Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
Cnragheen, irlandsk Mos, perlet Somos (t. irländisches Moos elL geperltes
Moos, lat. Liehen Carragena, Fucus crispus) cn Tarre, Fucus, s. Chondrus crispus,
s. Sphaerococcus crispus [Algae], fom især findes ved Jrlands og Englands Kyster.
Den er gaffelformig, smukt dannet, elastisk cg forsynet med cn tyk Hinde, foroven guul-
graa, forneden mørkere af Farve. Den er næsten uden Lugt, som den kommer i Han-
delen. Dens Smag er slimet og sallagtig. Den indeholder Sætmeel, Bassorin, svovl-
suurt Natron etc. Ester Reichenbach anvendes den som et nærende Middel ved Svindsot
o. s. ti., til Sundhedschocolade.
Iavansk eller indisk Mos (t ligeledes eller Stärkemoos, lat. Fucus amylaceus)
af Sphaerococcus lichenoides, som bringes fra Java og Ostindien; den bestaaer af
hvide, siintgrenede Trævler, 2 ä 4 Tom. lange og indtil 1 Lin. tykke. Den bruges som
Earaghecn.
Væg-Nandffjold (t. Wandflcchte, lat. Lichen parietinus) kommer af Parmelia
parietina, der hyppig sorckommer hos os paa Træer, især paa Poppeltræer, og bruges
som et Surrogat for Chinabark imod Koldseber.
Lungeplatlav (t. öungcnslechte, !at. Lichen puhnonaceus, Pulmonaria arborea)
af Sticta pulmonacea, der voxel hyppig paa Ege-, og Bøgestammcr og bruges som irlandsk
Mos, især for Lungelidelser.
Joinfrnhaar, Guldhaar (t. Goldener Wiederthau, Frauenhaar, Goldhaar, lat
Polytiichum commune?) er et Slags Mos med fodhøje Stængler, som forekommer i
fugtige Bjergskove; den er snart grovere, snart fmere, har en bruun Farve og bringes i
nyere Tid af Jtaliencrne i større Masse, sorat sælges til Borstcnbindere, der forfærdige
Klædeborster deraf; i denne Retning have de allerede længe været anvendte i England.
Almindelig Ulvefod (t. Hexenmehl, Bärlapp, lat. Lycopodium clavatum); Frøet
heraf, je in kaldes Hexe in c c I (Semen Lycopodium) og er meget tort, bruges i Apotheker
til at bestrør Piller med og kan bruges til at bestrør hudløse Steder paa spæde Børn;
da det er let tændeligt og giver antændt et stærkt Skin fra sig, bruges det ved Skuespil
til Flammer og til at efterligne Lynild; ogsaa Physikerne anvende det.
XXHL Gruppe. 5vampe etc.
Af de mange Tusinde Asarter af Svampe er der kun et meget ringe Antal, som
endnu bar fundet technisk Anvendelse. Vi nævne her nogle af de Vigtigste:
1) Trofler (t. L rüffeln, eng!. Truffles, fr. Traffes, lat. Lycoperdon Tuber), som
vore under Jorden fra 1 til 12 Tom. paa frugtbare Steder i Skovene, navnligcn under
Løvtræer, i Tydskland., Frankrig og Jtalien. De ere omtrent saa store som Citroner,
overtruknc med en ujevn Hud og have en behagelig Lugt og Smag. Man har: a) Den
forte Trøffel (Tuber nigrum), som er sort udvendig og ligner Chagrin, men hvid eller
brunn indvendig. Den er for mange Mennesker et ganske fortrinligt Krydderi paa Spiser.
Om Sommeren, naar Trøflernes Kjød er fristt, er det hvidt, vg de kaldes da i Jtalien
Sommertrøfler, i Frankrig hvide Trøfler, hvor dc sælges, f. Ex. i Juli paa
Messen i Beaucaire, efterat være skaarne i sine Skiver, b) Moskustrøflen (Tuber
moschatum) er langagtigrund, sortcbruun indvendig og udvendig. Den lugter moskus-
agtig. c) Den graae Trøffel (Tuber grisenm) eller hvid, Piemonte sisk Trøffel