldkommen Modenhed og derfor mangle i Fasthed og Styrke. Ormestik tyde hen paa Mide. Til Skibs- bygning overgaaer det alt andet europæisk Træ; som Huustommer er det ligeledes meget Bru^ fortrinligt, hvor det kan anbringes i lodret Retning, s. Ex. til Stolper; derimod er det mindre at anbefale til horizontal Brug, s. Ex. til Bjelker, Dragere etc., da det let kaster s>g og kan endog krumme sig ved sin egen Tyngde. Det anvendes sornemmeligcn til Vandbvgningsarbcider, da det staacr sig længe under Vand, til Foustager og alle Slags Bødkerarbeidc, til Hjulmagerarbeide, Møllebyggevarbeide etc.; til Snedkerarbejde er det ikke saa meget brugeligt, da det ikke faa godt modtager Politur. 13*