Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

285 s a, bliver den til sod Sennep saf denne sidste Tilsætning hidrører Navnet Mostrich). Da Sennep indeholder Svovl, udvikler sig undertiden Svovlsyre saa skarp, at den ikke kan nydes. Den kommer fra Frankrig i Sennepspotter (Moutardieres) af Steentøi eller Fajance med Kork eller Blære, eller i smaac Foustager. Sennep fra Dijon er berømt, Sennepmelet hertil kommer sra Vesanyon. I England stødte man Senneppen i Mortere, indtil 1720 Mistress Clements i Durham fandt paa at male den paa en Kornmølle, og erhvervede sig derved stor Formue. Siden kaldtes den bedste Taffelscnnep Durham mustard, omendfljondt den nu kommer fra Uork. Zaandam i Holland forsender meget til England, Frankrig og Tydfkland. Düsseldorf, Frankfurt a. O. etc. i Tydfkland forsende endeel Mostrich. Friedrichstadt i Eiderstedt forsender Eiderstedtersennep, som sælges meget i Kjobenhavn. Kardcboller (t Karden, Wcbcrkarden, engl. Teasels, sr. Chardons it carder) ere Blomsterhovederne as Kardebolle (Dipsacus fullonum), som horer hjemme i det sydlige Europa, men dyrkes nu i Nord-Frankrig, Tydstland, Holland og England. Disse Kar- deboller have en Længde af 3 til 5 Tom., ere valseformige, have hagebøicde Avner, som bevirke deres Anvendelse. En eneste Plante har heraf 10, 12 og stundom 20; de plukkes ester Blomstringen og tørres i Skyggen. 25 Stykker bindes sammen, inden de bringes i Handelen. De komme fra 1) Frankrig, Egnen ved Rouen, Avignon; i Sedan deles de ester deres Styrke i 10 Classcr, de ældste og stærkeste kaldes Premieres, derpaa følge 2cs, 3es, 4es. 5es, 6es. 7es, souspostels, postels L ncufs. 2) England. Man har dem her i alle Districter, hvor der findes Klædefabriker, og navnligen i Essex. De Største kaldes Kings sKongerj, derpaa folge Middlings, Queens, Buttons sKnapper, fordi de ere faa smaaej, Scrubs og Wants sBrugtej. En Pakke Kings holder 9000, en Pakke Middlings ca. 20,000 Kardcboller. 3) Italien. De skulle være af lignende Qvalitet som de Franske og komme fra Egnen ved Bologna. 4) Tyskland, Mähren, Steiermark og Ungarn. De forekomme, ifølge Blumenbach, ved Magdeburg, Nürnberg, Erlangen, Bamberg etc. og komme derfra og- saa i Handelen. Godheden bestemmes ester Størrelsen, Formen og Styrken, ligesom man ogsaa forlanger, at de skulle være elastiske, stige og fine. Brugte Kardcboller, som ere blevne vaade ved Brugen, bør først tørres, inden de atter tages i Brug. Gamle Kardeboller ere pivere, og derfor bedre end friske. De bruges, som bekjcndt, i Klædcsabrikerne og ved andre Uldvarcr til at kradse Luven frem med. De sælges gjerne pr. 100 Stykker eller pr. 4 Knipper ä 25 Stokker. Bilde Kardcboller (Dipsacus sylvestris), som forefindes i Syd- og Mcllem-Eu- ropa paa Dige og Grushobc, bør ikke sorvexlcs med de Foregaaende, da de ikke besidde hagedannet bøjede Avner, og derfor ikke sinde technifl Anvendelse. Stettin har en levende Mellemhandel med Klover- og Græsfrø, og de Priiscou- ranter, fem udgives herfra, ere oste meget oplysende og vejledende. En saadan lyder: Kloverarter: Luzerner Kløver, ægte fransk (Medicagosativa), directe fra Frankrig. 'JWan noterer en bedre og en ringere Ovalitet. Rødt Kløverfrø (Trifolium praten se). Hvidt Kløverfrø (T. repens). Humle-Kløver (Mcdicago lupulina) med og uden