Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

289 er uregelmæssig afrundet, hvidgraa, med glat Overflade, uden Aarer eller Marmorering. Den lugter som Hvidløg og er ca. V<z Hi svær. Da dens Kjod er fiint og behageligt, soges den meget, d) Den hvide Trøffel (Tuber niveum) er kuglerund, glat, hvid baade indvendig og udvendig; den er omtrent saa stor som en Valnød. I Afrika i Berberies, Numidien o. s. v. forekommer den hyppig i Sandet og er meget søgt, e) Den r^bf (Tuberrufum) er ligeledes kugleformig, røb med hvide Aarer. Den har kun en Nøds Størrelse, sindes især ved Verona; da dens Smag og Lugt er behagelig, er den meget sogt, f) Den gule, lysebrune Trøffel er as en saa styg Lugt, at den ikke nydes. Trøflerne rykkes op as Jorden om Efteraaret, tørres vel af med en Linned- Klud og omvikles deep a a med Papiir, der er dyppet i Vor. De bør vogtes for Luft, at de ikke enten tørres sor meget eller blive til Gelee. Derfor bringes de bedst i hermetiske Gjemmer. I Italien tilhore Trøflerne, hvor de forekomme, ikke Markenes Eiere, men Monopolister, der lade dem indsamle ved Arbejdere og Reisende. For at finde dem, har man dertil afrettcde Hunde, i Provence Svi n, om hvis Tryne der er en Ring, og svin ved deres Lugt vise Samlerne paa Spor, hvor Trøflerne ligge. Trøfler forekomme i Handelen enten tørrede eller i sorffjclligc Conserver ssyltedes. Torrede Trøfler bør, om Soin- meren qær, gjemmcs paa et tørt Sted og ofte røres og sigtes, at de ikke skulle angribes af Mider. Hovcdpladserne ere Paris, Marseille og Lyon; Perigord-Trofler sde be- rømteste i Frankrigs komme fra Brines, Cahors, Limoges og Angoulcine. Ved Elnboaen i Böhmen efterspores de as Hunde og forsendes til Badene. sMan har et Sagn, at man i ældre Tider ssal have havt Trøffeljægerc i Sores. Vi ordinere dem fra Marseille, Bordeaux, Cette, Livorno etc. De sælges tørrede pr. eller pr. Glas i Olie eller pr' /i, Ve Flaske, eller pr. Vi, Ve Daase. 2) Champignoner (t. Champignons engl. Mushrooms, ft. Champignons, lat. Agaricus campestris) forekomme som bckjendt, især paa Brakmarker, Grushobe og andre Steder i Europa, Asien, Nord-Afrika og Nordamerika, og dyrkes vgsaa i det Frie og i^Kjeldere; ved Paris sindes de i de talrige, forladte Steenbrud. I Paris blive lldsalg- stederne hver Morgen inspicerede fta det Offentliges Side og de gamle Barer tilintet- giorte. Man vurderer det aærlige Forbrug her til 1 Mill. Frs. Champignoner forsendes Italien, og navnligen fra Savoyen, Genua, Cortona; fta Schweiz, især fta Naun- burg; fra Syd-Frankrig, over Marseille, Cette og Bordeaux. Man har dem i hermetiske j og ]/2 Daaser. Af Champignoner kan tilberedes en Soya. I England tilberedes Catchup af Champignonsextract og sælges pr. Daasc. Hos os nedlægges (syltes) Eham- p.gnoner . Smør, Eddike, Citronsaft etc., og man tager dertil saadanne Champignoner, L Ul’ cr °8 hvis Lameller er- rødbrune. De anvendes vgsaa til Bruun Soya og Champignonpulver. 3) Mvrkler st. Morcheln, engl. Morils, ft. Morillos, de spiselige, lat. Morchella esculenta, de giftige, lat. Phallus impudicus). Den spiselige Morkel er temmelig lwi; Hatten, der har indadboiede og tilgroede Kanter, er morkere guul end Stokken, den viser sig i April og Mai, især paa fede Enge og paaSteder, hvor der forbrændes Kul' men den in a a da snar tages, da den kun voxer 3 h 4 Dage. Naar den tørres bliver den sortebruun. Man har to Slags tørrede Morkler i Handelen: Spidsmvrk'lcr oa Stokmorkler. De komme fra Böhmen, Polen, Persien, fra Frankrig over Bordeaux 'i Handelen. I Danmark tre de ikke hyppige.