Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

290 4) Fyrsvamp (t. Feuerschwamm, engt. Black match, German tinder, fr. Amadou) tilberedes af Boletus igniarius og andre Svampe, der vore paa Ege-, Doge- og Birketræer. De komme enten raae eller tilberedte i Handelen. Tilberedte Svampe have tildcels tabt den store Betydning, som de i forrige Tider havde, idet de anvendtes til at flaae Ild i som Tønder. Man har bruun, sort, Pulver-, Papiir- og hvid Fyrsvamp. Ulm er berømt for sin Svampfabrikation. As Papiirsvampen forfærdiges Lampevæger. 5) Lcrrkesvamp (t. Lcrchenschwamm, lat. Agaricus albus s. Fungus Laricis) er en Svamp, som sindes paa Lærketræerne i Frankrig, Rusland, Levanten, Tyrol etc. Den er næsten kegleformig, uden Stok; Kjodet bestaacr af asvexlende hvide, gule og brune Ringe, er indvendig hvidt og svampet, uden Lugt og har en sød, væmmelig Smag. I Handelen kommer den raa og skrællet. Den levantiske foretrækkes langt for de europæiske Hiin kaldes gjerne den Alepposke, Denne den Franske, Sav oynske, o.s.v. Man har inc, middelfine og Skrællinger [Rasura dell’Agarico], Den finder ikke megen technisk Anvendelse; man bruger den til at aftrække Barbeerknive paa, i Silkefarvericrne til Sortfarvning, idet den forbindes med grøn Bitriol; til Barers Rensning istedctfor Klid. 6) + Meeldroie, Moderkorn (t. Mutterkorn, [at. Secale cornutum) er et Sygdvmsproduct, som findes paa forfljcllige Gramina, især paa Rug, Hvede og Byg, naar disse Kornarter forekomme paa fugtige Steder. Den bestaacr deri, at Sædekornet antager en uregelmæssig Dannelse og forvandles til cn lang, noget krummet, furet, ud- vendig violet, indvendig hvid Stilk, stundom 1 a 2 Tom. lang. Naar den pulveriseres, lugter og smager Pulveret ubehageligt. Hovedbestanddele ere: Ergotin, en seed Olie fBegge giftiges, Fungine, Æggehvide, Gummi o. s. v. Den er officinel. 11. Afdeling. Træer. XXIV. Gruppe. Indenlandske Traer. 1. Lovtræer. a) Haarde Lovtræer, hvis Textur er faa haard og fast, at de kunne modtage Politur. I nd led en de Bemærkninger med Hensyn til Danmark. Bøgen voxer intetsteds saa kraftig som i den danske Stat, og navnligcn fore- kommer dette Træ i større Udstrækning i Holstecn [f. Ex. ved Prech etc.s, i Slesvig fved Apenrade etc.], ved Veile, paa Thorsenge, Langeland, Møen, Lolland etc.; dette Træ udgjor 5/e as Skovvegetationen i Danmark, og kun paa Lolland har Egen nogen Over- vægt over Bøgen, da her findes storre Egeskove. Af det kongelige Skovareal i Danmark er V12 begroet med sluttet Eg; ellers findes dette Træ næsten overalt enkeltviis og plet- viis. Nckaleskovene ere alle fremkomne ved Saaning og Plantning og i den nyere Tid i store Udstrækninger; det er især Nød-Grannen, der er det Naaictræ, som trive