Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

287 Roer. Stup-Møer (Vand-Roer), forskjellige Slags, engelske, sranfke og svenske Roer, hvoraf Nogle blive indtil 2V4 Fod i Omfang og indtil 21 ft svære. Sælges pr. ti. Der gives andre endnu talrige Planter og Frøe, som her kunde nævnes; men da de vel ere mindre vigtige, og det, sorat undgaae Vidtløftighed, ikte ligger i vor Plan at medtage alt Muligt, saa udelades disse, og vi ville nu i al Korthed berøre Løg, Mos og Svampe, og siden, idet vi væsentlig følge Blumenbach, gaae over til at beskrive Træsorterne.. XXL Gruppe. £øg, SviBlcr. Log, Rodlog (t Zwiebeln, engl. Bulbs, Onions, sr. Oignons, lot. Ccpae) as almindelig Havesribel (Allium cepa), som dyrkes næsten overalt, baade rode og hvide, og som indbyrdes ere forskjellige ved Størrelse, Form og Farve. De bestaae as over hinanden liggende Hinder og have cn skarp Lugt og Smag; de kunne derfor anvendes som Krydderi i Huusholdningen, ri! Eddike og flere Ting. Foruden de indenlandske «Lorter ere incest bekjendte hos os i Handelen de store spanske og portugisiske "Løg, som komme lænkede sammen i store Net. sHvidløg see Side 114s. Schcdel siger: „Jo længere man kommer i Europa imod Syden, desto mcer tiltager Brugen af Log." De sinaae Perl!øg lægges ned med andre Ingredientscr som Salat (Mixed pikles). I Wallachiet farves bruunrodt med Rødløgskaller. Med Svibler (engl. Bulbs) as Tuli- paner, Hyacinther etc. drives fra Holland sHarlemmer Sviblers en temmelig betydelig vandel. Charl otter (A. Ascalonicmn) kaldes de smaae, langagtige Rødlog. XXIL Gruppe. Nas- og Lavgrler. Jslandsk Mos (t. Isländisches Moos, Rennthierflechte, lat. Lichen islandicus, Mnscus islandicus) er cn Lichenart (Cetraria islandica), som vorcr i det nordlige Eu- rvpa, Tydffland, Schweiz og Spanien. I den Tilstand, hvori denne Lichen kommer i Handelen, har den en lysegraa Farve, hvilket ogsaa er Tegn til, at den ikke er pakket fugtig, da den Hii vilde være msrkcbruun. Den bor altid samles, naar den er vaad, forat den ikke >!al beskadige Hænderne ved sine starpe Kanter; derfor maa den igjen tørres, inden den pakkes. Som den forekommer i Handelen, er den meget blandet med Stilke og andre Modarler, den bor derfor renses, inden den anvendes til Brug. Dens Jndhold er cn betydelig Deel 'Åætnutl, et c rv si all in si Bitterstof. Eetrar in, grpnt Vox, Sliimsukker, Gummi og viin ecnsyre Salte. Sætinelet gjor den stikket til Næringsmiddel, og som saadant bruges den i Jsland til Brød og Grød. Bitterstoffet maa imidlertid sorst be- tages den, hvilket ffcer ved Hjælp as Kalilud, Viinaand, eller ved gjentagen Bastning. Den bruges til Gelee, Ehocolade og i Lægekunsten. Skal Chvcviaden være mavestyr- kcnde, bør Moset kommes deri i Form as Pulver; Chokoladen har da cn bitter Smag; sættes Moset til i Form af Gelee, saa har Sætmelet ved Jnddampningen allerede for« andret sine Egenskaber, og Chocoladen er da blot Næringsmiddel. Det kan give Slette for Vævere sscc Aschenbrenner Side 321 j.