Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

286 Bælle. Guul- eller Stccn-Kløver (Melilotus officinalis). Jncarnat - Kløver (Trifolium incarnatum). Tyrkisk Kløv er, Esparsette (Hedy sårum Onobrychis). G røn-Kløver. Foder-, Græs- og Urtearter: Engelsk Raigræs (Lolium percnne), direetc fra Skctisnd. Det voxer i god og daarlig Jordbund, flyder talrige Blade op fra Roden og egner sig derfor især til Græsplaincr. Fransk Raigræs (Avena datier) voxer bedst i en noget fugtig Jordbund og bruges som det Forrige. Jtaliensk Raigræs (Lolium aristatum italicum) er i fugtig Jord en as de bedste Græsarter. Tyd sk Rai- græs trives paa enhver Iortbund. Hvas hun de - Græs (Dactylis glomerata) voxer paa enhver Jordbund oa giver et stort Udbytte. Thimotheum - Græs (Thteum pra- tense) bruges meget. Honning-Græs (Holens lanatus) viser sig godt i enhver Jord- bund. Faare - Svingel ,Satvlvcj (Festuca ovina) voxer i enhver Jordbund, selv i den tørreste, og skyder en paa Blade rig Busk. Høi-Svingel (Festuca elatior). Eng-Svingel (R prateu-is) egner sig især for Enge. Rød-Svingel (Fest, rubra) ssindes endog i Grønland og paa Færøernes. Stivbladet Svingel (F. duriuscula) o orer godt paa haard og tør Jord. Manna-Svingel (Fest, fluitans) voxer godt i sumpet Jord, er et sødt og fordeelagtigt Græs. Kjæmpe-Svingel (Fest, gigantea) lader sig anvende overalt. Lund-Rapgrers (Poa nemoralis) voxer helst paa skygge- fulde Steder. Almindeligt Rapgræs (P. trivialis) er et fortrinligt Enggræs. Eng- Napgræs (P, pratensis) forlanger en middclmaadig fuglig Jordbund. Sildigblom- strende Rapgræs (P. serotina) er meget anbefalet. Busk-Hvene (Agrostis alba) kommer bedst frem paa en fugtig Mark. Fiin-Busk-Hvene (Agr. capillaris) lykkes i tør Jord. Krybende Hvcnc (Agr. stolonifera) er meget godt stilket til Anlæg af Grcrsplainer. Bindha lin - Hvene (Agr. spicasventi). Mose- Bunke (Aira caespi- tosa). Kamagtig Bunke (A. cristata). Kam græs (Cynosurus cristatus) trives i leret og fugtig Jord, ogsaa paa Enge. Det egner sig (ær til Faaregræsning. Eng- Næve h a le (Alopecurus pratensis) er et tidlig modent Græs, som trives især paa Eng- bund. Lugtende Gustl ar (Anthoxanthum odoratum) voxer bedst i almindelig Jord- bund, bliver 1 a 2 Fod bøi og giver Høet sin bekjendtc Vellugt. Rør-Glandsgræs (Phalaris arundinacea) elsker god, inen ikke for tør Jord, (t stor sorend alle andre Græsarter og overgaaer tein i Udbyttets Qvalitet; naar det ikke bliver staaende for længe, kan det kaldes et temmelig blodt Græs. Zittergras (Briza media) voxer i tør, fugtig og vaad Jord. B la a Flitter ar (Mcliea coerulea) voxer paa fugtig og sumpet Jord- bund og eedes især as Heste og Faar. Guul Havre (Avena flavescens) groer baad« i mager og god Jord og egner sig især til Faaregrcrsgange. Sand-Havre (Artindo avenarius) bruges til at befæste Flyvesandet og Klitterne »ud. Almindelig Røllike (Achillea millefolium) Lanc ctbladct Veibrcd (Plantago lanceolata). Stor al- mindelig Spergel (Spargula arvensis maxima) og almindelig Spergel (Sp. sativa) levere et godt Foder paa let Jord, og kunne saaes ester at Rugen er høstet. Alm. Pimp i Nelle (Pimpinella saxifraga) og blodstillendc Bibernelle (Poteri um san- guisorba) give godt Faarcsoder. Alm. Cichorie (Cychorium intybus). Urten og Roden kunne anvendes sor at sorøge Mælken hos Koerne. — Alle disse Frøsorter fælgej i Stettin pr. Centner. Ogsaa sælges Fro til Foder for Heste, Hornqvæg og Faar efter Bestilling. Noer (Turnips), som voxe halv ovenfor Jorden, røde og tykke. Runkcl-