Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
284 Kjøber. Tab, som derved maattc opstaae, bæres af Udstæderen. Der opstaae tidt Kjævle- ricr, som ikke engang maae afgjøres ved Domstolene; der vælges da Voldgiftsmand. Hamp c fro (t. Hanfsaat, engt. Hemp-seed, fr. Chenevis, Graine de Chanvre, lat. Cannabinum Semen) kommet as den almindelige Hampcplante (Cannabis sativa), fem voxer ogsaa hos os ssee Side 156s. Frøet inddeles i Handelen i: 1) Saasro o: saadant Hampesro, fern er tjenligt til Saaning for deraf at avle Hamp. Saafrøet bør være fuldkomment modent, stort, suldt, af mørkcgraa Farve, være frembragt paa en Jordbund, hvor Saafro kan groe, og ikke være over et Aar gammelt. 2) Slagsrø kan være ældre end et Aar, mere urcent og mindre fuldkomment end det Forrige. Man benævner iøvrigt ogsaa Hampefrøet i Handelen efter Productions- landene og har saaledes: Russisk, Fransk, Tydsk, Polsk, Hollandsk etc. Hampe- frø kommer naturligviis over de samme Pladser som Hamp. Foruden at man bruger det til Saaning og Olie, anvendes det ogsaa til Fugleføde og i Lægekunsten. Det for- sendes gjerne i Foustager. Sesam (t. Sesam, engl. Oriental Sesamum, sr. Graine de sesame, Sesame, Sesamum orientale), hvis Fædreland er Ostindien, og som dyrkes i Levanten og Wgyp- tcn. Frøet er ovalt, fladtrykt, Længden 3, Bredden 2 Millim. Det, som kommer fra Jndien og Ægypten, er lyseguult og olivenfarvct; det, som kommer fra den afrikanske Vestkyst, er ganske hvidt Olien heraf horer til de sede Olier, bruges som Spiseolie, som Brcend- olic, til Sæbe og undertiden i Medicinen. Oliekagerne heraf ere en fortrinlig Føde for Dyr. As Osen af Sesamolielampen tilberede Chineserne en stor Deel af deres Tuff. Frøet kan anvendes som Krydderi i Spiser og til Bagværk. Olien bliver ikke saa let harsk som Palmeolie, hvorfor den tidt foretrækkes for denne. Sesam kommer i Baller. Teelfro (engl. Teel-seed, fr. Teel, Ram-Till) kommer af Guizotia oleifera l Ostindien. Det har en sort Farve, er smallere end Sesamfrø og omtrent tv Gange saa langt. Frøet er meget olieholdigt og kommer, ligesom Sesamfrøet, i Baller. Sennep er en cctaars Plante, som voxer vild og dyrkes i Mellem - og Tyd- Europa, Lille-Asien etc. Som Handelsartikel forekommer: a) Bruun Sennep (t. schwarzer, rother, französischer Senf, ctijl Brown mustard seed, fr. Graines de moutarde rouge eller noire, lat. Semen Sinapis nigrae); de» smager skarp, bitter, olieagtig, og stødt har den en skarp, flygtig Lugt. Den indeholder to Flags. Olier, en seed og en flygtig. Den Fede er den Væsentligste og erholdes vcd kold og varm Destillation. Til Medicinbrug bør Presningen ffee kold, da den ellers stal kunne soraarsage Mavesmerter. Denne Olie er ikke god som Brændolie. b) Guul Sennep (t. Weißer, gelber, englischer Senf, engl. White mustard seed, fr. Graines de moutarde jaune eller Manche, lat. Seinen Sinapis albae s. hortensis) har blot en seed Olie, der sorekommer i Handelen som guul Sennepolie og bruges som Brændvlie. Sennepmeel er en egen Handelsartikel. Det kommer navnligen fra Eng- land, hvor det males af hvid Sennep og sigtes som andet Meel, saa at man ester Fiinhed saaer 1 ä 4 Numre (fr. Criblure, No. 1, 2, fleur de moutarde impure og pure). Det kommer i tætte Flasker. I og ved Paris stal man aarligcn forbruge ca. 100,000 Kilo, heraf Det bruges i Huusholdningcn, til Sennepsplaster, Omslag, Sennepskagcr etc. Taffelsenncp, malet Sennep; den hvide antager snart en mindre behagelig Lugt og er vanskelig at male, fordi den er meget klæbrig; den brune er skarpere, fordi den indeholder flygtig Olie. River, maler man den med Salpeter, faaes skarp; rives Ijanbtl. den med Eddike eller Sukker, saacs snur Sennep; rives den med Most og indkoges til